Løbeflade
Definition og jernbanefaglig betydning
Løbeflade er den del af jernbanehjulets omkreds, som normalt har rullende kontakt med skinnehovedet under kørsel. Funktion og virkemåde: Overfladens form og tilstand påvirker vedhæftning, støj, vibrationer og slid. Den kan blive beskadiget af eksempelvis hjulblokering eller materialetræthed.
Teknisk og historisk sammenhæng
Fra smedede og valsede hjul til moderne hjulsæt er styring af løbefladens geometri blevet en stadig vigtigere del af materielvedligeholdelsen. Konstruktioner i jernbanemateriel skal forstås i sammenhæng med køretøjets type, trækkraftform, hastighed, vægt og anvendelse. Et tilsyneladende ens komponentnavn kan dække meget forskellige løsninger i en historisk godsvogn, et damplokomotiv og et moderne togsæt. Tekniske tegninger, reservedelskataloger og værkstedsinstrukser er derfor særlig vigtige kilder.
Anvendelse, afgrænsning og fortolkning
Løbeflade betegner kontaktområdet og er ikke det samme som hjulets flange, som især begrænser sideværts afsporing. Materiellets vedligeholdelse er en væsentlig del af jernbanehistorien, fordi slid og reparation påvirker både driftsøkonomi og sikkerhed. Beskrivelser af fejl og eftersyn bør dog ikke angive faste grænseværdier uden at kende den konkrete materieltype og de regler, der var gældende på det omtalte tidspunkt. Inden for materiel og lokomotivteknik er Løbeflade dermed et relevant opslagsord i beskrivelser af jernbanemateriel, lokomotiver, materielvedligeholdelse, teknisk dokumentation. Den præcise udformning og anvendelse må altid vurderes på grundlag af den konkrete bane, materieltype og den historiske periode.