Skinnehoveder

Skinnehovedet er den øverste del af en jernbaneskinne og den del, som hjulets løbeflade normalt hviler og ruller på. Det indgår sammen med skinnens krop og fod i skinneprofilets tværsnit. Skinnehovedets geometri er afgørende for kontakten mellem hjul og skinne. Løbefladen belastes af meget store kontaktkræfter, og kurvekørsel kan medføre yderligere kontakt mellem hjulflange og skinnens side. Ved drift kan skinnehovedet blive slidt, plastisk deformeret eller få revner og andre skader. Kontrol kan omfatte profilopmåling, visuel inspektion, ultralydsprøvning og registrering af skinnefejl. Historiske forskelle i skinnekvalitet, stålproduktion og profilform har betydning for både levetid og vedligehold. Skinnehovedets tilstand skal altid bedømmes i sammenhæng med sporvidde, hjulprofil, aksellast, hastighed og banens kurveforhold.

Historisk anvendelse og kildekritisk vurdering

Ved undersøgelse af Skinnehoveder i danske jernbanekilder er det vigtigt at skelne mellem en generel faglig definition og den konkrete anvendelse på en bestemt bane. Betegnelser, udstyr og driftspraksis har ikke altid været ens ved Danske Statsbaner, privatbanerne og nyere infrastrukturforvaltere. De samtidige tekniske regler, materielbeskrivelser og stationsinstrukser bør derfor sammenholdes, når en særlig historisk situation skal forklares. Et foto eller en enkel registrering kan dokumentere forekomsten af et udstyr eller et begreb, men fastslår ikke nødvendigvis dets præcise funktion eller den regel, som var gældende på optagelsestidspunktet.

Betydning for dokumentation og registrering

For et jernbanehistorisk arkiv bør Skinnehoveder registreres med så præcis en datering og kontekst som muligt. Oplysninger om jernbaneselskab, banestrækning, station, materieltype og kildehenvisning gør det lettere at knytte beskrivelsen til fotos, sporplaner, reglementer og tekniske tegninger. Hvis en kilde anvender en ældre betydning af ordet, bør denne betydning oplyses særskilt frem for at blive omskrevet til nyere terminologi. Tilsvarende bør usikre identifikationer markeres tydeligt, så senere forskning kan kontrollere dem.