Skinnetemperatur
Skinnetemperatur
Skinnetemperatur er temperaturen i selve skinnestålet på et bestemt tidspunkt og sted.
Konstruktion, virkemåde og praktisk funktion
Temperaturen påvirkes af solindstråling, lufttemperatur, vind, skygge og den lokale konstruktion. Ved planlagte indgreb i langskinnespor måles den efter fastlagte metoder og anvendes i beregninger og dokumentation. Ved vurdering af et sporanlæg må det konkrete begreb altid sættes i forhold til konstruktionen som helhed. Skinnernes profil og indbyrdes placering, svellernes og befæstelsernes tilstand, ballastens støtte samt påvirkninger fra temperatur og trafik bestemmer tilsammen, hvordan sporet fungerer. En lokal ændring kan derfor få følger for nærliggende dele, selv om den isolerede komponent ser korrekt ud. Banedanmarks normer fastlægger de tekniske rammer for sådanne arbejder i de dele af nettet, hvor normerne gælder.
Historisk udvikling og dansk jernbanesammenhæng
Måling af skinnetemperatur blev særlig betydningsfuld ved indførelse og vedligeholdelse af sammenhængende svejste skinner, hvor temperaturændringer omsættes til langsgående kræfter i skinnen. For den jernbanehistoriske undersøgelse er det væsentligt at skelne mellem et begrebs generelle tekniske betydning og dets anvendelse i en bestemt periode. Tegninger, banebeskrivelser, revisionsnotater og ældre normudgaver kan vise andre materialer, dimensioner og arbejdsmetoder end nutidens. Den historiske praksis bør derfor ikke uden videre beskrives med nutidige tolerancer eller krav.
Afgrænsning, dokumentation og fortolkning
Den kan afvige væsentligt fra lufttemperaturen og bør derfor ikke erstattes med en almindelig vejrudsigt, når en sporarbejdsprocedure kræver faktisk måling. Ved historisk datering af et spor er det nyttigt at sammenholde sporets konstruktion med dokumenterede renoveringer. En ældre banestrækning kan i dag have nye skinner, sveller og befæstelser, og dens aktuelle tilstand siger derfor ikke alene noget sikkert om den oprindelige anlægsmetode.