Hjertespids
Hjertespids
Hjertespids er den spidse, hjulførende del af et sporskiftes eller en sporkrydsnings hjertestykke.
Konstruktion, virkemåde og praktisk funktion
Når et hjul passerer krydsningsområdet, skal dets løbeflade gradvist overføres mellem de relevante skinnedele. Hjertespidsens geometri, slid og samspil med tvangsskinnen har derfor stor betydning. Ved vurdering af et sporanlæg må det konkrete begreb altid sættes i forhold til konstruktionen som helhed. Skinnernes profil og indbyrdes placering, svellernes og befæstelsernes tilstand, ballastens støtte samt påvirkninger fra temperatur og trafik bestemmer tilsammen, hvordan sporet fungerer. En lokal ændring kan derfor få følger for nærliggende dele, selv om den isolerede komponent ser korrekt ud. Banedanmarks normer fastlægger de tekniske rammer for sådanne arbejder i de dele af nettet, hvor normerne gælder.
Historisk udvikling og dansk jernbanesammenhæng
Hjertespidser er centrale sliddele i klassiske og moderne sporskifter. Deres udformning er ændret med skinnematerialer, bearbejdningsmetoder og ønskede kørehastigheder. For den jernbanehistoriske undersøgelse er det væsentligt at skelne mellem et begrebs generelle tekniske betydning og dets anvendelse i en bestemt periode. Tegninger, banebeskrivelser, revisionsnotater og ældre normudgaver kan vise andre materialer, dimensioner og arbejdsmetoder end nutidens. Den historiske praksis bør derfor ikke uden videre beskrives med nutidige tolerancer eller krav.
Afgrænsning, dokumentation og fortolkning
Hjertespidsen er ikke hele hjertestykket, men den del, som ligger ved krydsningspunktet og udsættes for særlig hjulpåvirkning. Ved historisk datering af et spor er det nyttigt at sammenholde sporets konstruktion med dokumenterede renoveringer. En ældre banestrækning kan i dag have nye skinner, sveller og befæstelser, og dens aktuelle tilstand siger derfor ikke alene noget sikkert om den oprindelige anlægsmetode.