ETCS-baneudstyr
ETCS-baneudstyr
ETCS-baneudstyr betegner de installationer langs og bag jernbanen, som leverer data og sikkerhedsfunktioner til ETCS-udrustede tog.
Konstruktion, virkemåde og praktisk funktion
Afhængigt af niveau og arkitektur indgår blandt andet baliser, kommunikationsnet, radioblokcentre og grænseflader til sikringsanlæg. Det konkrete udstyr varierer med banens løsning. Sikkerhedsfunktionerne i jernbanetrafik er fordelt mellem infrastrukturens sikringsanlæg, eventuelle bloksystemer, trafikledelsens betjening og togets eget kontroludstyr. Ved moderne digital signalering udveksler disse funktioner data, men de er ikke identiske. En kørevej skal være sikret, før en tilladelse kan udnyttes, og køretøjets systemer skal kunne anvende de relevante oplysninger inden for deres godkendte grænser.
Historisk udvikling og dansk jernbanesammenhæng
Ved danske signalfornyelser er ændringerne i baneudstyret tæt forbundet med nye sikringsanlæg og den efterfølgende godkendelse af systemet. I jernbanehistorien ses en udvikling fra lokal signalbetjening og mekaniske afhængigheder over relæbaserede anlæg til softwarebaserede systemer og førerrumsvisning. Ældre og nyere teknologier kan sameksistere under en overgangsperiode. Derfor skal en konkret beskrivelse altid angive, hvilket regelsæt, signalsystem og tidspunkt der er tale om, før man drager slutninger om signalernes betydning eller personalets arbejdsprocedurer.
Afgrænsning, dokumentation og fortolkning
Et traditionelt fysisk hovedsignal er ikke i sig selv et komplet ETCS-baneudstyr, og de enkelte komponenter kan ikke behandles som uafhængige sikkerhedssystemer. For ældre danske anlæg skal forkortelser og signalbetegnelser læses efter det reglement, der var gældende på det pågældende tidspunkt. Nutidige digitale sikkerhedsfunktioner kan ikke uden videre oversættes til en bestemt armstilling eller signallygte på et historisk fotograf.