Drejeskivegrav
Drejeskivegrav
En drejeskivegrav er den cirkulære udgravning og konstruktionsramme, hvori en jernbanedrejeskives drejelige bro er anbragt.
Konstruktion, virkemåde og praktisk funktion
Graven giver plads til broens rotation og indeholder fundamenter, understøtning samt normalt en central lejekonstruktion og dele af føringssystemet. Driftssikkert jernbanemateriel forudsætter sammenhæng mellem teknisk konstruktion, vedligeholdelsesprogram, kompetencer og sporbar dokumentation. Værkstedsarbejde skal tilpasses den konkrete materieltype; fremgangsmåder, som var hensigtsmæssige for et historisk damplokomotiv, kan ikke uden videre anvendes på elektriske togsæt. Kontrollen omfatter både synlige slitageforhold og komponenter, hvis fejl først kan opdages ved målrettet afprøvning.
Historisk udvikling og dansk jernbanesammenhæng
Drejeskivegrave er vigtige arkæologiske spor efter nedlagte lokomotivdepoter, fordi deres beton- eller murværkskonstruktion ofte er bevaret efter fjernelse af skinner og bro. De danske jernbaners depoter udviklede sig i takt med trækkraftens forandring. Vand, kul, smøring og askehåndtering fyldte i damptiden, mens dieselmateriel og senere eltraktion ændrede behovet for forsyning, værktøjer og specialiseret service. En remises eller et værksteds historiske funktion må derfor vurderes ud fra samtidige sporplaner, personaleoplysninger og den materielpark, som anlægget faktisk betjente.
Afgrænsning, dokumentation og fortolkning
Drejeskivegraven er ikke identisk med rensegraven under et lokomotiv, hvor mekanikere kan arbejde fra undersiden. Historiske oplysninger om et bestemt lokomotiv eller en vogn bør så vidt muligt knyttes til inventarlister, værkstedsjournaler, revisionsmærker eller samtidige fotos. Køretøjer kan være blevet ombygget eller overført mellem depoter, og en generel materieltype fortæller ikke i sig selv hele driftsforløbet.