Færgespor

Færgespor – definition og jernbanefaglig anvendelse

Et færgespor er et jernbanespor på en jernbanefærge eller et spor i landanlægget, der fører frem til færgens vogndæk. Betegnelsen skal forstås ud fra, hvor sporet er placeret. Begrebet hører til den jernbanehistorie, hvor færgedrift forbandt adskilte dele af et jernbanenet. En jernbanefærge blev derved en del af jernbanens transportkæde, og både færgeleje, vogne og spor fik en særskilt teknisk rolle.

Teknisk funktion og driftsmæssig betydning

Ombord begrænser dækkets længde og udformning antal og typer af vogne. På land er tilkørsels- og opstillingsspor nødvendige, så der kan dannes hensigtsmæssige vognstammer før overførsel. Jernbanefærger var en del af infrastrukturen, ikke blot skibe i almindelig rutefart. En sammenhængende transport forudsatte samordning af togkørsel, landanlæg, havnemanøvrer, sejlads og sikkerhed. Danmark tog sin første jernbanefærge i brug på overfarten mellem Strib og Fredericia i 1872, og færgedrift over Storebælt med jernbanevogne fulgte i 1883. Senere faste forbindelser reducerede behovet for mange af de historiske jernbanefærgeoverfarter.

Historisk udvikling og afgrænsning

Ved vurdering af historiske tegninger og fotografier er det væsentligt at skelne mellem det tekniske anlægs oprindelige funktion og senere ombygninger. Færger, spor, brokonstruktioner og kajanlæg kan have haft forskellige udformninger gennem deres levetid. Dimensioner, lastegrænser og sikkerhedsprocedurer må derfor henføres til den konkrete færge og periode frem for at overføres ukritisk mellem anlæg. Nært beslægtede opslag er Færgebroens hæveværk, Færgens vognsikring og Færgedæk. De beskriver andre dele af samme faglige sammenhæng og må ikke uden videre bruges som synonymer for færgespor.

Historiske kilder og dokumentation

• Danmarks Jernbanemuseum – Danske jernbanefærger – baggrundskilde om fagområdet; de enkelte historiske forhold skal sammenholdes med periodens reglementer og anlægsdokumenter.
• Lex – Jernbanefærge – baggrundskilde om fagområdet; de enkelte historiske forhold skal sammenholdes med periodens reglementer og anlægsdokumenter.