Gå til indhold

Færgedæk

Færgedæk – definition og jernbanefaglig anvendelse

Et færgedæk er et skibsdæk indrettet til transport af køretøjer. På en jernbanefærge er vogndækket forsynet med skinner og dimensioneret til de belastninger, som jernbanevogne skaber. Begrebet hører til den jernbanehistorie, hvor færgedrift forbandt adskilte dele af et jernbanenet. En jernbanefærge blev derved en del af jernbanens transportkæde, og både færgeleje, vogne og spor fik en særskilt teknisk rolle.

Teknisk funktion og driftsmæssig betydning

Et tungt jernbanekøretøj belaster dækket gennem hjul og skinner. Derfor er den lokale understøtning og vægtfordeling afgørende, og placeringen af vogne skal tage hensyn til skibets stabilitet. Jernbanefærger var en del af infrastrukturen, ikke blot skibe i almindelig rutefart. En sammenhængende transport forudsatte samordning af togkørsel, landanlæg, havnemanøvrer, sejlads og sikkerhed. Danmark tog sin første jernbanefærge i brug på overfarten mellem Strib og Fredericia i 1872, og færgedrift over Storebælt med jernbanevogne fulgte i 1883. Senere faste forbindelser reducerede behovet for mange af de historiske jernbanefærgeoverfarter.

Historisk udvikling og afgrænsning

Ved vurdering af historiske tegninger og fotografier er det væsentligt at skelne mellem det tekniske anlægs oprindelige funktion og senere ombygninger. Færger, spor, brokonstruktioner og kajanlæg kan have haft forskellige udformninger gennem deres levetid. Dimensioner, lastegrænser og sikkerhedsprocedurer må derfor henføres til den konkrete færge og periode frem for at overføres ukritisk mellem anlæg. Nært beslægtede opslag er Tresporet jernbanefærge, Færgeleje og Færgeoverfart. De beskriver andre dele af samme faglige sammenhæng og må ikke uden videre bruges som synonymer for færgedæk.

Historiske kilder og dokumentation

Tilbage til dansk jernbaneordbog