Færgeport

Færgeport – definition og jernbanefaglig anvendelse

En færgeport er en lukning ved adgangsåbningen til et færgedæk. Den kan beskytte fartøjet mod sø og afgrænse dækåbningen, afhængigt af skibstype og konstruktion. Begrebet hører til den jernbanehistorie, hvor færgedrift forbandt adskilte dele af et jernbanenet. En jernbanefærge blev derved en del af jernbanens transportkæde, og både færgeleje, vogne og spor fik en særskilt teknisk rolle.

Teknisk funktion og driftsmæssig betydning

Færgeporten er ikke i sig selv en sporforbindelse; den må derfor skelnes fra færgebro og færgeklap. Før vognrangering skal port og adgangsvej være åbnet og sikret efter fartøjets procedurer. Jernbanefærger var en del af infrastrukturen, ikke blot skibe i almindelig rutefart. En sammenhængende transport forudsatte samordning af togkørsel, landanlæg, havnemanøvrer, sejlads og sikkerhed. Danmark tog sin første jernbanefærge i brug på overfarten mellem Strib og Fredericia i 1872, og færgedrift over Storebælt med jernbanevogne fulgte i 1883. Senere faste forbindelser reducerede behovet for mange af de historiske jernbanefærgeoverfarter.

Historisk udvikling og afgrænsning

Ved vurdering af historiske tegninger og fotografier er det væsentligt at skelne mellem det tekniske anlægs oprindelige funktion og senere ombygninger. Færger, spor, brokonstruktioner og kajanlæg kan have haft forskellige udformninger gennem deres levetid. Dimensioner, lastegrænser og sikkerhedsprocedurer må derfor henføres til den konkrete færge og periode frem for at overføres ukritisk mellem anlæg. Nært beslægtede opslag er Jernbanefærgedrift, Færgespor og Færgeoverførsel. De beskriver andre dele af samme faglige sammenhæng og må ikke uden videre bruges som synonymer for færgeport.

Historiske kilder og dokumentation

• Danmarks Jernbanemuseum – Danske jernbanefærger – baggrundskilde om fagområdet; de enkelte historiske forhold skal sammenholdes med periodens reglementer og anlægsdokumenter.
• Lex – Jernbanefærge – baggrundskilde om fagområdet; de enkelte historiske forhold skal sammenholdes med periodens reglementer og anlægsdokumenter.