Færgeoverfart
Færgeoverfart – definition og jernbanefaglig anvendelse
En færgeoverfart er en planlagt sejladsforbindelse mellem to færgehavne. En jernbanefærgeoverfart indgår i en transportkæde, hvor tog eller vogne fortsætter på jernbanen efter vandpassagen. Begrebet hører til den jernbanehistorie, hvor færgedrift forbandt adskilte dele af et jernbanenet. En jernbanefærge blev derved en del af jernbanens transportkæde, og både færgeleje, vogne og spor fik en særskilt teknisk rolle.
Teknisk funktion og driftsmæssig betydning
Overfartens kapacitet afhænger af sejltid, antal færger, sporplads og evnen til at udveksle vogne i havnene. En forsinkelse kan derfor påvirke både skibstrafikken og den tilsluttende togplan. Jernbanefærger var en del af infrastrukturen, ikke blot skibe i almindelig rutefart. En sammenhængende transport forudsatte samordning af togkørsel, landanlæg, havnemanøvrer, sejlads og sikkerhed. Danmark tog sin første jernbanefærge i brug på overfarten mellem Strib og Fredericia i 1872, og færgedrift over Storebælt med jernbanevogne fulgte i 1883. Senere faste forbindelser reducerede behovet for mange af de historiske jernbanefærgeoverfarter.
Historisk udvikling og afgrænsning
Ved vurdering af historiske tegninger og fotografier er det væsentligt at skelne mellem det tekniske anlægs oprindelige funktion og senere ombygninger. Færger, spor, brokonstruktioner og kajanlæg kan have haft forskellige udformninger gennem deres levetid. Dimensioner, lastegrænser og sikkerhedsprocedurer må derfor henføres til den konkrete færge og periode frem for at overføres ukritisk mellem anlæg. Nært beslægtede opslag er Færgedæk, Færgeoverførsel og Jernbanevognsoverførsel. De beskriver andre dele af samme faglige sammenhæng og må ikke uden videre bruges som synonymer for færgeoverfart.
Historiske kilder og dokumentation
- Danmarks Jernbanemuseum – Danske jernbanefærger – baggrundskilde om fagområdet; de enkelte historiske forhold skal sammenholdes med periodens reglementer og anlægsdokumenter.
- Lex – Jernbanefærge – baggrundskilde om fagområdet; de enkelte historiske forhold skal sammenholdes med periodens reglementer og anlægsdokumenter.