Færgerampe
Færgerampe – definition og jernbanefaglig anvendelse
En færgerampe er en skrånende eller bevægelig adgangsforbindelse mellem land og et færgedæk. Hvor jernbanevogne overføres, er den udformet til at føre skinner og tunge aksellaster. Begrebet hører til den jernbanehistorie, hvor færgedrift forbandt adskilte dele af et jernbanenet. En jernbanefærge blev derved en del af jernbanens transportkæde, og både færgeleje, vogne og spor fik en særskilt teknisk rolle.
Teknisk funktion og driftsmæssig betydning
Rampen har en anden funktion end en almindelig godsrampe, der bruges til omlæsning. Ved jernbanefærger er rampens geometri del af den kontinuerlige skinnevej mellem havnen og skibet. Jernbanefærger var en del af infrastrukturen, ikke blot skibe i almindelig rutefart. En sammenhængende transport forudsatte samordning af togkørsel, landanlæg, havnemanøvrer, sejlads og sikkerhed. Danmark tog sin første jernbanefærge i brug på overfarten mellem Strib og Fredericia i 1872, og færgedrift over Storebælt med jernbanevogne fulgte i 1883. Senere faste forbindelser reducerede behovet for mange af de historiske jernbanefærgeoverfarter.
Historisk udvikling og afgrænsning
Ved vurdering af historiske tegninger og fotografier er det væsentligt at skelne mellem det tekniske anlægs oprindelige funktion og senere ombygninger. Færger, spor, brokonstruktioner og kajanlæg kan have haft forskellige udformninger gennem deres levetid. Dimensioner, lastegrænser og sikkerhedsprocedurer må derfor henføres til den konkrete færge og periode frem for at overføres ukritisk mellem anlæg. Nært beslægtede opslag er Færgelejets ledeværk, Jernbanevognsoverførsel og Færgeklap. De beskriver andre dele af samme faglige sammenhæng og må ikke uden videre bruges som synonymer for færgerampe.
Historiske kilder og dokumentation
- Danmarks Jernbanemuseum – Danske jernbanefærger – baggrundskilde om fagområdet; de enkelte historiske forhold skal sammenholdes med periodens reglementer og anlægsdokumenter.
- Lex – Jernbanefærge – baggrundskilde om fagområdet; de enkelte historiske forhold skal sammenholdes med periodens reglementer og anlægsdokumenter.