Gå til indhold

Færgeoverførsel

Færgeoverførsel – definition og jernbanefaglig anvendelse

Færgeoverførsel betegner transport af passagerer, køretøjer eller gods med færge som led i en sammenhængende rejse eller fragtforbindelse. I jernbanesammenhæng er det navnlig overførsel af jernbanevogne, der er karakteristisk. Begrebet hører til den jernbanehistorie, hvor færgedrift forbandt adskilte dele af et jernbanenet. En jernbanefærge blev derved en del af jernbanens transportkæde, og både færgeleje, vogne og spor fik en særskilt teknisk rolle.

Teknisk funktion og driftsmæssig betydning

En vogn kan fortsætte fra et jernbanenet til et andet uden at lasten flyttes til et andet transportmiddel. Dermed reduceres håndteringen, men transporten kræver både egnede færger og kompatible landanlæg. Jernbanefærger var en del af infrastrukturen, ikke blot skibe i almindelig rutefart. En sammenhængende transport forudsatte samordning af togkørsel, landanlæg, havnemanøvrer, sejlads og sikkerhed. Danmark tog sin første jernbanefærge i brug på overfarten mellem Strib og Fredericia i 1872, og færgedrift over Storebælt med jernbanevogne fulgte i 1883. Senere faste forbindelser reducerede behovet for mange af de historiske jernbanefærgeoverfarter.

Historisk udvikling og afgrænsning

Ved vurdering af historiske tegninger og fotografier er det væsentligt at skelne mellem det tekniske anlægs oprindelige funktion og senere ombygninger. Færger, spor, brokonstruktioner og kajanlæg kan have haft forskellige udformninger gennem deres levetid. Dimensioner, lastegrænser og sikkerhedsprocedurer må derfor henføres til den konkrete færge og periode frem for at overføres ukritisk mellem anlæg. Nært beslægtede opslag er Dobbeltsporet jernbanefærge, Jernbanefærge og Færgeport. De beskriver andre dele af samme faglige sammenhæng og må ikke uden videre bruges som synonymer for færgeoverførsel.

Historiske kilder og dokumentation

Tilbage til dansk jernbaneordbog