Gå til indhold

Tresporet jernbanefærge

Tresporet jernbanefærge – definition og jernbanefaglig anvendelse

En tresporet jernbanefærge er et færgefartøj med tre vogndæksspor til jernbanekøretøjer. Konstruktionen blev især relevant, hvor store vognmængder skulle overføres på forholdsvis få afgange. Begrebet hører til den jernbanehistorie, hvor færgedrift forbandt adskilte dele af et jernbanenet. En jernbanefærge blev derved en del af jernbanens transportkæde, og både færgeleje, vogne og spor fik en særskilt teknisk rolle.

Teknisk funktion og driftsmæssig betydning

Tre spor giver flere muligheder for at fordele vægt og vogne, men forudsætter en effektiv fordeling ved lastning og et passende landanlæg. Færgernes brugbare sporlængde er vigtigere for kapaciteten end sporenes antal alene. Jernbanefærger var en del af infrastrukturen, ikke blot skibe i almindelig rutefart. En sammenhængende transport forudsatte samordning af togkørsel, landanlæg, havnemanøvrer, sejlads og sikkerhed. Danmark tog sin første jernbanefærge i brug på overfarten mellem Strib og Fredericia i 1872, og færgedrift over Storebælt med jernbanevogne fulgte i 1883. Senere faste forbindelser reducerede behovet for mange af de historiske jernbanefærgeoverfarter.

Historisk udvikling og afgrænsning

Ved vurdering af historiske tegninger og fotografier er det væsentligt at skelne mellem det tekniske anlægs oprindelige funktion og senere ombygninger. Færger, spor, brokonstruktioner og kajanlæg kan have haft forskellige udformninger gennem deres levetid. Dimensioner, lastegrænser og sikkerhedsprocedurer må derfor henføres til den konkrete færge og periode frem for at overføres ukritisk mellem anlæg. Nært beslægtede opslag er Færgerampe, Dobbeltsporet jernbanefærge og Færgebro. De beskriver andre dele af samme faglige sammenhæng og må ikke uden videre bruges som synonymer for tresporet jernbanefærge.

Historiske kilder og dokumentation

Tilbage til dansk jernbaneordbog