Jernbanevognsoverførsel

Jernbanevognsoverførsel – definition og jernbanefaglig anvendelse

Jernbanevognsoverførsel er transport af hele jernbanevogne fra ét landbaseret jernbanenet til et andet, eksempelvis ved at føre dem om bord på en jernbanefærge. Begrebet hører til den jernbanehistorie, hvor færgedrift forbandt adskilte dele af et jernbanenet. En jernbanefærge blev derved en del af jernbanens transportkæde, og både færgeleje, vogne og spor fik en særskilt teknisk rolle.

Teknisk funktion og driftsmæssig betydning

Begrebet adskiller sig fra omlæsning, hvor kun lasten flyttes. Ved vognsoverførsel bevares både lasten og det rullende materiel som en transportenhed, hvilket kræver spor og sikring på færgen. Jernbanefærger var en del af infrastrukturen, ikke blot skibe i almindelig rutefart. En sammenhængende transport forudsatte samordning af togkørsel, landanlæg, havnemanøvrer, sejlads og sikkerhed. Danmark tog sin første jernbanefærge i brug på overfarten mellem Strib og Fredericia i 1872, og færgedrift over Storebælt med jernbanevogne fulgte i 1883. Senere faste forbindelser reducerede behovet for mange af de historiske jernbanefærgeoverfarter.

Historisk udvikling og afgrænsning

Ved vurdering af historiske tegninger og fotografier er det væsentligt at skelne mellem det tekniske anlægs oprindelige funktion og senere ombygninger. Færger, spor, brokonstruktioner og kajanlæg kan have haft forskellige udformninger gennem deres levetid. Dimensioner, lastegrænser og sikkerhedsprocedurer må derfor henføres til den konkrete færge og periode frem for at overføres ukritisk mellem anlæg. Nært beslægtede opslag er Færgebroens hæveværk, Jernbanefærgedrift og Færgedæk. De beskriver andre dele af samme faglige sammenhæng og må ikke uden videre bruges som synonymer for jernbanevognsoverførsel.

Historiske kilder og dokumentation

• Danmarks Jernbanemuseum – Danske jernbanefærger – baggrundskilde om fagområdet; de enkelte historiske forhold skal sammenholdes med periodens reglementer og anlægsdokumenter.
• Lex – Jernbanefærge – baggrundskilde om fagområdet; de enkelte historiske forhold skal sammenholdes med periodens reglementer og anlægsdokumenter.