Gå til indhold

Vendesløjfe

Vendesløjfe – definition og jernbanefaglig anvendelse

En vendesløjfe er et sporanlæg, hvor et skinnekøretøj køres rundt i en sløjfe og forlader området i modsat retning. Den anvendes især ved sporveje, hvor enkeltrettede vogne skal vende. Begrebet tilhører sporveje og bytrafik, hvor en sporvogn ofte kører tæt på anden færdsel. Det skinnekørende materiel skal være tilpasset både skinner, stopsituationer og særlige driftsforhold i gaderummet.

Teknisk funktion og driftsmæssig betydning

En vendesløjfe kræver mere plads end et enkelt vendespor, men kan give hurtig afvikling uden, at føreren skifter førerrum. Dens anvendelse afhænger af vognens indretning og spornettets pladsforhold. Sporveje hører til den danske skinnebårne trafikhistorie og har både tekniske ligheder med og væsentlige forskelle fra almindelige jernbaner. Elektriske sporvogne blev en vigtig del af den kollektive bytrafik i København, Odense og Aarhus. Sporvognens møde med gadebelægning, vejtrafik og korte stoppestedsafstande har præget både køretøjer og anlæg. Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm bevarer materiel fra danske og udenlandske systemer.

Historisk udvikling og afgrænsning

Historiske sporvognsbegreber skal forstås efter den konkrete by, vognserie og driftsperiode. Strømaftagere, vogntog, bremser og sporskifter kan være konstrueret forskelligt, selv om de omtales med samme generelle betegnelse. Oplysninger om vognnumre og tekniske data kræver derfor registrering på den enkelte vogn og ikke blot en generel definition af begrebet. Nært beslægtede opslag er Sporvognsmotorvogn, Sporvognsstoppested og Trolleystang. De beskriver andre dele af samme faglige sammenhæng og må ikke uden videre bruges som synonymer for vendesløjfe.

Historiske kilder og dokumentation

Tilbage til dansk jernbaneordbog