Skinneprofil

Et skinneprofil er jernbaneskinnens bestemte tværsnitsform. Moderne vignolskinner består normalt af skinnehoved, en forholdsvis smal skinnekrop og en bred skinnefod. Profilbetegnelsen knytter sig til standardiserede dimensioner og vægt pr. længdeenhed. Profilvalget har betydning for sporets bæreevne, holdbarhed, befæstelsessystemer og kompatibilitet med sporskifter og andre sporforbindelser. En tungere skinne kan under egnede forudsætninger modstå større påvirkninger, men hele sporkonstruktionen skal dimensioneres som en samlet enhed. Jernbanehistorisk har skinner udviklet sig fra tidlige skinnetyper og forskellige befæstelsesprincipper til standardiserede valsede stålprofiler. På ældre privatbaner kan skinneprofil, skinnelængde og skinnestød fortælle meget om anlægstidspunkt og senere fornyelser. Skinneprofil må ikke forveksles med fritrumsprofil eller læsseprofil. De to sidstnævnte angår pladsforhold omkring spor og køretøjer, mens skinneprofil beskriver selve skinnens form og dimension.

Historisk anvendelse og kildekritisk vurdering

Ved undersøgelse af Skinneprofil i danske jernbanekilder er det vigtigt at skelne mellem en generel faglig definition og den konkrete anvendelse på en bestemt bane. Betegnelser, udstyr og driftspraksis har ikke altid været ens ved Danske Statsbaner, privatbanerne og nyere infrastrukturforvaltere. De samtidige tekniske regler, materielbeskrivelser og stationsinstrukser bør derfor sammenholdes, når en særlig historisk situation skal forklares. Et foto eller en enkel registrering kan dokumentere forekomsten af et udstyr eller et begreb, men fastslår ikke nødvendigvis dets præcise funktion eller den regel, som var gældende på optagelsestidspunktet.

Betydning for dokumentation og registrering

For et jernbanehistorisk arkiv bør Skinneprofil registreres med så præcis en datering og kontekst som muligt. Oplysninger om jernbaneselskab, banestrækning, station, materieltype og kildehenvisning gør det lettere at knytte beskrivelsen til fotos, sporplaner, reglementer og tekniske tegninger. Hvis en kilde anvender en ældre betydning af ordet, bør denne betydning oplyses særskilt frem for at blive omskrevet til nyere terminologi. Tilsvarende bør usikre identifikationer markeres tydeligt, så senere forskning kan kontrollere dem.