Gå til indhold

Sækkevogn

Sækkevogn – definition og jernbanefaglig anvendelse

En sækkevogn er et håndbetjent transportredskab med hjul, der bruges til at flytte sække, kasser og andre tunge kolli over korte afstande. Den har været almindelig ved pakhuse og godsramper. Begrebet knytter sig til godsekspedition og håndtering af stykgods på en jernbane. En forsendelse skulle kunne identificeres og behandles sikkert, og stationens pakhus var ofte et centralt led i arbejdet.

Teknisk funktion og driftsmæssig betydning

Redskabet er ikke et jernbanekøretøj, men indgår i den praktiske godsekspedition. Det gjorde det muligt at flytte mindre godsmængder uden at bruge en kran eller anden mekanisk løfteanordning. Godstransporten var i lange perioder en selvstændig del af stationens virksomhed. Pakhuse og godsekspeditioner håndterede blandt andet stykgods, ilgods og pakkeforsendelser, mens større sendinger kunne transporteres som vognladninger. Dokumenter, værdimærker og journaler gjorde det muligt at holde styr på afsendere, modtagere, vægt og betaling. Arbejdet krævede både praktisk håndtering og regnskabsmæssig kontrol.

Historisk udvikling og afgrænsning

Betegnelser og takstordninger ændrede sig fra selskab til selskab og over tid. En historisk pakkeetiket eller en godskvittering kan derfor kun fortolkes sikkert med kendskab til den gældende fragtordning og ekspeditionssted. Udbygningen af vejgodstransporten og senere ændringer i jernbanernes godsorganisation medførte, at mange traditionelle stationsfunktioner forsvandt eller blev samlet på færre steder. Nært beslægtede opslag er Omlæsningsspor, Godsmærkning og Fragtbrevmærke. De beskriver andre dele af samme faglige sammenhæng og må ikke uden videre bruges som synonymer for sækkevogn.

Historiske kilder og dokumentation

Tilbage til dansk jernbaneordbog