Gå til indhold

Pakhusrampe

Pakhusrampe – definition og jernbanefaglig anvendelse

En pakhusrampe er en hævet læsseflade langs et pakhus, der letter flytning af gods mellem bygning, vogne og andre transportmidler. Begrebet knytter sig til godsekspedition og håndtering af stykgods på en jernbane. En forsendelse skulle kunne identificeres og behandles sikkert, og stationens pakhus var ofte et centralt led i arbejdet.

Teknisk funktion og driftsmæssig betydning

Rampens niveau er valgt efter de køretøjer, den skal betjene. Den adskiller sig fra en færgerampe, der skaber passage til et skib, og fra en perron, der primært er indrettet til passagerer. Godstransporten var i lange perioder en selvstændig del af stationens virksomhed. Pakhuse og godsekspeditioner håndterede blandt andet stykgods, ilgods og pakkeforsendelser, mens større sendinger kunne transporteres som vognladninger. Dokumenter, værdimærker og journaler gjorde det muligt at holde styr på afsendere, modtagere, vægt og betaling. Arbejdet krævede både praktisk håndtering og regnskabsmæssig kontrol.

Historisk udvikling og afgrænsning

Betegnelser og takstordninger ændrede sig fra selskab til selskab og over tid. En historisk pakkeetiket eller en godskvittering kan derfor kun fortolkes sikkert med kendskab til den gældende fragtordning og ekspeditionssted. Udbygningen af vejgodstransporten og senere ændringer i jernbanernes godsorganisation medførte, at mange traditionelle stationsfunktioner forsvandt eller blev samlet på færre steder. Nært beslægtede opslag er Sækkevogn, Fragtbrevmærke og Stykgodspakhus. De beskriver andre dele af samme faglige sammenhæng og må ikke uden videre bruges som synonymer for pakhusrampe.

Historiske kilder og dokumentation

Tilbage til dansk jernbaneordbog