Kurveudstikning
Definition og afgrænsning
Kurveudstikning – Kurveudstikning er den praktiske afsætning af et projekteret kurveforløb i terrænet, så spor eller banekonstruktioner kan anlægges på den beregnede linje.
Konstruktion, virkemåde og anvendelse
Landmåleren overfører blandt andet kurvepunkter, retninger og relevante afstande fra tegning eller digital model til marken. En korrekt udstikning kræver kontrol af referencesystem, målenøjagtighed og fastmærker. Opmåling på jernbanen skal knytte fysiske observationer til et entydigt referencesystem. Det er nødvendigt, fordi den samme genstand kan beskrives med kilometer, koordinater, spornummer og kote, som ikke uden videre kan udskiftes med hinanden. Banedanmarks tekniske regler for landmåling og kilometrering beskriver forskellige dele af dette arbejde.
Historisk betydning og dokumentation
Historiske sporprojekter benyttede ofte tabeller og opmålingsskitser til kurveudstikning. Metoden illustrerer overgangen fra manuelle geometriske beregninger til moderne koordinatbaseret projektering. Når en historisk kilde gengiver en måleværdi eller betegnelse, skal man undersøge dokumentets datering, banenummer og anvendte reference. Ellers kan et præcist udseende tal komme til at placere et gammelt anlæg forkert. Oplysninger fra ældre baneplaner bør derfor sammenholdes med samtidige sporplaner, kort og eventuelle nyere opmålinger.