Vertikalkurve
Definition og afgrænsning
Vertikalkurve – En vertikalkurve er en afrundet overgang i banens længdeprofil mellem to afsnit med forskellig stigning eller fald.
Konstruktion, virkemåde og anvendelse
Afrundingen begrænser bratte ændringer i køretøjernes lodrette bevægelse og har betydning for komfort, hjultryk og koblingsforhold. Den er en del af højdeføringen, ikke den vandrette kurvegeometri. Opmåling på jernbanen skal knytte fysiske observationer til et entydigt referencesystem. Det er nødvendigt, fordi den samme genstand kan beskrives med kilometer, koordinater, spornummer og kote, som ikke uden videre kan udskiftes med hinanden. Banedanmarks tekniske regler for landmåling og kilometrering beskriver forskellige dele af dette arbejde.
Historisk betydning og dokumentation
Ældre baners vertikalkurver kan være påvirket af samtidens trækkraft og terrænforhold. Ved elektrificering og nybygning kan frihøjde under broer også begrænse mulige profilændringer. Når en historisk kilde gengiver en måleværdi eller betegnelse, skal man undersøge dokumentets datering, banenummer og anvendte reference. Ellers kan et præcist udseende tal komme til at placere et gammelt anlæg forkert. Oplysninger fra ældre baneplaner bør derfor sammenholdes med samtidige sporplaner, kort og eventuelle nyere opmålinger.