Sporstigning
Definition og afgrænsning
Sporstigning – Sporstigning er den længdegående hældning på et jernbanespor, udtrykt som højdeforskel i forhold til en vandret strækning.
Konstruktion, virkemåde og anvendelse
Stigning påvirker trækkraftbehov, bremseforhold, tilladelig togmasse og mulighederne for standsning og igangsætning. Betegnelsen omfatter i praksis både stigninger og fald afhængigt af køreretning. Opmåling på jernbanen skal knytte fysiske observationer til et entydigt referencesystem. Det er nødvendigt, fordi den samme genstand kan beskrives med kilometer, koordinater, spornummer og kote, som ikke uden videre kan udskiftes med hinanden. Banedanmarks tekniske regler for landmåling og kilometrering beskriver forskellige dele af dette arbejde.
Historisk betydning og dokumentation
På historiske privatbaner kunne lange stigninger have betydning for lokomotivvalg og togstørrelse. Ved sammenligning af ældre tabeller bør den anvendte måleenhed og profilretning kontrolleres. Når en historisk kilde gengiver en måleværdi eller betegnelse, skal man undersøge dokumentets datering, banenummer og anvendte reference. Ellers kan et præcist udseende tal komme til at placere et gammelt anlæg forkert. Oplysninger fra ældre baneplaner bør derfor sammenholdes med samtidige sporplaner, kort og eventuelle nyere opmålinger.