Tunnelredningsvej
Definition og afgrænsning
Tunnelredningsvej – En tunnelredningsvej er en planlagt adgangs- eller flugtforbindelse, som kan benyttes til evakuering og redning ved en hændelse i en jernbanetunnel.
Konstruktion, virkemåde og anvendelse
Redningsveje skal vurderes sammen med tunnelens længde, tværsnit, sikkerhedsinstrukser, belysning og eventuelle forbindelser mellem tunnelrør. Ikke alle tunneller har samme løsning. Jernbanens broer og tunneller er bygværker, hvor konstruktion og spor skal fungere som én teknisk helhed. Togtrafikken medfører både statiske og dynamiske belastninger, og temperatur, vand, vibrationer og jordforhold påvirker konstruktionen over tid. Hvilke krav der gælder, afhænger af anlæggets type, alder og den konkrete vurdering.
Historisk betydning og dokumentation
I nyere jernbaneprojekter er redningsmuligheder en selvstændig del af sikkerhedsprojekteringen. Beskrivelsen af en bestemt tunnel bør bygge på dens godkendte sikkerhedsdokumentation. Ved jernbanehistorisk dokumentation er det vigtigt at skelne mellem anlæggets oprindelige opførelse, senere forstærkninger og aktuelle forhold. To broer, der ligner hinanden på fotografier, kan have vidt forskellig bæreevne og konstruktion. Banedanmarks regler for sporbærende broer kan anvendes som teknisk ramme, men erstatter ikke originaltegninger for det enkelte anlæg.