Hvirvelstrømsprøvning
Definition og faglig afgrænsning
Hvirvelstrømsprøvning – Hvirvelstrømsprøvning er en ikke-destruktiv elektromagnetisk målemetode, der blandt andet kan anvendes til at undersøge overfladenære fejl i skinner.
Konstruktion, funktion og virkemåde
En sensor frembringer og registrerer elektriske hvirvelstrømme i materialet. Ændringer i målesignalet kan pege på revner, men signalet afhænger også af materialets og geometriens egenskaber.
Udvikling og jernbanehistorisk sammenhæng
Metoden kan supplere ultralyd og visuel kontrol i moderne sporinspektion. Valg af metode afhænger af de fejltyper, man søger efter.
Sikkerhed, afgrænsning og anvendelse
Hvirvelstrøm må ikke forveksles med trækkraftens returstrøm i skinnerne; her er der tale om et kontrolleret måleprincip.
Historisk dokumentation og kildekritik
Når Hvirvelstrømsprøvning forekommer i sporjournaler, bør kilden suppleres med strækningsnummer, kilometrering, opmålingsmetode og dokumentdato. En fejlbetegnelse i en gammel vedligeholdelsesrapport er ikke nødvendigvis direkte sammenlignelig med nutidige normklasser eller måleinstrumenters registreringer.