Taars Station (Tårs), en artikel om Taars Station

Taars Station og dens udvikling

Taars Station spillede en afgørende rolle i udviklingen af Tårs by, som allerede før banens åbning var en betydelig landsby. Jernbanen forbandt byen med omverdenen og bidrog til en markant befolkningsvækst. Da banen åbnede i 1913, havde Tårs under 300 indbyggere, men i løbet af de næste 25 år steg befolkningstallet til næsten 1.000. Byens infrastruktur voksede tilsvarende, og Tårs blev hjemsted for skoler, kirker, forsamlingshus, sparekasse, brugsforening, elværk og et mejeri.

Stationsbygningens arkitektur og funktion

Stationsbygningen i Tårs var tegnet af Sylvius Knutzen og havde samme arkitektoniske udtryk som de fleste andre mellemstationer på Hørbybanen. Bygningen var dog større end gennemsnittet, hvilket skyldtes byens størrelse og postvæsenets behov for ekstra plads. Stationsbygningen havde flere værelser i begge etager, hvilket gjorde den til et centralt element i byens jernbanedrift.

Mod perronen var der to døre, en fra ventesalen og en fra stationskontoret. Fra vejsiden var der kun en dør, som førte ind til stationsbestyrerens lejlighed. Sammenbygget med stationshuset lå et åbent venterum og en toiletbygning, hvilket var en typisk indretning på stationerne langs Hørbybanen.

Godstransport og infrastrukturelle faciliteter

Taars Station havde en betydelig godstransport, hvilket understregede dens vigtighed for området. Stationen var udstyret med et læssespor på cirka 93 meter med en rampe samt et varehus af træ, placeret sydvest for stationsbygningen. Desuden havde stationen et krydsningsspor på omkring 205 meter med en mellemperron, hvilket gjorde det muligt for tog at passere hinanden uden forsinkelser.

Et vigtigt element i stationens historie var sidesporet, der udgik cirka 500 meter syd for stationen og strakte sig omtrent 1 kilometer mod Boller. Dette sidespor blev brugt til transport af ballast og grusmaterialer fra banens oprindelige grusgrav frem til 1917, hvor grusgraven blev udtømt. Denne infrastruktur spillede en central rolle i vedligeholdelsen og opgraderingen af jernbanen.

Passagertrafik og lokal betydning

Taars Station var en af banens mest travle stationer med over 20.000 rejsende årligt. Dette gjorde stationen til en vigtig transportknudepunkt i lokalområdet. Udover passagertrafikken var stationen også en essentiel del af godstransporten, hvor der årligt blev fragtet over 4.000 tons gods fra Tårs.

Jernbanen skabte mulighed for både erhvervsudvikling og lokal handel, hvilket bidrog til byens vækst. Den forbedrede transportforbindelse til resten af landet gjorde det lettere for beboerne at rejse og for virksomheder at sende varer til og fra byen.

Stationens rolle i byens udvikling

Tårs oplevede en markant forandring med jernbanens ankomst. Stationen fungerede som et naturligt samlingspunkt for byen og understøttede byens vækst. Med en stigende befolkning og forbedrede transportmuligheder voksede Tårs sig til en central landsby i området. Den oprindelige landsbykarakter blev gradvist erstattet af en moderne stationsby, hvor erhvervsliv, handel og infrastruktur udviklede sig i takt med transportmulighederne.

Jernbanens betydning kunne aflæses i den stigning i befolkningstallet, der fulgte i årene efter banens etablering. Byens udvikling var dog ikke kun drevet af jernbanen, men også af de mange institutioner og virksomheder, der blev etableret i takt med, at byen voksede.