Korsvang Station, en artikel om Korsvang Station

Korsvang Station – et lille lokalt stoppested på Troldhedebanen

Korsvang Station var en af de små stationer på Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane (TKVJ), beliggende mellem Kolding og Jordrup. Den blev anlagt som en type 2-station, identisk i tegninger og udformning med stationerne i Dybvadbro og Ferup. Stationen lå i et øde område, omgivet af få gårde og huse, hvilket gjorde passagergrundlaget beskedent. Trods den stille beliggenhed fik Korsvang Station en hvis betydning som lokaltrafikknudepunkt, især for landbruget og for beboerne i Lejrskov-Jordrup kommune. Navnet Korsvang kom fra den nærliggende store gård syd for Ferup Skov.

Stationen havde et kort læsse- og sidespor på 96 meter, udstyret med sporskifter i begge ender og en siderampe. Anlægget gjorde det muligt at håndtere gods, om end i beskedent omfang. På perronen stod oprindeligt en høj signalmast med dobbeltvinger.

Stationens opførelse og omgivelser

Korsvang Station var placeret i et landskab domineret af skov og agerbrug. Nord for lå Ferup Skov, mens store landbrugsgårde satte præg på området mod syd. Stationens nærmeste nabo var gården Korsvang, som også gav navnet til stationen. På anlægstidspunktet lå der blot ca. ti huse og gårde i nærområdet, hvilket understreger den spredte bosætning.

Trods den spinkle bebyggelse havde stationen en praktisk funktion for oplandets bønder. Siderampen og sporet gjorde det muligt at sende varer, især landbrugsprodukter, med banen til Kolding eller videre mod Troldhede. Gods- og kreaturtransporter blev en vigtig del af stationens drift. Passagertrafikken var derimod begrænset, men stationen gav alligevel lokale beboere adgang til regelmæssig transport.

Brevpost og den forsvundne korrespondance

Korsvang Station havde, ligesom andre små stationer, funktion som postekspedition. Posthåndteringen var dog ikke altid uden problemer. En beretning fra kæmner Richard Andersen i Lejrskov-Jordrup kommune fortæller om en episode, hvor flere breve forsvandt. Andersen havde sendt skrivelser til gårdmænd i området, men modtagerne reagerede ikke. Da han senere kom på kontrolbesøg, viste det sig, at ingen havde modtaget brevene. Forklaringen kom senere, da en banearbejder fandt et bundt breve ved jernbanen tæt på Korsvang Station. Brevene var sandsynligvis blæst væk under sorteringen i postvognen. Episoden illustrerer både de praktiske udfordringer ved håndtering af post på små stationer og den afhængighed, som lokalsamfundet havde af jernbanens service.

Personalet på Korsvang Station

Stationen blev fra begyndelsen bemandet med ekspeditrice og baneformand. Den første ekspeditrice var J. Meter. Nielsen, født 10. april 1887. Samtidig blev baneformand Niels Møller Nielsen, født 29. januar 1888, ansat. Begge startede deres arbejde ved TKVJ den 1. april 1917, samme år banen åbnede.

Som på andre små stationer var ekspeditricens arbejde omfattende. Hun skulle sælge billetter, håndtere post, sætte signaler, betjene bomme og føre protokoller over togenes ankomst og afgang. Baneformanden havde ansvaret for sporvedligeholdelsen, herunder at sikre, at sveller, ballast og grøfter var i god stand, samt at beskære bevoksningen langs banen.

Efterfølgende overtog ekspeditrice K. Rasmussen driften af stationen. Hun var gift med baneformand Chr. Rasmussen, hvilket viser det mønster, at ægtepar ofte delte opgaverne mellem stationsarbejde og banetilsyn.

I 1949 blev en ny æra indledt, da Vera Thaarup, blot 20 år gammel, blev ansat som ekspeditrice. Hun blev anerkendt som Danmarks yngste ekspeditrice. Vera var gift med Svend Thaarup, som var trafikassistent ved Troldhedebanen. Da Korsvang Station blev ledig, blev Vera ansat som ekspeditrice, hvilket betød, at familien fik en fast tilknytning til stationen. For Svend betød det, at han fortsat kunne arbejde ved banen, mens Vera stod for den daglige drift på Korsvang. Historien om de unge Thaarups understreger, hvordan jernbanen skabte levebrød og tilknytning for familier i selv de mest øde egne.

Driftsmæssige forhold

Korsvang Station var anlagt som type 2-station, hvilket betød en standardiseret bygning med fem fag, ventesal, kontor og bolig til ekspeditricen og dennes familie. Bygningstypen var enkel, men funktionel, og blev brugt flere steder på strækningen.

Godsanlægget bestod af et kort sidespor på 96 meter. Sporskifter i begge ender gjorde det muligt at manøvrere vogne ind og ud, mens en siderampe gjorde læsning og losning lettere. Særligt landbrugsvarer blev sendt herfra, men det begrænsede opland betød, at mængderne aldrig blev store.

Korsvang Station og lokalområdet

Selvom Korsvang Station lå i et område med begrænset bebyggelse, havde den en hvis betydning for oplandet. Landmændene kunne sende varer til Kolding, og stationen fungerede som forbindelsesled for lokalbefolkningen. Den nære relation til gården Korsvang understreger stationens lokale præg. Større gårde i området havde ofte en central rolle i landsbyfællesskabet, og navnet blev derfor valgt til stationen frem for de mere udbredte stednavne.

Senere udvikling og afvikling

Som på resten af TKVJ faldt passagertrafikken på Korsvang Station i efterkrigstiden. Konkurrencen fra biler og busser betød, at færre benyttede toget til daglig transport. Godsarbejdet blev også gradvist mindre, da lastbiler overtog transportopgaverne. Selv om stationen fortsatte som bemandet ekspeditionssted i mange år, mistede den gradvist sin funktion.