Overby Trinbræt - et lille stop på TKVJ
Overby Trinbræt var et af de små og enkle trinbrætter langs Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane (TKVJ). Det blev oprettet for at betjene et spredt opland og gav de omkringliggende gårde en nem adgang til banen uden at skulle rejse den længere vej til nærmeste station. Trinbrættet havde en grusperron uden svelleforkant og var udstyret med et klassisk trinbrætsignal, der sikrede, at togene kun standsede, når der var behov. Trinbrættet delte venteskur med den lokale rutebil, det var et muret skur med bliktag, som var placeret på modsatte vejside i forhold til trinbrættet. Venteskuret blev dog ikke vedligeholdt, da der var uenighed om ejerforholdet, så op igennem 1950'erne blev det mere og mere ubrugeligt og fremstod i slutningen af banens levetid uden tag og med helt nøgne væge. Overby Trinbræt var opkaldt efter den nærliggende Overby Gård, og det fik dermed en tilknytning til lokalområdet.
Beliggenhed og omgivelser
Overby Trinbræt lå i et fladt hedelandskab præget af sandede jorde og mindre plantager. Området var tyndt befolket, men for de få beboere var trinbrættet en vigtig adgang til jernbanen. Der var ikke nogen egentlig landsby Overby, men der lå flere gårde i nærheden, hvoraf Overby Gård gav navn til trinbrættet. Trinbrættet lå praktisk placeret tæt på Mosegårdsvej, som krydsede sporet lige nord for perronen. Krydsningen var sikret med blink og klokker, men der blev aldrig etableret bomme. For både vej- og banetrafikanter var dette en velkendt del af dagligdagen, og sikringsanlægget blev respekteret af de lokale.
Trinbrætsignal med katteøje
Som på de fleste andre trinbrætter på TKVJ var der opsat et trinbrætsignal ved Overby. Det bestod af en cirka tre meter høj mast malet i røde og hvide striber med et rektangulært skilt øverst. Skiltet var forsynet med et katteøje, der reflekterede lyset og gjorde det synligt for lokomotivføreren i mørke eller i skumringstimerne. Hvis passagerer ønskede at stige på toget, skulle de dreje signalet ud, så det stod vinkelret på sporet. Når lokomotivføreren så signalet, standsede han toget ved perronen. Når ingen passagerer ventede, forblev signalet i neutral position, og toget fortsatte uden stop. Dette system var både enkelt og effektivt og sparede tid og brændstof. Det krævede dog, at passagererne kendte proceduren, hvilket de lokale hurtigt lærte.
Trafik og passagergrundlag
Overby Trinbræt betjente primært oplandet omkring Overby Gård og nogle få nærliggende ejendomme. Antallet af daglige passagerer var beskedent, men for de familier, der brugte trinbrættet, var det en vigtig forbindelse til omverdenen. Det blev brugt af skolebørn, der skulle videre med toget, landmænd med ærinder i de større byer samt af folk, der skulle rejse til stationer længere væk for at tage videre med andre tog. Stop ved Overby var som regel markeret som "stop efter behov" i køreplanerne. Det betød, at toget kun standsede, hvis der var passagerer, der havde drejet signalet ud, eller hvis nogen i toget havde givet besked om, at de skulle af.
Mosegårdsvej og overskæringssikkerhed
Niveauskæringen ved Mosegårdsvej var et karakteristisk træk ved Overby Trinbræt. Anlægget havde både blink og klokker, hvilket var en forholdsvis avanceret løsning for en lille vej. Bomme blev dog aldrig etableret, hvilket skyldtes, at trafikken var beskeden, og at oversigtsforholdene var gode. For togene betød det, at de kunne passere i normal hastighed, så længe sikringsanlægget fungerede korrekt og advarede vejtrafikanterne. For lokalbefolkningen var det en tryghed, at der var blink og klokker, da det reducerede risikoen for ulykker betydeligt.
