Horslunde Station, en artikel om Horslunde Station

Horslunde Station - Historien om Nakskov-Kragenæs Jernbanes Største Mellemstation

Horslunde Station var Nakskov-Kragenæs Jernbanes største mellemstation og åbnede sammen med banen den 5. marts 1915. Stationen blev tegnet af arkitektparret E. Ambt og A. Preisler, som også havde tegnet de andre stationer på Nakskov-Kragenæs Jernbane. Stationsarealet bestod af et langt omløbsspor og separat læssespor med varehus og stikspor til en enderampe. Med tiden anlagde Aage Blands et stort privat varehus ud for enderampen. Horslunde Stations første stationsforstander blev C. F. Støjholm, som kom fra en stilling som postmester.

Forandringer i Postgangen

I anledning af åbningen af Nakskov-Kragenæs Jernbane blev der samme dag indført væsentlige forandringer i postgangen i den del af oplandet, som blev berørt af den nye jernbane. Postvognene mellem Nakskov og Horslunde, Horslunde over Birket til Kragenæs, Horslunde over Svinsbjerg til Nøbbet, Horslunde over Utterslev og Vindeby til Onsevig, samt Nakskov over Sandby og Skovbølle til Købelev blev nedlagt.

Brevsamlingsstederne i Sandby, Skovbølle, Købelev og Birket blev også nedlagt, og der blev i stedet oprettet jernbanebrevsamlingssteder på hver af banestrækningens stationer med undtagelse af Horslunde, hvor postkontoret blev bibeholdt.

Historisk Betydning

Navnet Horslunde nævnes første gang i år 1231 som Horsælund, af gammeldansk "hors" (hest) og "-lund" (lille skov). Ved åbningen af Nakskov-Kragenæs Jernbane i 1915 var der ca. 500 indbyggere i Horslunde. Byen havde i 1915 en kirke, præstegård, kro, læge, dyrlæge, flere forretninger, bageri, skole, realskole, hospital, bryggeri, fribolig (for 4 kvinder under fattigvæsnet), forsamlingshus, postekspedition, telefonstation, dampmølle, savværk, maltgøreri, uldstrikkeri og saftstation for Nakskov Sukkerfabrik.

Saftstationen i Horslunde

Da Nakskov Sukkerfabrik blev opført i 1882, opførte man i Horslunde en af de fem saftstationer på Vestlolland, som skulle udvinde saften af sukkerroerne og sende saften videre gennem rør til sukkerfabrikken i Nakskov. I roekampagnerne blev der ansat omkring 70 arbejdere til treholdsdriften på hver saftstation. Fra saftstationen i Horslunde anlagde man to roebaner: en til Utterslev, Vintersborg, Alleenborg og Vindeby Mølle og en, der forgrenede sig til mange store gårde på Nordvestlolland – helt ud til Nøjsomhed og Stensgård – og endte på fabrikken i Nakskov. Horslunde Saftstation blev lukket i 1959, da størstedelen af roetransporterne var overgået til traktor og vogn.

Jernbanens Indflydelse

Nakskov-Kragenæs Jernbane fik aldrig den betydning for Horslunde, som man havde håbet, og Horslunde fik heller ikke den betydning for jernbanen, som kunne retfærdiggøre den store stationsbygning. Det var saftstationen og jernbanen, man håbede ville skabe vækst i Horslunde. Væksten udeblev, og Horslunde blev aldrig en større stationsby, som man har set andre steder.

Efter Lukningen

Efter lukningen af Horslunde Station den 31. marts 1967 kom stationen til at rumme biblioteket frem til ca. 1990, hvor biblioteket flyttede til Ravnsborgskolen. Det meget høje, ikoniske vingesignal blev fjernet i 1967 sammen med sporene. Nordøst for stationen, på det gamle sporareal, byggede Ravnsborg Kommune deres rådhus og kommunekontor, og på sporarealet nordvest for stationen blev der bygget et lægehus. Aage Blands store private varehus blev nedrevet omkring 1980. I dag er den tidligere Horslunde Station omdannet til lejligheder, og bygningen er ejet af den lollandske ejendomsmatador Kim F.

Nutidig Status

Her godt 100 år efter jernbanen kom til Horslunde, står stationsbygningen i forfald, og Horslunde er kun vokset marginalt fra ca. 500 indbyggere i 1915 til 611 indbyggere i 2023. Den industri, der var, er nu helt væk. Horslunde Realskole gik konkurs den 25. januar 2024, og til juni 2024 lukker Ravnsborgskolen også.