Horslunde Station, en artikel om Horslunde Station

Horslunde Station – Nakskov-Kragenæs Jernbanes Største Mellemstation

Horslunde Station var den største mellemstation på Nakskov-Kragenæs Jernbane og blev officielt åbnet den 5. marts 1915. Stationen blev tegnet af arkitekterne E. Ambt og A. Preisler, der også stod bag de øvrige stationer på strækningen. Stationsområdet omfattede et langt omløbsspor, et separat læssespor med varehus samt et stikspor til en enderampe. Senere blev der opført et større privat varehus af Aage Blands ved enderampen. Stationens første stationsforstander var C. F. Støjholm, der tidligere havde været postmester.

Forandringer i Postgangen

I forbindelse med åbningen af Nakskov-Kragenæs Jernbane blev der indført betydelige ændringer i postgangen i oplandet. Postvognene mellem Nakskov og Horslunde samt ruterne videre til Kragenæs, Nøbbet, Onsevig og Købelev blev nedlagt. Brevsamlingsstederne i Sandby, Skovbølle, Købelev og Birket blev også nedlagt. I stedet blev der etableret jernbanebrevsamlingssteder på alle stationer langs banen, dog med undtagelse af Horslunde, hvor postkontoret blev bevaret.

Historisk Betydning

Navnet Horslunde blev første gang nævnt i 1231 som Horsælund, afledt af gammeldansk "hors" (hest) og "-lund" (lille skov). Ved jernbanens åbning i 1915 havde Horslunde cirka 500 indbyggere. Byen var et aktivt samfund med en kirke, præstegård, kro, læge, dyrlæge, forskellige forretninger, bageri, skole, realskole, hospital, bryggeri, fribolig for fattigvæsnet, forsamlingshus, postekspedition, telefonstation, dampmølle, savværk, maltgøreri, uldstrikkeri samt en saftstation for Nakskov Sukkerfabrik.

Saftstationen i Horslunde

I forbindelse med opførelsen af Nakskov Sukkerfabrik i 1882 blev der etableret fem saftstationer på Vestlolland, herunder en i Horslunde. Disse stationer udvandt sukkerroesaft og sendte den videre til fabrikken gennem rør. Under roekampagnerne var der omkring 70 arbejdere ansat i treholdsskift på hver saftstation. Horslunde Saftstation var knudepunkt for to roebaner: en rute til Utterslev, Vintersborg, Alleenborg og Vindeby Mølle samt en anden, der forgrenede sig til gårde på Nordvestlolland, helt ud til Nøjsomhed og Stensgård, inden den endte i Nakskov. I 1959 lukkede saftstationen, da roetransporten overgik til traktorer og vogne.

Jernbanens Indflydelse

Trods store forhåbninger fik Nakskov-Kragenæs Jernbane aldrig den betydning for Horslunde, som man havde håbet. Samtidig blev Horslunde heller aldrig den betydningsfulde stationsby, der kunne retfærdiggøre den store stationsbygning. Forventningen var, at saftstationen og jernbanen ville skabe vækst i området, men væksten udeblev.

Efter Lukningen

Horslunde Station blev officielt lukket den 31. marts 1967. Efter lukningen fungerede stationsbygningen som bibliotek frem til ca. 1990, hvor biblioteket blev flyttet til Ravnsborgskolen. Det ikoniske vingesignal blev fjernet i 1967 sammen med jernbanesporene. Nordøst for stationen blev Ravnsborg Kommunehus og kommunekontor opført, mens et lægehus blev bygget på det tidligere sporareal mod nordvest. Aage Blands' store private varehus blev nedrevet omkring 1980. I dag er stationen omdannet til lejligheder og ejes af ejendomsmatador Kim F.

Nutidig Status

Mere end 100 år efter jernbanens ankomst står stationsbygningen i forfald. Horslunde har kun oplevet en marginal befolkningstilvækst fra ca. 500 indbyggere i 1915 til 611 indbyggere i 2023. Den industri, der tidligere prægede byen, er nu helt væk. Horslunde Realskole gik konkurs den 25. januar 2024, og i juni 2024 lukkede Ravnsborgskolen.