Sønder-Hostrup Stationskro

Sønder-Hostrup Stationskro og dens rolle i den sønderjyske jernbanehistorie

Sønder-Hostrup Stationskro havde en interessant rolle omkring Aabenraa-Gråsten-strækningen og tjente både som station og gæstgiveri i landsbyen Sønder-Hostrup. Dens beliggenhed, historie og funktion afspejler den nære sammenhæng mellem lokal transport, det rurale samfund og det traditionsrige gæstgiveri i Sønderjylland. Med en placering lige syd for landevejen mellem Aabenraa og Sønderborg, og omtrent én kilometer øst for dens afstikker fra hovedvejen Aabenraa-Flensborg, var stationskroen ideelt beliggende i hjertet af sit opland, som bestod af omkring 25-30 gårde og boliger.

Anlæg og drift af Sønder-Hostrup Holdeplads

Stationsterrænet blev anlagt i en trekant mellem to mindre veje umiddelbart syd for den eksisterende kro. Gæstgiver Johannes Andreas Hansen stillede kvit og frit det nødvendige areal til rådighed for jernbanen og påtog sig samtidig hvervet som stationsagent. Han stillede også to ventesale til rådighed, hvilket gjorde kroen til et vigtigt lokalt knudepunkt, både for rejsende og lokale beboere. Perronen var overdækket af store træer fra kroens have og tilgængelig via en asfalteret gangsti. I den østlige ende af perronen lå et stort varehus af træ, også opført af Hansen. Sporarealet omfattede et 65 meter langt omløbsspor og et 44 meter langt læssespor, sidstnævnte placeret langs varehuset.

Bygningsmæssige kendetegn og udvikling

Ved åbningen var kroen en imponerende og smuk bygning, karakteriseret ved stråtag, kraftig midterrisalit og vognport i den vestlige ende. Bygningen eksisterer stadig i stærkt ombygget form. Den er senere forsynet med hårdt tag, veranda mod vejen og en salsbygning ved den østlige gavl. Hotelvirksomheden fortsætter den dag i dag under navnet Christie's Sdr. Hostrup Kro, og kroens udvikling vidner om en vedvarende tilpasning til tidens krav.

Familieejerskab og stabil drift

Johannes Hansen bestyrede kroen og stationen indtil sin død i 1913, hvorefter sønnen Mathias Hansen overtog. I 1919 blev kroen solgt til Johannes Christensen, som drev både kro og stationsfunktion frem til banens nedlæggelse. Det bemærkelsesværdige ved Sønder-Hostrup Stationskro var den vedholdende stabilitet og orden i driften. Der foreligger kun få omtaler af stedet i banens arkiver, hvilket tyder på en gnidningsfri drift i modsætning til visse andre stationer på strækningen.

Persontrafik og dens betydning

I tysk tid havde stationen en relativt betydelig persontrafik med 14.000-15.000 rejsende årligt. I dansk tid faldt tallet til omkring 6.000-7.000 årligt, hvilket især skyldtes fremkomsten af rutebiler på hovedvejene og den deraf følgende konkurrence. Trods faldende tal fortsatte stationen med at spille en vigtig rolle for lokalbefolkningen.

Godstransport ved stationen

Godstrafikken ved Sønder-Hostrup var betydelig sammenlignet med mange andre mindre stationer. I tysk tid lå den årlige mængde på cirka 400 tons, mens den i dansk tid steg til næsten 600 tons. Denne udvikling viser, at selv en mindre landstation kunne have en vigtig funktion i det lokale erhvervsliv, især i forbindelse med landbrugsprodukter og brændsel.

Kroens oprindelse og betydning som samlingspunkt

Sønder-Hostrup Kro har rødder tilbage til den danske gæstgiverforordning fra 1695, ofte kaldet Gæstgiveriets Grundlov. Under Kong Christian den V blev der fastsat rammer for, hvordan offentlige herberger skulle fungere. Kroen var, som mange andre i Sønderjylland, ikke blot et sted for forplejning, men et vigtigt socialt samlingspunkt. Historisk set kombinerede kroen en lang række funktioner: gæstgiveri, købmandsgård, landhandel og endda landbrug. Den fungerede derfor i høj grad som landsbyens nervecenter. Kromanden havde utallige funktioner - og blandt disse kom også rollen som stationsforstander i en periode.

Genforeningen og familie Christensen

Kroens nyere historie begyndte i 1920, da Johann og Marie Christensen overtog stedet samtidig med Sønderjyllands genforening med Danmark. For familien blev kroen et livsværk. De fejrede i praksis dobbelt jubilæum sammen med hele landsdelen, og kroen blev et naturligt midtpunkt for genforeningsfester og nationale begivenheder. Under én af disse fester brød gulvet i festsalen sammen, og præsten, der talte, udbrød: "Det er Herren, der kalder!" hvortil en gæst tørt replicerede: "Det er kromandens gulv, der er råddent, for nu sidder jeg i kælderen!"

Kroens videreførelse og modernisering

Efter første generation fulgte anden og tredje generation, dog uden direkte engagement i restaurationsbranchen. I 1943 flyttede sønnen Hans Christensen til Esbjerg og begyndte en karriere i transportbranchen. Købmandshandlen og landbruget blev afhændet, og fokus blev rettet mod udviklingen af selve kroen. Hans Christensen havde en særlig tilknytning til stedet, da han både var født og døbt der. Ombygninger og udvidelser blev igangsat og i 1997 fandt en større restaurering og nyindretning sted. Kroens arkitektur og faciliteter blev tilpasset moderne behov, samtidig med at man bevarede den historiske atmosfære.

Fra historisk kro til moderne hotel og spisested

I december 2013 overtog Janus Kjærgaard Petersen og Torben Skaarup Haugen forpagtningen af kroen. Halvandet år senere købte de stedet. I januar 2024 blev Janus eneejer, da Torben valgte at lade sig købe ud. Under deres ledelse blev kroen videreudviklet som både hotel og gourmetrestaurant, med fokus på det ypperste inden for moderne krodrift. Kroen bevarer sin rolle som samlingspunkt, nu med faciliteter til både selskaber, overnatning og gastronomi på højt niveau.