Øster Terp Stationskro

Øster Terp Stationskro og jernbanens betydning for lokalsamfundet

Øster Terp Stationskro lå syd for landsbyen Øster Terp i Sønderjylland, en mindre landsby bestående af omkring 15-20 gårde og huse samt institutioner som mejeri og skole. Jernbanens betydning for dette område var ikke blot af infrastrukturel art, men også social og økonomisk. Stationskroen indgik i et tæt netværk af lokal funktionalitet, idet den både betjente rejsende og godsforbindelser og samtidig fungerede som lokal gæstgivergård. Dette gjorde den til et vigtigt knudepunkt i både hverdagslivet og i regionens transportlogistik. Jernbanen havde i dette tilfælde en ganske speciel forløbslinje. I modsætning til den senere statsbane, som gik mere direkte fra Bedsted mod vest til Alslevkro og Løgumkloster uden at berøre Øster Terp, slog kredsbanen en kurve - først i vestnordvestlig retning og dernæst i en skarp bue mod syd - og passerede netop forbi stationskroen. Dette usædvanlige forløb betød, at Øster Terp alligevel fik en central placering på kredsbanen, selv om det geografisk set lå lidt afsides. Sogneveje forbandt byen med Nørre-Løgum, Løgumkloster, Bovlund, Branderup, Bedsted og Sønder-Gravlund.

Infrastruktur og stationsterræn

Stationen i Øster Terp var udstyret med de nødvendige faciliteter for såvel passagertrafik som godshåndtering. Ud over hovedsporet fandtes et 118 meter langt omløbsspor med kurveradius mellem 150 og 200 meter samt et 42 meter langt læssespor. Selve perronen var anlagt som en 40 meter lang jordperron og lå mod stationens sydlige ende, hvor man også havde opført et temmelig stort trævarehus til opbevaring af gods. Dette varehus var ejet af stationsagenten og spillede en vigtig rolle i lokal varetransport, især i krigsårene. På trods af, at selve stationskroen var placeret over 150 meter nord for stationens spor, blev der alligevel indgået en aftale mellem jernbanemyndighederne og den lokale krovært, Christiansen. Han påtog sig opgaven som stationsagent på de betingelser, som man dengang almindeligvis stillede til gæstgivere med banefunktioner - herunder salg af billetter, ekspedition af gods og eventuel brug af kroens faciliteter til rejsende.

En turbulent begyndelse for stationskroen

Forløbet omkring Øster Terp Stationskro var alt andet end stabilt i de første år. Allerede under et år efter stationens åbning solgte kroværten Christiansen kroen til en mand fra Angel for 36.000 mark. Den nye ejer overtog også driften af stationen, men solgte blot to år senere ejendommen videre til en dansker ved navn Petersen. I 1906 foretog Petersen en byttehandel med en gæstgiver fra Toftlund, ved navn Christensen, som dermed overtog både kro og stationsfunktioner. Christensen døde dog få år efter, hvorefter hans enke videreførte driften. Det var ikke usædvanligt i jernbanens tidlige historie, at kvinder overtog sådanne opgaver efter deres ægtefæller, og i dette tilfælde klarede fru Christensen opgaverne tilfredsstillende i flere år. Hun flyttede dog til Løgumkloster og overlod ansvaret til sin karl, som både passede stationen og kroen.

Øster Terp som uventet jernbaneknudepunkt

Under Første Verdenskrig fik Øster Terp en ny og uventet strategisk betydning. Det tyske militær anlagde en sidebane fra Øster Terp til Branderup station, der lå på Toftlundbanens strækning under Haderslevbanerne. Dermed blev Øster Terp midlertidigt et jernbaneknudepunkt. Denne udvikling kom som en overraskelse for stationsagenten og kroværten fru Christensen, der hurtigt blev træt af de mange militære opgaver og den øgede trafik, og derfor solgte kroen efter krigen. Den nye ejer blev N. P. Holm, som overtog driften både af kro og station. Han passede stationen frem til banens nedlæggelse. I 1925 forlangte han en lønforhøjelse fra 300 kr. til 400 kr. årligt, idet han henviste til den øgede arbejdsbyrde efter lukningen af Sønder-Gravlund station. Hans argumenter blev dog ikke imødekommet, hvilket førte til en vis frustration.

Stationsagentens klage og misbilligelse

Peter N. Holm formulerede sin klage i et brev, hvor han sammenlignede sin løn med andre stationer som eksempelvis Sivkro, som efter hans udsagn havde langt mindre trafik og alligevel opnåede samme lønniveau. Han skrev bl.a.: "På Grund af at der er ligeså megen Trafik på Øster Terp Station nu da Gravlund Station er med under Øster Terp, så ville jeg også gerne bede om at få den samme Lønning som ligestående Stationer - 400 Kroner om Året - for så meget får Sivkro også årligt og har næsten kun dem selv at passe. Med Højagtelse, Peter N. Holm." Denne henvendelse havde dog ingen effekt. Holm udviste senere ringe loyalitet over for jernbanen, da han i starten af 1926 brugte banens vogne til at overføre svin til privatbiler, som konkurrerede med jernbanen. Dette udløste en skarp kritik fra jernbanemyndighederne.

Stationskroen og dens fysiske udvikling

Kroen i Øster Terp var opført i 1869 og bestod af en lang svær længe i grundmur med en karakteristisk frontispice, lidt forskudt for midten. Bygningen var solid, men med tiden forfaldt den kraftigt. Kroen eksisterede frem til 1945, hvorefter der ikke længere var krodrift på stedet. Dette betød, at Øster Terp mistede en central social og kommerciel institution, der ellers havde været tæt knyttet til stationsdriften. I 1972 var frontispicen så skæv og nedslidt, at mange ikke længere følte sig trygge ved at benytte hovedindgangen. Den blev senere fjernet, og bygningen blev istandsat. Den gamle rejsestald, som lå fremskudt mod vejen, blev nedbrudt og erstattet af en ny, længere tilbageliggende udbygning.

Person- og godstrafik på Øster Terp station

Persontrafikken ved Øster Terp station var i de første år ganske betydelig. Inden krigen var der omkring 6.000 afgående rejsende årligt, hvilket vidner om en vis aktivitet på stationen, også selvom oplandet ikke var blandt de tættest befolkede. Under Første Verdenskrig faldt antallet dog markant til 1.000-2.000 årligt. Efter krigen stabiliserede tallet sig på omkring 2.000 rejsende om året. Godstrafikken var i de tidlige år mere begrænset og lå typisk på omkring 200 tons afsendt gods årligt. Under krigen ændrede dette billede sig markant, idet der blev afsendt omkring 2.300 tons gods alene i forbindelse med byggeri af krigsfangelejre. I banens sidste år fortsatte denne høje aktivitet, og stationen håndterede årligt over 1.000 tons gods.

Øster Terp og den regionale betydning

Selv om Øster Terp ikke umiddelbart fremstod som et naturligt valg for en stationsplacering på baggrund af oplandets beskedne størrelse, blev stedet alligevel et vigtigt trafikalt punkt - ikke mindst på grund af sin placering i forhold til flere sogneveje, der forbandt forskellige dele af det sønderjyske opland.