Bramdrupdam Trinbræt (Bm), en artikel om Bramdrupdam Trinbræt

Bramdrupdam Trinbræt – et lokalt knudepunkt på Troldhedebanen

Bramdrupdam Trinbræt blev åbnet den 25. august 1917 samtidig med indvielsen af Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane (TKVJ). Trinbrættet lå for enden af Damstien i Bramdrupdam, en bydel i Kolding, og var et beskedent, men funktionelt stoppested for både lokale pendlere og besøgende. Placeringen gjorde det let for beboere i Bramdrupdam og de nærliggende villakvarterer at komme til Kolding eller videre ud på banen.

Perronen var af grus med en træperronkant, og passagererne kunne søge ly i et rødbrunt træskur, som var opført i den oprindelige, enkle stil med små vinduer og et tydeligt stationsskilt. Dette venteskur var i brug gennem størstedelen af banens levetid og blev et kendt syn for områdets beboere. I 1960'erne, hvor Bramdrupdam oplevede en betydelig byudvikling med nye boligkvarterer, var trinbrættet en praktisk løsning for mange pendlere, der arbejdede i Kolding.

Beliggenhed og adgang

Bramdrupdam Trinbræt lå umiddelbart bag Bramdrupdam Mejeri. Adgangen til trinbrættet foregik via en smal grusvej, der stadig eksisterer i dag. Øst for trinbrættet passerede Troldhedebanen under tre viadukter. Disse førte under henholdsvis hovedvejen Kolding-Vejle, en gangsti og Kolding-Egtved Jernbane. Denne sidste strækning var særlig, da de to baner krydsede hinanden tæt ved, men uden fysisk forbindelse.

I nærheden lå Bramdrup Holdeplads på Kolding-Egtved Jernbane, men denne blev nedlagt allerede den 31. maj 1930. Det betød, at Bramdrupdam Trinbræt efter 1930 var det nærmeste jernbanestop for lokalbefolkningen. Landsbyen Bramdrup, som lå ved kirken, var historisk centrum for området, mens Bramdrupdam voksede op omkring dammen og de senere jernbaneanlæg.

Historiske træk ved Bramdrupdam og Bramdrup

Landsbyen Bramdrup havde siden 1800-tallet en række vigtige funktioner for lokalområdet. Bramdrup Kirke ligger centralt, og på kirkegården står et mindesmærke fra 1874 over 11 danske soldater, der faldt i slaget ved Kolding den 23. april 1849. Monumentet er et af de tydelige historiske spor, der knytter området til 1800-tallets krige.

Omkring en kilometer vest for kirken ligger landevejen Kolding-Vejle, nu kendt som sekundærrute 170. Her blev Bramdrupdam Kro opført i 1848, og bevillingen til krodrift blev godkendt i 1854. Kroen blev et naturligt mødested for rejsende og lokale, længe før jernbanerne kom til området.

I begyndelsen af 1900-tallet var Bramdrupdam også hjemsted for forskellige mindre erhverv, herunder et andelsmejeri, en mølle og en smedje. Den industrielle aktivitet blev yderligere udvidet, da legetøjsproducenten Bilofix i en periode fra 1923 til 1969 havde produktion i Bramdrupdam.

Jernbanerne i Bramdrupdam

Bramdrupdam blev betjent af to forskellige jernbaner. Først kom Kolding-Egtved Jernbane (1898-1930), der havde en holdeplads i Bramdrup nær kroen. Denne bane forbandt Kolding med Egtved og var vigtig for både person- og godstransport. Den lille stationsbygning herfra er stadig bevaret på Bramdrupvej 6.

Da Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane åbnede i 1917, fik Bramdrupdam et nyt jernbanestop – Bramdrupdam Trinbræt – som lå på et andet tracé end Egtvedbanen. Troldhedebanen kom ind i Bramdrupdam næsten vinkelret på Egtvedbanens høje dæmning, der stadig kan ses i dag. Den gamle dam, som havde givet byen sit navn, blev delvis udtørret for at gøre plads til jernbanens anlæg.

Kiosken og de særlige faciliteter

Venteskuret ved Bramdrupdam Trinbræt blev i løbet af Anden Verdenskrig udvidet med en kiosk og der blev installeret elektrisk belysning, hvilket forbedrede forholdene for rejsende, særligt i de mørke vintermåneder. Udvidelsen betød, at trinbrættet fik en rolle, der mindede mere om en mindre station end et traditionelt trinbræt. Denne kiosk fungerede både som billetsalg og som sted for køb af forfriskninger, hvilket var usædvanligt for et trinbræt. 
Som det eneste trinbræt på TKVJ fik Bramdrupdam et rundt elektrisk stopsignal. Passagerer kunne aktivere signalet via en kontakt på venteskuret, så lokomotivføreren blev opmærksom på, at der skulle foretages stop. Denne løsning var effektiv, men også unik i forhold til de øvrige trinbrætter på banen, som normalt anvendte mere simple trinbrætssignal.

I trinbrættets senere år var venteskuret præget af manglende vedligeholdelse, og kiosken blev lukket. Bygningens forfald afspejlede den generelle nedgang i persontrafikken på banen i 1960'erne, hvor busser og biler i stigende grad overtog transportbehovet.

Troldhedebanens rolle

Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane var anlagt for at forbinde Kolding med Troldhede via Vejen. Den spillede en central rolle for både passager- og godstransport gennem store dele af 1900-tallet. Bramdrupdam Trinbræt blev hurtigt en praktisk på- og afstigningsmulighed for beboere, der arbejdede i Kolding eller skulle videre mod Vejen. I takt med, at persontrafikken faldt i 1950'erne og 1960'erne, blev trinbrættets betydning dog mindre.

I dag følger Troldhedestien den tidligere banestrækning. Stien er omkring 12 km lang og fungerer som cykel- og gangsti mellem Parkskolen i Kolding og Ferup Station. Den passerer det sted, hvor Bramdrupdam Trinbræt lå, men uden synlige spor af perron eller bygninger.

Nedlæggelse og forsvinden

Den 31. marts 1968 blev Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane nedlagt. For Bramdrupdam Trinbræt betød det en hurtig afslutning. Perronen blev fjernet, kiosken og venteskuret forfaldt, og kort tid efter blev bygningerne revet ned.