Hedehusene Holdeplads (Hh) [1847-1917]

Hedehusene Holdeplads og dens betydning for jernbanens udvikling

Hedehusene fik sin holdeplads ved Roskildebanens åbning i 1847. Holdepladsen blev anlagt på Kallerup Mark, hvor jernbanen krydsede Roskildevejen, der var blevet anlagt i 1776. Navnet Hedehusene stammer fra de få huse, der lå på heden, hvor jernbanen blev anlagt. Holdepladsen fungerede i begyndelsen primært som et stoppested for passagerer og en mindre mængde gods, men med tiden voksede dens betydning. Da jernbanen skabte en hurtig forbindelse til både Roskilde og København, blev området omkring Hedehusene gradvist mere befolket.

Udvidelser og ophøjelse til station

I perioden 1879-1883 blev der gennemført en række udvidelser af Hedehusene Holdeplads for at imødekomme den stigende trafik. Stationsbygningen blev ombygget i 1880, hvilket markerede begyndelsen på en større transformation af holdepladsen. Omkring 1880 blev Hedehusene ophøjet til station på grund af den stærkt stigende godstrafik. På dette tidspunkt begyndte området at udvikle sig til et industrielt knudepunkt, hvilket førte til en øget efterspørgsel efter transport af råmaterialer og færdigvarer.

Hedehusene som en af landets største godsstationer

I en årrække omkring 1920 var Hedehusene en af Danmarks største godsstationer, kun overgået af få andre. Dette skyldtes primært de store forekomster af sten og grus sydvest for banen. Derudover var transport af teglværksprodukter også en væsentlig del af godstrafikken. Jernbanens kapacitet til at transportere store mængder af råmaterialer betød, at Hedehusene udviklede sig til en industriby. Den naturlige rigdom på ler, kalk, grus og stenmaterialer gjorde området attraktivt for virksomheder, der beskæftigede sig med byggematerialer og anden industri.

Industribyen Hedehusene og dens udvikling

Selvom Hedehusene voksede som en industriby, blev den aldrig en egentlig handelsby. I stedet foregik handlen primært i Roskilde, hvor befolkningen i Hedehusene tog hen for at købe og sælge varer. Flere store virksomheder etablerede sig i området omkring århundredeskiftet, hvilket yderligere forstærkede behovet for en effektiv jernbaneforbindelse. Blandt de vigtigste virksomheder i Hedehusene var:

• Hedehusene Grusgrav og Skærvefabrik (1892)
• Nymølle Skærvefabrik (1894)
• A/S Hedehus Teglværket (1896)
• Kaffesurrogatfabrikken Danmark (1902)
• SANO's Expanko korkgulvfabrik (1921)

Disse virksomheder var alle afhængige af jernbanen til transport af råmaterialer og færdige produkter. Jernbanens kapacitet til at fragte store mængder gods gjorde det muligt for virksomhederne at vokse og bidrog til den økonomiske udvikling i området.

Den nye stationsbygning fra 1917

I 1917 blev den gamle stationsbygning erstattet af den nuværende stationsbygning. Denne bygning var bedre egnet til at håndtere den store mængde trafik, der dagligt passerede gennem Hedehusene. Den nye stationsbygning blev et symbol på Hedehusenes vigtige rolle som transportknudepunkt. Samtidig understregede den den voksende betydning af jernbanen som en central del af områdets infrastruktur.

Jernbanens betydning for Hedehusenes vækst

Hedehusene Holdeplads og den senere station spillede en afgørende rolle i byens udvikling. Den gav virksomheder adgang til effektive transportmuligheder og sikrede, at industriens produkter kunne distribueres hurtigt og effektivt. Jernbanen var med til at forvandle Hedehusene fra et område med få huse til en vigtig industriby. Den fortsatte vækst i området var i høj grad afhængig af den effektive transport, som banen leverede, og dens betydning kan stadig ses i dag.