Nørrebro A Station [1886-1930], en artikel om Nørrebro A Station

Nørrebro A Station [1886-1930] – En Vigtig Del af Københavns Jernbanehistorie

Nørrebro A Station blev etableret i 1886 som en reaktion på den eksplosive befolkningsvækst på Nørrebro og behovet for en godsstation, der kunne håndtere den stigende godstrafik. Stationen blev opført på et stort areal kendt som Havremarken, som blev eksproprieret til formålet. Placeringen var syd for Nørrebrogade, mellem Stefansgade og Hillerødgade, hvor Nørrebroparken i dag ligger. I årene, hvor Nørrebro A Station fungerede som en af Københavns vigtigste stationer, var den under stort pres fra både passager- og godstrafik.

Usikkerhed om Placeringen af Nørrebro Station

Inden Nørrebro A Station blev anlagt, var der stor usikkerhed omkring, hvor stationen skulle placeres. Dette resulterede i, at kvarteret omkring stationen ikke blev planlagt med et sammenhængende vejnet, som kunne forbinde stationen effektivt med resten af byen. Gader som Nordbanegade, der blev navngivet i 1883 efter Nordbanen, som stationen betjente, blev dog anlagt i området som en del af den lokale infrastruktur.

Da Nørrebro Station åbnede den 1. juli 1886, viste det sig hurtigt, at stationen allerede fra begyndelsen var underdimensioneret. Trafikken var betydeligt større, end man havde forudset, og det gjorde stationens udformning noget atypisk og speciel.

To Selvstændige Ekspeditionsbygninger: Station A og B

For at håndtere de mange rejsende og den stigende godstrafik blev Nørrebro A Station opdelt i to selvstændige ekspeditionsbygninger – Station A og Station B.

Nørrebro Station A lå ved Husumgades udmunding i Stefansgade og betjente trafikken mod Hellerup. Denne station blev brugt af dem, der skulle rejse væk fra Københavns centrum.

Nørrebro Station B, som lå cirka 250 meter nord for Station A, betjente dem, der kom "ude fra" og skulle ind til København. Station B lå ved den nuværende Hillerødgades Skole (Hillerødgade hed dengang Lynbygade). Station B var især livlig, når skov- og bakkegæster vendte tilbage med de sidste aftentog, mens der omvendt var få passagerer, der steg på for at køre videre mod Nord- eller Klampenborgbanegården.

En Travl og Overfyldt Station

På grund af den store mængde trafik blev Nørrebro Station en af Københavns mest benyttede, hvilket skabte kaotiske tilstande, især når det kom til salg af billetter. Ofte var billetter til Nordbanen udsolgt allerede op ad formiddagen. For dem, der ønskede at komme ind til København, var sporvognene fra Nørrebrogade ofte et bedre alternativ.

Stationens kaotiske tilstand blev yderligere forværret af den stadigt voksende godstrafik. I perioden fra 1870 til 1890 femdobledes godsmængden ad Nordbanen. Da godstrafikken til og fra Københavns Nordhavn og Frihavnen også gik via Nørrebro Station, var stationen konstant under pres. Flere gange måtte stationen udvides for at kunne klare de stigende mængder gods, men det løste ikke alle problemerne.

Godstog Skabte Farlige Situationer

Godstogene, der transporterede varer til og fra godspladsen mellem banen og Nordbanegade, skabte ofte farlige situationer for passagererne. Da godstogene blev længere og længere, kom de til at spærre for de rejsende, som skulle ud af København. Dette førte til, at passagerer måtte kravle over eller igennem godstogene for at nå deres destinationer – en meget risikabel praksis, der var en del af hverdagen på Nørrebro Station.

Slangerupbanen og Trafikale Problemer

Den 20. april 1906 åbnede Slangerupbanen, og der blev etableret en forbindelse fra Station B via "Stensporet" til Lygten Station, som var Slangerupbanens udgangsstation. Denne forbindelse skabte dog endnu flere trafikale problemer, især på Nørrebrogade, hvor trafikken ofte brød sammen. Selvom man forsøgte at afhjælpe problemet med en fodgængerovergang, var det især godstogene, der skabte kaos på vejene.

Flytning af Trafikken til Boulevardbanen

I starten af 1900-tallet begyndte arbejdet med en stor plan, der skulle fremtidssikre jernbanenettet i København. En del af denne plan var at flytte en stor del af trafikken væk fra Nørrebro Station og i stedet over på den kommende Boulevardbane, der skulle forbinde Hovedbanegården og Østerport.

Denne beslutning mødte dog modstand fra Nørrebro Handelsforening, som indkaldte til medlemsmøder for at protestere mod planen. Nørrebro Handelsforening forsøgte at stoppe baneprojektet i 1913, men da var udgravningerne til Boulevardbanen allerede i fuld gang, og protesterne kunne ikke forhindre, at arbejdet fortsatte.

Nedlæggelsen af Nørrebro Station

Den 1. december 1917 blev Boulevardbanens østlige dobbeltspor indviet, og trafikken mod Klampenborg blev flyttet hertil. Nørrebro Station forblev dog en del af Nordbanen frem til den 1. oktober 1921, hvor Boulevardbanens vestlige dobbeltspor og forbindelsen til Hellerup blev taget i brug. Herefter blev persontrafikken på Nørrebro Station nedlagt.

Allerede i 1923 var den kommende højbane tegnet ind på kortene, men det tog yderligere syv år, før det blev en realitet. Den 15. maj 1930 blev den nuværende Nørrebro S-togsstation indviet som en del af Ringbanen, og dermed blev den oprindelige Nørrebro Station officielt nedlagt.

Nørrebro A Station spillede en vigtig rolle i Københavns jernbanehistorie, både som en vigtig persontogsstation og som en central godsstation. Dens placering og funktion gjorde den til en af de travleste og mest kaotiske stationer i København i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Selvom stationen blev nedlagt i 1930, lever dens historie videre som en del af den urbane udvikling på Nørrebro, hvor Nørrebroparken i dag ligger på det tidligere stationsområde.