Aalborg Privatbane Godsbanegård - Et Knudepunkt for Godstransport
Aalborg Privatbane Godsbanegård blev oprettet som et fælles godsanlæg for tre privatbaner i Nordjylland:
- Hjørring-Aalborg Jernbane (HAJ)
- Aalborg-Hvalpsund Jernbane (AHB)
- Fjerritslev-Frederikshavn Jernbane (FFJ)
Godsbanegården blev opført i et ejerforhold på 2:1:1, hvor FFJ havde den største andel, mens AHB og HAJ hver havde en mindre andel. I modsætning til DSB's station i Aalborg blev privatbanernes godsbanegård udelukkende anvendt til godstransport og havde aldrig en station til personbefordring.
Fælles Maskindepot og Værksted
For at vedligeholde og reparere materiellet opførte privatbanerne et stort fælles værksted og maskindepot. Dette blev opført i 1901 efter tegninger af DSB's daværende maskindirektør Otto Busse. Anlægget var omfattende og bestod blandt andet af:
- En stor værkstedsbygning, der kunne håndtere både daglig vedligeholdelse og større reparationer
- En rundremise med 18 spor til opbevaring og service af lokomotiver og vogne
- Et maskindepot til brændstof og smøremidler
Komplekset blev placeret for enden af Hjulmagervej, hvor der var gode tilkørselsforhold for både jernbanemateriel og senere vejgående køretøjer.
Branden i 1928 og Genopbygningen
I 1928 blev værkstederne ramt af en voldsom brand, der ødelagde store dele af anlægget. Branden førte til en nødvendig genopbygning, hvor man samtidig moderniserede værkstedet, så det kunne håndtere de nye materieltyper, der var begyndt at vinde indpas. Ud over lokomotiver og jernbanevogne begyndte værkstedet nu også at beskæftige sig med vedligeholdelse af skinnebusser samt vejgående køretøjer som lastbiler og busser, der blev en stadig vigtigere del af privatbanernes transporttilbud.
Ændringer i Fordelingsforholdet
Oprindeligt var driftsomkostningerne fordelt mellem banerne efter forholdet 6:3:2. I 1946 blev denne model ændret, så fordelingen af udgifterne blev baseret på hver banes indtægter. En anden ændring var, at udgifterne til maskindepotet nu blev fordelt efter banernes faktiske forbrug af kul. Dette sikrede en mere retfærdig fordeling af omkostningerne, da nogle baner havde et større brændstofforbrug end andre.
Trafikkontorets Oprettelse i 1949
I august 1949 blev der oprettet et fælles Trafikkontor, der blev ledet af en trafikinspektør. Denne ændring betød, at stationsforstanderen på Aalborg Privatbane Godsbanegård mistede sin rolle som togleder. I stedet blev godsekspeditøren nu også stationsforstander, hvilket gjorde godshåndtering til den primære opgave for stationsledelsen.
DSB's Overtagelse af Rangering og Godsekspedition
Privatbanerne drev godsbanegården indtil slutningen af 1950'erne, hvor DSB gradvist overtog en række opgaver:
- 1. september 1957: DSB overtog rangeringen af privatbanernes godsvogne
- 1. november 1959: DSB overtog privatbanernes godsekspedition
Disse overtagelser var en del af en generel udvikling, hvor de private jernbaner fik sværere ved at konkurrere med den statslige jernbane og den stigende vejtransport.
Hovedkontorets Reduktion og Nedrivning af Pakhuset
Efter DSB's overtagelse fortsatte Aalborg Privatbane Godsbanegård med at huse privatbanernes hovedkontor. Bygningen var dog blevet for stor i forhold til de tilbageværende funktioner, og derfor blev den afkortet i sydenden for at reducere omkostningerne. Et af de mest markante bygningstab fandt sted, da det store pakhus, som lå omtrent midtvejs på den nuværende Dag Hammarskjöldsgade, blev revet ned i forbindelse med vejens anlæggelse.
Aalborg Privatbane Godsbanegård i Dag
Selvom privatbanernes tid for længst er forbi, eksisterer Aalborg Privatbane Godsbanegård stadig på Jyllandsgade 20. Bygningen er dog blevet væsentligt ombygget og moderniseret gennem årene, så den i dag kun bærer få spor af sin oprindelige funktion som et vigtigt knudepunkt for godstransport i Nordjylland.
