Vamdrup Station (Vm) [1866-1911]

Vamdrup Station i historisk perspektiv

Rigsdagen besluttede i 1861 at anlægge jernbane mellem Fredericia og Flensborg. Anlægget blev forsinket af krigen i 1864, så banen var først færdig 1. november 1866. Da var grænsen mellem Danmark og Tyskland flyttet til et par km syd for Vamdrup, så den blev dansk toldstation og grænsestation, hvor både de danske og tyske tog havde endestation. Vamdrup blev derfor en vigtig station med mange statstjenestemænd, jernbanepersonel og toldere.

Midlertidige træbygninger og hyppige brande

Bygningerne var opført af træ som midlertidige, hvilket håndværkerne tog så bogstaveligt, at alt blev dårligt bygget. Vamdrup station var lige berygtet blandt det danske og det tyske personale. Hertil kom de hyppige brande, første gang i 1872, og et kulhus nedbrændte i 1880 og i 1890 en remise. En kælderbrand senere udbredte en frygtelig stank af råddent træ og døde rotter, og endelig nedbrændte hovedbygningen den 2. juli 1911 til alles lettelse. Den blev straks genopført i samme triste stil - atter af træ, men betydeligt mere solidt. Bygningen lå på en meget bred perron mellem mange spor til begge sider; ved den ene perron holdt de danske tog og ved den anden de tyske. I bygningen var der både dansk og tysk pas- og anden kontrol.

En central station i Danmark

Vamdrup blev en af de vigtigste jernbanestationer i Danmark. Stationsforstander i Vamdrup var en af de højeste poster indenfor Statsbanerne. Både jernbanen og nærheden til grænsen betød, at mange statsansatte flyttede til Vamdrup, og det satte gang i en hurtig byudvikling. De overordnede embedsmænds boliger blev opført ved Jernbaneallé, den nuværende Jernbanegade. Det nuværende bibliotek var oprindeligt toldforvalterbolig. Den pompøse stationsforstanderbolig fra 1899 rummer nu Kongeåmuseet, som har en model af Vamdrups første station, som den så ud inden den blev revet ned i 1954.

Genforeningens følger og byens tilbagegang

Efter genforeningen i 1920 ryddedes den tyske side af stationen, og stationspladsen saneredes. Genforeningen var imidlertid en katastrofe for Vamdrup. Grænsestationen flyttede til Padborg og fjernede med ét slag en stor del af byens indtægtsgrundlag. Huspriserne faldt drastisk, efterhånden som alle de statsansatte og andre med grænsen som indtægtsgrundlag flyttede. Omkring 250 familier drog mod Padborg. Efter husene blev billige, valgte mange pensionister at flytte fra landet ind til byen. I mange årtier havde Vamdrup ry for at være en sove- og pensionistby.

Ny udvikling trods kriser

Vamdrup rejste sig kun langsomt ovenpå katastrofen, og det blev ikke lettere i 1920'erne og 1930'erne under den generelle krise. Den Store Depression fra 1929 hindrede også vækst. I 1934 blev Sydjydsk Andelsfjerkræslagteri opført lige øst for jernbanestationen, og mindre trævarevirksomheder begyndte at dukke op. Da depressionen sluttede, startede 2. verdenskrig, der heller ikke bragte synderlig hjælp til området. Først omkring 1955 kom det næste store spring, da Jernstøberiet Kongeå blev placeret i Vamdrup. Det førte til, at kommunen satsede på industriel udvikling. Industrivej blev anlagt, og en række nye virksomheder kom til, fx Rockwool, Isover og Dansk Auto Logik, der alle nød godt af nærheden til jernbanen og gode vejforbindelser.

Nedrivningen af den oprindelige station

Vamdrups oprindelige stations gamle træbygning blev revet ned i 1954-1955, og med anlæggelsen af den nye station blev både selve stationen og banelegemet hævet ca. 1½ meter over det oprindelige terræn.