Kaldred Holdeplads [1919-1950], en artikel om Kaldred Holdeplads

Kaldred Holdeplads: En Historisk Gennemgang

Kaldred Holdeplads, som frem til den 15. maj 1933 gik under samme navn, blev oprindeligt planlagt som et simpelt trinbræt med sidespor. Dette var en beskeden funktion, tiltænkt primært til at betjene det sparsomme opland. Dog ændrede planerne sig, da lokale beboere valgte at bidrage økonomisk for at etablere en betjent holdeplads. Dette økonomiske tilskud muliggjorde opførelsen af en stationsbygning, der var identisk med den i Bjergesø, dog spejlvendt i forhold til sporet.

Arkitektur og Bygningsstruktur

Stationsbygningen ved Kaldred Holdeplads var beskeden med et grundplan på blot 8 x 8 meter. Bygningen blev opført i røde mursten, hvilket var typisk for mange mindre jernbanestationer i Danmark på den tid. Indvendigt var der en lille ventesal, der gav ly for ventende passagerer. Desuden fandtes der en beskeden lejlighed, der bestod af to stuer og et køkken i stueetagen samt et enkelt soveværelse på første sal. Denne bolig blev typisk anvendt af personalet, der betjente holdepladsen.

Infrastruktur og Faciliteter

Kaldred Holdeplads var udstyret med et læsse- og omløbsspor, der målte 78 meter og lå nord for stationsbygningen. Udover dette var faciliteterne meget spartanske. Der var ingen omfattende godshåndteringsfaciliteter eller avancerede tekniske installationer, hvilket afspejlede den begrænsede trafik og det lille behov for logistikoperationer.

Opland og Trafikforhold

Området omkring Kaldred Holdeplads var præget af ubebyggede engarealer vest for banen og spredt bebyggelse langs vejen øst for banen. Dette betød, at passagergrundlaget var yderst begrænset, og Kaldred blev derfor betragtet som den dårligste station på Hørve-Værslev Jernbane i forhold til trafikmængde.

Passager- og Godstransport

I årene 1932/1933 var antallet af rejsende fra Kaldred Holdeplads blot 922, hvilket svarer til mindre end tre rejsende pr. dag. Af disse rejste 836 personer til og fra den korte strækning på kun 4,1 km til Værslev eller videre til en DSB-station via Værslev. Godstransporten var ligeledes beskeden med kun cirka 24 tons gods håndteret i samme periode. Dette understregede holdepladsens begrænsede betydning for både person- og godstrafik.

Nedgradering til Trinbræt

På grund af den ringe trafikmængde blev Kaldred Holdeplads nedgraderet til et ubetjent trinbræt i 1950. Dette betød, at der ikke længere var fast personale til at håndtere ekspeditionen, og stationens rolle blev reduceret til et simpelt stoppested uden bemanding.

Nedlæggelse og Efterfølgende Anvendelse

Efter nedlæggelsen af Hørve-Værslev Jernbane den 31. december 1956 blev Kaldred stationsbygning solgt til privat beboelse.