Buddinge Godsekspeditionen (Bud) [1949-1976], en artikel om Buddinge Godsekspeditionen

Buddinge Godsekspedition – historisk overblik

Buddinge Station var fra Slangerupbanens åbning i 1906, og var i mange år en jævn og god landstation med periodemæssige ret betydelig godstransport. Efter statens overtagelse af Slangerupbanen i 1949 steg både person- og godstrafikken stærkt, og en ny og moderne stationsbygning for persontrafikken opførtes ved den lige så ny viadukt. Buddinge fik selvstændig godsekspedition med vognbjørnsanlæg, og der var godsbetjening i den gamle stationsbygning til 1976.

Overskæringen og trafikforholdene

Overskæringen var dog ikke så slem som sit rygte. Nok var vejen stærkt trafikeret, da ikke blot det allermeste af trafikken fra København til Hareskov og videre indtil 1924 gik denne vej, men også trafikken mellem Buddinge og Lyngby passerede overskæringen. Store ulykker slap KSB for her, men uheld var uundgåelige. Allerede i 1906 kørte en handelsmand med sit enspænderkøretøj mod toget; hesten mistede hovedet, men manden slap uskadt. Lige så heldigt slap chaufføren for cementbilen, der som andet sted omtalt, påkørte toget her i 1942.

Stationens udvikling og tidlige skuffelser

Hvis banens bestyrelse havde ventet sig noget videre af Buddinge station, så blev den slemt skuffet. Indtil midt under 1. verdenskrig var trafiktallene for persontrafikken såre beskedne, og for godstrafikken var det endnu ringere end i Vangede. Den ikke ubetydelige Buddinge by syd for stationen gav påfaldende lidt trafik, og bebyggelsen omkring Buddinge Mølle nord for stationen kunne ikke give noget videre. Imellem de to steder, dvs. omkring stationen, var der ingen nævneværdig bebyggelse (der var dog et velbesøgt værtshus). Først i begyndelsen af 1920'erne var der kommet så mange tilflyttere til Buddinge og nærmeste omegn, at persontrafikken tog et ordentligt opsving på over 50.000 passagerer i 1923/24. Året efter tog de nyoprettede bilruter både parallelt med banen og til Lyngby over 40% af passagererne, og i 1929 var tallet sunket til de første års niveau. Bilruten Søborg-Lyngby-Klampenborg-Taarbæk, som rutebilejer Peter Chr. Pedersen startede i 1930, synes ikke at have generet Buddinge station nævneværdigt; den kan have givet nogle passagerer til KSB via Stengården og Buddinge. Forbedret toggang efter kommunernes overtagelse og andre forbedringer bragte dog tallet over 50.000 igen, og efter krigsårenes store beboertilvækst blev Buddinge en lige så god personstation som Vangede.

Godstrafikken og vognbjørnsanlæg

Derimod var godstrafikken den rene elendighed, indtil 1. verdenskrig vendte op og ned på forholdene, og selv da blev det ikke til meget. Selv om Buddinge fik noget så voldsomt som et stålværk, gav dette kun beskedne transporter. Fabrikken "Dano" fik sidespor fra stationen, uden at det fik nogen større benyttelse. Bedre gik det med sidesporet til en grussilo, der blev anlagt på sydsiden af banen i 1930'erne, og da der efter 2. verdenskrig skød nogle industriforetagender op i Buddinge, kom der gang i godstransporterne. Sognebyen Gladsaxe fristede dog i mange år en kummerlig skæbne, og man må nok skyde skylden på de ringe trafikforbindelser, byen havde, indtil rutebilerne rigtigt kom i gang på egnen. Byen følte sig ikke uden grund trådt på og reduceret; den var nærmest kommet i klemme mellem Herlev og Buddinge, som begge fik jernbanestation. Da Frederikssundsbanen åbnede i 1879, var Herlev "nærmest ingenting", og det var næsten et tilfælde, at landsbyen fik station straks. På knapt 40 år var byen på størrelse med Gladsaxe og Buddinge, der i 1916 havde 7 á 800 indbyggere. På det tidspunkt var Herlev forlængst udskilt fra det oprindelige Gladsaxe-Herlev Sogn, og Gladsaxe måtte med sorg se sit kommunekontor flyttet til Buddinge, der takket være sin station og bedre trafikforbindelser overtog sognebyens rolle. Gladsaxes beboere foretrak at benytte Buddinge station, som ad datidens veje lå over to kilometer fra Gladsaxe by; til Herlev station var der næsten dobbelt så langt. Det var derfor ganske naturligt, at Gladsaxe blev rutebilernes by.

Spor, sidespor og personale

Foruden havedsporet havde Buddinge et sent anlagt krydsningsspor med perron. Fra læssesporet udgik mod øst et kort stikspor og mod vest sidespor til "Dano". Fra hovedsporet udgik også mod vest sidespor til grussilo. I 1906 blev stationen bestyret af portør P. Pedersen, der startede sin jernbanekarriere på Vejle-Give Jernbane fra dennes åbning i 1894 til 1899 og kom derfra til Fjerritslev-Nr. Sundby-Frederikshavn Jernbane, hvor han blev togfører. På KSB blev han forfremmet til stationsmester. Han afløstes i 1944 af trafikassistent C. Sørensen, der havde været ansat ved KSB siden 1916 og nu blev stationsforstander. Fra Buddinge drejer banen lidt i nordlig retning. Før 1920 var der langt mellem husene, før den nåede Stengårdskvarteret, hvor der atter var en del bebyggelse. Kun en enkelt bivej krydsede banen undervejs, men der løb en sti syd for banen parallelt med denne næsten hele vejen. Selvom de større gårdes jorder ret tidligt blev udstykket, kneb det med at få nogen til at flytte til egnen før midt i 1920'erne. Men midt i 1930'erne var den ved at være udbygget, enten med mindre villaer eller med sommerhuse. Da Stengårds Allé blev anlagt, påregnedes en så betydelig trafik, at den blev ført under banen.

Den gamle stationsbygning og nedrivning

Den oprindelige Buddinge station blev nedrevet i 1978, men inden da havde den i en årrække dannet ramme om godsekspeditionen, hvor der blev håndteret vognladninger og øvrigt gods frem til 1976. I takt med at persontrafikken fik egen bygning og faciliteter ved viadukten, blev den gamle stationsbygning i stigende grad forbeholdt godsbetjening, hvilket sikrede en bedre udnyttelse af de eksisterende spor og anlæg, herunder vognbjørnsanlægget, som var afgørende for håndteringen af tunge læs.