Højbygårdsvej Trinbræt (Høv), en artikel om Højbygårdsvej Trinbræt

Højbygårdsvej Trinbræt havde gennem sin levetid en usædvanligt varieret navnehistorik, og trinbrættets navn blev gennem årene stavet og anvendt forskelligt afhængigt af kildetype, udgiver og intern jernbanemæssig praksis. Dette gør navneudviklingen til et interessant eksempel på, hvordan danske trinbrætter og holdepladser historisk kunne optræde under flere forskellige navneformer samtidigt.

I de tidlige trykte rejsekilder, særligt i Fabers Reiseliste - senere kendt som Fabers Jernbanekøreplaner og i mange år det mest benyttede nationale opslagsværk for danske togforbindelser - blev trinbrættets navn gengivet efter datidens gældende eller redaktionelle stavemåde. Før 1891 optrådte stedet som Højbygaardsvei, hvilket afspejler den ældre stavemåde med "vei" frem for "vej". Fra 1893 ses formen Høibygaardsvei, hvor også stednavnets første led blev skrevet med "Høi" efter den daværende retskrivning.

Hos DSB varierede navnet også gennem tiden. Før 1911 benævnte DSB trinbrættet blot Højbygaard, hvilket var en forenklet form uden vejbetegnelse og sandsynligvis knyttet direkte til den nærliggende gård eller lokalitet. I tjenestekøreplanerne - de interne driftskøreplaner for jernbanepersonalet - optrådte navnet i perioden før 1916 til 1919 som Højbygaardsvejen, altså med bestemt artikel i slutningen. Denne form blev også anvendt i DSB's publikumskøreplaner og ekspeditionsforhold helt frem til den 2. juni 1957.

En anden variant blev anvendt af DSB frem til den 13. december 1938, hvor navnet i de officielle publikumskøreplaner blev skrevet Højbygaardsvejen. Dette viser, at DSB gennem længere tid fastholdt den fulde vejbetegnelse som stationsnavn.

Selve den fysiske skiltning ved trinbrættet afveg også fra de trykte kilder. På perronskiltet stod navnet frem til den 25. maj 1963 som Højbygaard, altså i den korte form uden "vej". Samtidig bar muren på det vogterhus nr. 39, som lå ved trinbrættet, navnet Høibygaard - med den ældre stavemåde med "øi". Dette viser, at flere navneformer kunne eksistere side om side i praksis, selv på samme lokalitet.