Gøttrup Trinbræt (Gt), en artikel om Gøttrup Trinbræt

Gøttrup Trinbræt på Thisted-Fjerritslev Jernbane

Gøttrup Trinbræt lå omkring 3,5 kilometer nord for landsbyen Gøttrup og omtrent to kilometer fra Fjerritslev station. Da jernbanen blev planlagt og anlagt i 1904, forventede man derfor ikke, at der ville opstå et stort behov for et stoppested på dette sted. Afstanden til Fjerritslev blev betragtet som så kort, at mange rejsende kunne benytte denne station i stedet. Alligevel viste det sig hurtigt, at en del af sognets omkring 630 indbyggere ønskede bedre adgang til jernbanen. Lokale beboere arbejdede aktivt for at få etableret en mere permanent betjening ved stedet, og jernbaneselskabet valgte derfor at etablere faciliteter, der gjorde det muligt at sælge billetter og ekspedere mindre godsforsendelser.

Baneformandshuset og billetsalgsstedet

I efteråret 1910 blev der opført et baneformandshus syd for jernbanesporet, umiddelbart øst for en overkørslen. Huset var en beskeden bygning på cirka 50 kvadratmeter, hvor bygningen rummede både bolig for baneformanden og faciliteter til jernbanens drift. En del af huset blev indrettet til kontor, hvorfra der kunne sælges billetter og ekspederes banepakker. Dermed fungerede stedet i praksis som et billetsalgssted. Billetsalget blev varetaget af Else Marie Røge, der var ansat som billetsælgerske. Hun modtog samme løn som en ekspeditrice på banens mindre stationer, hvilket viser, at arbejdet blev betragtet som en vigtig funktion i driften. I huset blev der også indrettet en lille ventesal. Den målte blot omkring ni kvadratmeter og havde bænke langs to vægge, hvor rejsende kunne opholde sig, mens de ventede på toget. Boligdelen af huset var ligeledes beskeden. Den bestod af et køkken og en stue på omkring 13 kvadratmeter, mens der på loftet fandtes et værelse af omtrent samme størrelse. Under disse forhold boede ægteparret Røge sammen med deres ti børn. Ud over hovedbygningen fandtes et mindre udhus, hvor der var indrettet toiletter, vaskerum og opbevaringsplads til brændsel.

De første år med billetsalg

Billetsalget ved Gøttrup begyndte den 1. januar 1911. Allerede i de første måneder viste det sig, at efterspørgslen efter jernbanebetjening var større end forventet. I løbet af de første tre måneder blev der registreret 2.090 rejsende til og fra trinbrættet. Det var et markant højere tal, end man havde regnet med ved etableringen. Den høje aktivitet skyldtes blandt andet, at mange beboere i det omkringliggende landbrugsområde nu fik lettere adgang til jernbanen. Rejser til markeder, handelsbyer og administrative centre blev betydeligt lettere, og jernbanen blev hurtigt en vigtig del af hverdagen for mange i sognet.

Faldende passagertal

Selv om de første passagertal var lovende, viste udviklingen sig ikke at være varig. I begyndelsen af 1920'erne var antallet af rejsende faldet til omkring 3.000 årligt. Årsagerne til faldet var flere. For det første var befolkningstallet i området begrænset, og mange havde fortsat kort afstand til Fjerritslev station. Samtidig begyndte rutebiler i stigende grad at konkurrere med jernbanen om passagererne. Da baneformand Niels Sørensen Røge og hans hustru senere valgte at fratræde deres stillinger, besluttede jernbaneselskabet at ændre status for stoppestedet.

Nedgradering til trinbræt

Fra den 1. april 1924 blev Gøttrup Billetsalgssted nedgraderet til et almindeligt trinbræt. Denne ændring betød, at billetsalget ophørte, og at ekspeditionen af banepakker ikke længere fandt sted på stedet. Passagererne måtte herefter købe billetter direkte i toget. Samtidig blev de eksisterende faciliteter ændret. Der blev anlagt en cirka 30 meter lang perron. Den bestod af en jordforhøjning med et lag grus på toppen, hvilket var en almindelig løsning ved de mindre trinbrætter.

Venteskuret ved trinbrættet

Samtidig med etableringen af perronen blev der opført et venteskur til de rejsende. Skuret havde en forholdsvis enkel konstruktion og var udformet i en langstrakt H-form. På Thisted-Fjerritslev Jernbane fandtes der ikke standardiserede venteskure, og derfor havde næsten hvert trinbræt eller station sin egen arkitektoniske løsning. På fronten af skuret blev der monteret et bredt skilt med navnet Gøttrup. Skiltet var næsten en meter bredt og gjorde det muligt for togpersonalet at identificere stoppestedet på afstand. Venteskuret lå omkring 20 meter nord for jernbanesporet og lå en noget lavere end selve banedæmningen.

Skurets forhold

Indvendigt var venteskuret præget af de forhold, der ofte fandtes ved mindre trinbrætter på landet. Fugt og kulde var almindelige problemer, og det var ikke usædvanligt, at skuret også blev hjemsted for forskellige smådyr. Rejsende kunne derfor opleve at dele venteskuret med edderkopper, bænkebidere og andre små insekter, som trivedes i det fugtige miljø. Med tiden blev skurets tilstand stadig dårligere. I banens sidste år blev bygningen betragtet som så nedslidt, at det næsten blev anset for uforsvarligt at opholde sig i den.

Trinbrætssignalet

Som mange andre trinbrætter på Thisted-Fjerritslev Jernbane blev Gøttrup udstyret med et karakteristisk trinbrætssignal. Signalet bestod af en omkring tre meter høj pæl med en bevægelig vinge. For enden af vingen sad en rund skive, der var malet hvid med en rød ring. Når en passager ønskede at standse toget, skulle man trække i et kraftigt jernhåndtag. Dette fik vingen til at svinge op, så den runde skive blev synlig for lokomotivføreren eller føreren af skinnebussen. På denne måde kunne togpersonalet på afstand se, at der var passagerer, der ønskede at stige på.

Trafikken i 1930'erne

I løbet af 1930'erne fortsatte passagertallet med at falde. I driftsåret 1932-1933 blev der registreret omkring 1.200 rejsende til og fra Gøttrup Trinbræt. Stoppestedet blev i denne periode primært brugt af lokale beboere, der havde behov for transport til Fjerritslev eller andre byer langs banen. Baneformandshuset blev fortsat anvendt som bolig for baneformanden, og i denne periode boede baneformand Kristoffer Christensen i huset.

Ralbanen under den tyske besættelse

Under den tyske besættelse af Danmark skete der store ændringer ved Gøttrup Trinbræt. I foråret 1944 begyndte tyskerne at udnytte de store ralforekomster langs kysten. Til transport af materialerne blev der anlagt en 17 kilometer lang bane med 900 millimeters sporvidde fra Klim Strand via Gøttrup til havnen ved Aggersund. Ralbanen krydsede Thisted-Fjerritslev Jernbane i niveau godt 200 meter øst for baneformandshuset ved Gøttrup. For at sikre krydsningen blev der opsat et armsignal og en aflåselig træbom over det smalsporede spor.

Omlæsning af ral

Umiddelbart øst for krydsningen blev der efter tysk krav anlagt et cirka 80 meter langt stikspor på nordsiden af hovedsporet. Formålet med dette spor var at muliggøre omlæsning af ral fra tipvogne på smalsporet bane til normalsporede jernbanevogne. Ved siden af det normalsporede stikspor blev der derfor anlagt et kurvet spor med 900 millimeters sporvidde, som førte direkte til omlæsningsområdet. Raltransporterne var omfattende, og jernbanen spillede en vigtig rolle i transporten af materialer til de tyske anlægsprojekter.

Ophør af raltransporterne

Ralbanen var i drift frem til april 1945. Efter krigens afslutning blev den smalsporede bane fjernet i 1946. Det normalsporede stikspor, som var blevet anlagt ved Gøttrup, blev først fjernet nogle år senere i 1952, hvor sporet blev taget op. Dermed forsvandt de sidste spor af den midlertidige militære transportinfrastruktur.

De sidste år ved trinbrættet

I 1947 blev Brun udnævnt til baneformand i Gøttrup. Han var svigersøn til den tidligere baneformand Kristoffer Christensen og fortsatte dermed en lokal tradition. To år senere fik baneformandshuset installeret elektricitet. Huset var det sidste af jernbanens bygninger på strækningen, der blev elektrificeret. I april 1952 flyttede ægteparret Brun til Klim station. Kort efter valgte jernbaneselskabet at sælge baneformandshuset i Gøttrup som privat bolig.