Toustrup Station - En stationsby opstået omkring jernbanen
Toustrup Station spillede en vigtig rolle i det lokale jernbanenet og var en væsentlig del af infrastrukturen i det midtjyske område. Beliggende i Dallerup Sogn, hvor der ved banens åbning boede knap 1.400 indbyggere, blev stationen hurtigt et lokalt knudepunkt. Oprindeligt var det planen, at stationen skulle hedde Dallerup Station, men under anlægsfasen blev navnet ændret til Toustrup. På dette tidspunkt lå der kun tre små gårde og en skovfogedbolig i nærheden af stationen, men allerede fra åbningen blev der solgt byggegrunde, hvilket resulterede i etableringen af et lille samfund. Inden for få år opstod der en mindre by med ca. 15 huse, en skole opført i 1903 samt flere håndværkere og handlende, herunder en murer, en snedker, en pottemager, en saddelmager og en købmand med en tilhørende tømmerplads. Stationens primære erhverv var håndtering og transport af træ fra de omkringliggende skove, herunder Sorring Skov, Toustrup Nørreskov og Sønderskov. En galgekran med en kapacitet på fire tons blev opstillet ved stationens sidespor for at lette læsningen af tømmeret.
Toustrup Stations betydning for skovbruget
Fra stationen blev der gennem årene afsendt store mængder træ, hvilket gjorde den til et vigtigt bindeled for skovbruget i området. Tømmeret blev transporteret til forskellige dele af landet, hvor det blev brugt i byggeri, skibsbygning og industri. Under 1. Verdenskrig (1914-1918) blev stationens betydning yderligere forstærket. Den generelle mangel på kul betød, at efterspørgslen på brænde og tørv steg markant. Toustrup Station blev en central afsender af brændsel, da de nærliggende skove kunne levere store mængder træ, og tørvemoserne i området bidrog med betydelige forsyninger af tørv. Denne periode var præget af en intensiv udnyttelse af naturressourcer, og stationen var et afgørende knudepunkt for forsyninger til både private husholdninger og industrielle formål.
Infrastruktur og passagertrafik
Toustrup Station havde, udover omløbsspor, et stikspor med en enderampe og en fold. Dette gjorde det muligt at håndtere både gods- og passagertrafik. Inden 1920 lå passagertallet på mellem 8.000 og 10.000 årlige rejsende, men i begyndelsen af 1930'erne faldt det til omkring 4.200. Dette skyldtes blandt andet den stigende bilisme, men også ændringer i transportbehovene for den lokale befolkning. På trods af den faldende passagertrafik oplevede stationen i 1930'erne en ny type rejsende: turister.
Turisme og udflugter fra Toustrup
I 1930'erne blev jernbanen et populært transportmiddel for turister, og Toustrup Station fik en del trafik fra rejsende, der søgte naturoplevelser i området. En turistbrochure fra denne periode beskrev udflugtsmulighederne omkring Toustrup Alper og Laaddenhøj, som var kendt for deres storslåede udsigter. Laaddenhøj, der med sine 148 meter er højere end Himmelbjerget, blev særligt fremhævet:
"Det er nyopdaget land for turister. Laaddenhøj (148 m) er højere end Himmelbjerget, og der er fri udsigt til alle sider. Fra Toustrup Station er der en spadseretur på kun et par kilometer til Laaddenhøjs top, hvor man kan nyde den medbragte madkurv. Næppe nogen steder i Danmark har man en mere storslået udsigt!" Denne markedsføring gjorde, at mange rejsende benyttede jernbanen for at opleve områdets natur og udsigter. Turisttrafikken var dog kun en midlertidig opblomstring, og da bilismen blev mere udbredt, dalede interessen for togudflugter.
Stationens videre skæbne
Med tiden blev passagertrafikken ved Toustrup Station reduceret yderligere, og den faldende anvendelse af jernbanen til gods- og tømmertransport betød, at stationen mistede sin økonomiske betydning. I dag eksisterer stationsbygningen stadig, men den er omdannet til privatbolig. På stationspladsen kan man stadig se fundamentet til den gamle galgekran, og dele af den oprindelige jernbanedæmning samt broen over den nærliggende bæk er bevaret. Disse fysiske rester af stationen vidner om en tid, hvor jernbanen spillede en afgørende rolle for samfundets udvikling og infrastruktur.
