Slagelse-Næstved - operatør: DSB, en artikel om Slagelse-Næstved

Slagelse-Næstved Banen: En Historisk Jernbane mellem Vest- og Sydsjælland

Jernbanen mellem Slagelse og Næstved er et eksempel på, hvordan politiske beslutninger og praktiske realiteter kan kollidere, hvilket kan forsinke eller forhindre realiseringen af infrastrukturprojekter. Allerede i 1872 blev det første forslag om en jernbaneforbindelse mellem de to byer fremsat, men det resulterede ikke i anlæggelsen af en bane på det tidspunkt.

Behovet for en Forbindelse mellem Slagelse og Næstved

Den primære begrundelse for etableringen af Slagelse-Næstved Banen var at skabe en mere direkte forbindelse for rejsende fra Sydsjælland til Fyn og Jylland. Inden banens anlæggelse var det nødvendigt at rejse via Roskilde, hvilket forlængede rejsetiden betydeligt. En direkte jernbane mellem Slagelse og Næstved ville således forkorte rejsetiden og forbedre forbindelserne mellem landsdelene.

Tidlige Forslag og Politiske Udfordringer

Selvom forslaget om en jernbane blev vedtaget, skete der ikke yderligere handling i sagen i første omgang. Forslaget endte i et udvalg, og de efterfølgende år blev det genfremsat i hver rigsdagssamling uden at føre til konkret handling. Politiske uenigheder og prioriteringer forhindrede projektets fremdrift i flere årtier.

Lovgivning og Endelig Vedtagelse

Med lov nr. 55 af 12. april 1889 blev det besluttet at anlægge en jernbane fra Slagelse til Næstved. Samme lov tillod også anlæggelsen af en sidebane fra Dalmose til Skælskør. Desuden blev det besluttet at flytte stationen i Slagelse for at opnå en mere optimal placering i forhold til den nye bane.

Anlægsarbejdet og Innovation

Under anlæggelsen af Slagelse-Næstved Banen introducerede man brugen af gravemaskiner, hvilket var relativt nyt på det tidspunkt. Uddannet engelsk mandskab blev hyret til at betjene maskinerne, hvilket effektiviserede gravearbejdet øst for Slagelse. Denne teknologiske innovation markerede et fremskridt i dansk jernbanebyggeri.

Udfordringer under Anlægsperioden

Vinteren 1890-1891 var ugunstig for anlægsarbejdet på grund af dårlige vejrforhold. Dette forsinkede projektet og medførte, at åbningen af banen blev udskudt. Den officielle indvielse fandt sted den 15. maj 1892 med fire daglige tog i hver retning.

Banens Historiske Betydning

Slagelse-Næstved Banen var en statsbane, der blev anlagt sammen med sidebanen Dalmose-Skælskør. Banen blev kendt for at have Danmarks længste lige jernbanestrækning på 16 km mellem Hårslev og Herlufsholm. Denne strækning blev et teknisk kendetegn for banen og et symbol på ingeniørkunst i tiden.

Alternativer og Militære Hensyn

Der var overvejelser om en endnu mere direkte genvej mellem Korsør og Næstved via Skælskør og Karrebæksminde. Denne rute ville dog have et mindre opland og blev anset for sårbar over for angreb fra søsiden, hvilket militæret anså som en risiko efter nederlaget i krigen i 1864. Militære hensyn vejede tungt i beslutningen om banens endelige linjeføring.

Forbindelse til Andre Baner og Militærsporet

Nord for Næstved anlagde man i 1892 Militærsporet, hvilket gjorde det muligt at køre direkte mellem Køgebanen og Slagelsebanen uden at skulle ind på Næstved Station og skifte retning. Dette forbedrede den militære mobilitet og effektiviserede transporten af tropper og materiel.

Lokale Ønsker og Linjeføring

Den valgte linjeføring mellem Slagelse og Næstved undgik at gå direkte via Fuglebjerg, dels fordi man ønskede at tilgodese købstaden Skælskør med en kortere sidebane, og dels fordi Fuglebjerg direkte frabad sig at få en jernbane. Lokale interesser og ønsker spillede således en væsentlig rolle i beslutningsprocessen.

Flytning af Slagelse Station

I forbindelse med anlæggelsen af banen fik man mulighed for at forlægge København-Korsør Banen til en ny linjeføring tættere på Slagelse bymidte. Den oprindelige bane fulgte stort set den nuværende Ndr. Ringgade, hvor Slagelses ældste station stadig kan ses på nr. 59. Den nye placering forbedrede byens tilgængelighed og understøttede den lokale udvikling.

Trafik og Godstransport

Godstrafikken på banen var typisk for et landbrugsområde og omfattede blandt andet transittrafik med gødning fra Kalundborg og transport af sukkerroer til saftstationen i Mern. I 1937 begyndte man at køre gennemkørende persontog fra Korsør til Nykøbing Falster via Dalmose, hvilket forbedrede passagerforbindelserne. Fra 1965 blev nogle af disse tog ført over Ringsted i stedet.

Nedlæggelse af Persontrafikken

Persontrafikken på Slagelse-Næstved Banen ophørte i 1971 som følge af ændrede transportbehov og øget konkurrence fra vejtransport. Godstrafikken fortsatte dog mellem Slagelse og Skælskør indtil 1975 og til Sandved indtil 1986. Banens betydning aftog gradvist, og infrastrukturen blev mindre anvendt.

Fodsporet: Banen Bliver til Cykel- og Vandresti

I 2007 besluttede Banedanmark at nedlægge og afhænde banestrækningen. Den 15. november 2011 blev den 2,5 meter brede asfalterede vandre- og cykelsti "Fodsporet" indviet. Stien strækker sig fra Herluf Trolles Vej i Slagelse til Herlufsholm Allé i Næstved og følger banetracéet med undtagelse af en halv kilometer mellem Fodby og Ladby, hvor den er forlagt for at krydse primærrute 22 i en tunnel.

Bevaring af Kulturarv

Jernbanebroen over Suså blev renoveret for 1,5 millioner kroner. Broens stålkonstruktion blev sandblæst og malet, hvilket forlængede dens levetid med yderligere 50 år. Langs Fodsporet er der også etableret en ridesti mellem Hyllinge og Fodby. Det meste af den 11,5 km lange sidebane Dalmose-Skælskør er også blevet en del af Fodsporet, hvilket bevarer banens historiske værdi for fremtiden.

Bevarede Strækninger og Stationsbygninger

I alt er 38 km af banens tracé bevaret og tilgængeligt for offentligheden. Dette giver mulighed for at opleve banens historiske rute i nye rammer. De fleste stationsbygninger er bevaret, med undtagelse af stationsbygningen i Sludstrup, der er blevet revet ned. De bevarede bygninger tjener som kulturelle monumenter over en vigtig periode i dansk jernbanehistorie.

Banens Betydning i Nutiden

Selvom Slagelse-Næstved Banen ikke længere er i drift som jernbane, lever den videre som en rekreativ sti, der fremmer cykling og vandring. Fodsporet har bidraget til at skabe nye oplevelser og muligheder for motion og friluftsliv i området. Det er et eksempel på, hvordan gamle infrastrukturer kan genanvendes til moderne formål.

Slagelse Station – Fra Historisk Placering til Moderne Knudepunkt

Slagelse Station, som vi kender den i dag, er den anden jernbanestation, der blev bygget i byen. Den første station blev opført i 1856, i forbindelse med anlæggelsen af Sjællandske Jernbane Selskabs (SJS) strækning fra Roskilde til Korsør. Oprindeligt blev stationen placeret uden for byen for at undgå større jordarbejder. Placeringen førte dog til utilfredshed blandt borgerne, hvilket senere medførte en forlægning tættere på byens centrum i 1892.

Slagelses Første Station og Placeringen uden for Byen

Den første station i Slagelse blev bygget cirka 600 meter nord for den nuværende stations placering. Årsagen til denne beliggenhed var primært økonomisk, da det ville have krævet omfattende jordarbejder at anlægge stationen tættere på byen. Samme praksis blev anvendt i andre byer som Sorø og Korsør, hvor stationerne ligeledes blev bygget uden for byens centrum.

Denne beslutning medførte hurtigt utilfredshed blandt byens borgere, som ønskede stationen tættere på for at gøre den mere tilgængelig for både passagerer og handel. Der blev derfor arbejdet på enten at etablere et stikspor fra stationen til byens centrum eller at få hele stationen flyttet tættere på. Dette pres blev til sidst en realitet, da man besluttede at flytte stationen i forbindelse med anlæggelsen af Slagelse-Næstved-banen.

Flytning af Stationen og Bygning af en Ny Stationsbygning

I forbindelse med anlæggelsen af Slagelse-Næstved-banen i 1891-1892 blev der foretaget en forlægning af Vestbanen ved Slagelse. Flytningen af stationen skete samtidig med store udgravninger i området, hvor man blandt andet anvendte Danmarks første dampgravemaskine til at gennemføre arbejdet. Dette blev betragtet som en banebrydende teknologi i tiden og gjorde det muligt at udføre jordarbejderne mere effektivt.

Den nuværende stationsbygning blev tegnet af statsbanernes arkitekt N.P.C. Holsøe, som var kendt for sit arbejde med mange danske jernbanestationer i slutningen af det 19. århundrede. Stationsbygningen, som stod færdig i 1892, er et klassisk eksempel på Holsøes arkitektoniske stil, som kombinerede funktionalitet med æstetiske elementer. Bygningen blev fredet i 1992, og den står i dag som et vartegn for jernbanehistorien i Slagelse.

Modernisering af Slagelse Station

I 2021 blev der igangsat en omfattende renovering af Slagelse Station til et trecifret millionbeløb. Renoveringen omfattede flere store forbedringer og opgraderinger af stationens faciliteter for at imødekomme de moderne krav til transportinfrastruktur. Nogle af de vigtigste ændringer inkluderede:

• Fornyelse af perronerne ved spor 2-5
• Forlængelse af spor 1 og 4 med cirka 350 meter
• Opførelse af 140 meter spunsvæg for forlængelsen af spor 4
• Anlæggelse af to nye B-spor
• Installation af 5 kilometer nye skinner og omkring 7.000 nye sveller
• Ny sporkasse på 7 kilometer og ballastrensning på 2 kilometer
• Fornyelse af 18 sporskifter og fjernelse af de resterende
• Etablering af et nyt afvandingssystem
• Flytning af næsten alle signaler, med undtagelse af tre
• Sænkning af forsyningsledningen ved SK Forsyning
• Fjernelse af det gamle standeranlæg
• Afledte arbejder på køreledninger og sikringssystemer

Disse ændringer har ikke kun moderniseret stationen, men også sikret, at Slagelse Station fortsat kan fungere som et vigtigt knudepunkt i det danske jernbanenet.

Slagelse Station i Nutiden

I dag er Slagelse Station en af de største stationer på Vestsjælland og betjener dagligt mange passagerer med regionaltog, InterCity-tog og lokalbanetog. Stationen ligger centralt i Slagelse og er tæt på vigtige institutioner som Slagelse Musikhus og Syddansk Universitets afdeling i Slagelse. Det gør stationen til et vigtigt samlingspunkt for både studerende, pendlere og turister.

Med to 7-Eleven-butikker på stationen er det nemt for passagerer at købe mad og drikke til deres togtur, og ventetiden kan nydes i den rummelige forhal. Stationen tilbyder også gode parkeringsmuligheder for både biler og cykler, hvilket gør det nemt at kombinere forskellige transportformer, såsom bil og tog eller cykel og tog. Derudover er der adgang til stationen via både trapper og elevator, hvilket gør den tilgængelig for alle passagerer, inklusive personer med handicap eller meget bagage.

Fremtiden for Slagelse Station

Renoveringen af Slagelse Station er en del af en større indsats for at modernisere den danske jernbaneinfrastruktur og sikre, at stationerne lever op til fremtidens krav. Med de mange forbedringer af både perroner, skinner og faciliteter er Slagelse Station klar til at betjene en stadig voksende mængde passagerer og fungere som et vigtigt trafikknudepunkt på Sjælland.

Samtidig med at stationens bygninger og tekniske installationer bliver moderniseret, bevares stationens historiske betydning. Den nuværende stationsbygning er stadig et vartegn for byen og en vigtig del af Slagelses kulturarv, som fortæller historien om jernbanens betydning for byens udvikling og vækst gennem mere end 160 år.

Sludstrup Billetsalgssted og Jernbanens Ankomst

Sludstrup Trinbræt havde sin oprindelse som billetsalgssted i forbindelse med åbningen af Slagelse-Næstved Banen den 15. maj 1892. Standsningsstedet blev placeret cirka én kilometer fra landsbyen Sludstrup, som på daværende tidspunkt var en ganske ubetydelig bebyggelse.

Stationsbygningen var en enkel etplansbygning med tre fag. Den var særligt kendetegnet ved sine høje, smalle vinduer i "kommandoposten", hvilket var en sjælden arkitektonisk stil for danske stationsbygninger.

Nord for selve stationsbygningen blev der opført en mindre bygning, som indeholdt en retirade og et rum til opbevaring af brænde. Derudover blev der allerede i stationens første driftsår opført et mindre varehus af træ, hvilket skulle lette ekspeditionen af gods.

Ophøjelse til Station i 1912

I 1912 blev Sludstrup Billetsalgssted ophøjet til station, hvilket betød, at den nu fik fuld ekspedition. Denne opgradering var sandsynligvis et forsøg på at understøtte transportbehovene for herregården Falkensten og for at håndtere roetransporterne til den nyåbnede sukkerfabrik "Vestsjælland" i Gørlev.

I forbindelse med ophøjelsen blev der opført en portørbolig ved stationen, og der blev etableret et simpelt sikringsanlæg for at øge sikkerheden i forbindelse med togdriften.

Derudover blev der anlagt et side- og læssespor, da DSB havde forventninger om at kunne transportere sukkerroer til Gørlev Sukkerfabrik via jernbanen. Disse forventninger viste sig dog at være for optimistiske, da sukkerfabrikken valgte at forlænge sit eget smalsporede roebanenet, hvilket gjorde det mere rentabelt at transportere roerne ad deres egne spor frem for at bruge statsbanerne.

Stationsdriftens Udfordringer

Sludstrup Station var beliggende i et område med et meget ringe opland, og den kom aldrig til at spille en væsentlig rolle i den regionale togtrafik.

Selv under de to verdenskrige, hvor mange mindre stationer oplevede en øget transportaktivitet, var der ingen nævneværdig trafik til og fra Sludstrup. Dette skyldtes blandt andet den begrænsede befolkning i området og den manglende udvikling af erhverv og industri omkring stationen.

Stationen tiltrak aldrig større bebyggelse og forblev en isoleret enhed i landskabet.

Nedlæggelsen af Sludstrup Station

Da det blev besluttet at nedlægge Sludstrup Station, skete det uden det sædvanlige moratorium, hvor en station først nedgraderes til trinbræt i en periode, så publikum langsomt kunne vænnes af med at benytte den.

I stedet blev Sludstrup Station lukket "på én gang", hvilket skabte stor utilfredshed blandt de lokale beboere. Selvom der kom protester, viste trafiktallene, at næsten ingen længere benyttede stationen, og jernbanen havde i praksis mistet sin betydning for lokalområdet.

Overgangen til Trinbræt og Endelig Lukning

Sludstrup Station blev nedgraderet til trinbræt i begyndelsen af 1959, hvilket betød, at stationens personale blev fjernet, og billetsalg samt godsekspedition ophørte.

Den 1. december 1959 blev trinbrættet helt lukket, og postekspeditionen ophørte samtidig.

Stationens Efterliv og Nedrivning

Efter lukningen blev stationsbygningen solgt til privat beboelse. Den stod i mange år som et minde om jernbanens tidligere rolle i området. I 1982 blev bygningen revet ned, hvilket markerede den endelige afslutning på Sludstrup Stations eksistens.

Flakkebjerg Trinbræt – En Del af Jernbanehistorien

Flakkebjerg Station var en del af Slagelse-Næstved banen og lå cirka to kilometer nord for kirkelandsbyen Flakkebjerg. Stationens oprettelse markerede begyndelsen på udviklingen af Flakkebjerg Stationsby, et mindre lokalsamfund, der voksede frem omkring jernbanen.

Jernbanens ankomst gjorde Flakkebjerg til et vigtigt transportknudepunkt for både gods og passagerer. Området oplevede en markant udvikling i takt med, at flere faciliteter blev etableret omkring stationen. Jernbanen var afgørende for byens vækst og forbandt den med de større byer i regionen, herunder Slagelse og Næstved.

Flakkebjergs Udvikling i Slutningen af 1800-tallet

I 1898 blev Flakkebjerg beskrevet som en veludviklet by med en række faciliteter, der understøttede lokalsamfundets behov. Byen havde en kirke, skole, andelsmejeri og en mølle, som var centrale institutioner for beboerne. Jernbanen spillede en nøglerolle i byens økonomiske vækst, da den gjorde det muligt for landmænd og handlende at transportere varer til og fra området.

Foruden stationen havde Flakkebjerg også en telegrafstation, hvilket var en vigtig kommunikationsforbindelse i slutningen af det 19. århundrede. Lidt nord for byen lå Flakkebjerg Opdragelsesanstalt for forvildede og forsømte drenge, en institution, der vidnede om datidens sociale initiativer.

Målebordskort fra det 20. århundrede viser yderligere faciliteter såsom et vandværk, et forsamlingshus, en lægebolig og et fattighus. Disse elementer understøttede byens funktion som et lokalt center, der kunne tilbyde vigtige serviceydelser til både beboere og rejsende.

Øget Vækst i 1950'erne

I midten af det 20. århundrede fortsatte Flakkebjerg sin vækst og udvikling. I 1950'erne var byen hjemsted for to købmænd, en brugsforening, en slagter, en bager, en læge, en cykelsmed, et smedeværksted, et autoværksted og en tankstation.

Flakkebjerg Station var hjertet af handel og transport i området. Togforbindelserne gjorde det lettere for beboerne at pendle og handle i større byer, mens stationens godsaktiviteter var afgørende for de lokale erhvervsdrivende.

Jernbanen bidrog også til at holde lokalsamfundet sammen, idet den gav beboerne en direkte forbindelse til resten af regionen. Den var en vigtig livsnerve for de mange erhverv, der havde brug for jernbanens infrastruktur til at få varer transporteret effektivt.

Nedgraderingen til Trinbræt

I 1966 blev Flakkebjerg Station nedgraderet til et trinbræt. Dette markerede begyndelsen på afslutningen af dens rolle som et centralt jernbaneknudepunkt.

Nedgraderingen skete som led i en generel udvikling, hvor mindre jernbanestationer i Danmark blev afviklet eller reduceret i betydning. Den stigende bilisme og forbedringen af vejnettet gjorde jernbanen mindre nødvendig for transport af både passagerer og gods.

Denne ændring påvirkede Flakkebjerg markant, da mange af de erhverv, der var afhængige af stationen, nu måtte finde alternative transportløsninger.

Nedlæggelsen af Flakkebjerg Trinbræt

I 1971 blev Flakkebjerg Trinbræt officielt nedlagt. Dette betød, at togene ikke længere standsede i byen, og at en vigtig transportforbindelse forsvandt.

Selvom jernbanen ikke længere var aktiv, har stationens arv sat sit præg på området. Den oprindelige stationsbygning eksisterer stadig på Flakkebjerg Stationsvej 3 og fungerer i dag som en påmindelse om byens jernbanehistorie.

Holsteinborg Trinbræts Overførsel til Flakkebjerg

I forbindelse med Holsteinborg Trinbræts nedlæggelse i 1969 blev det ene læskur fra Holsteinborg flyttet til Flakkebjerg Trinbræt.

Dette var en praktisk løsning, da læskuret stadig kunne tjene som et beskyttet venteområde for passagerer. Flytningen af infrastrukturen understregede, hvordan jernbanesystemet forsøgte at optimere ressourcerne i en tid med nedskæringer og omlægninger af banedriften.

Fodsporet – En Cykel- og Gangsti på det Gamle Banetracé

Selvom jernbanen ikke længere er i drift, har dens spor efterladt sig fysiske aftryk i landskabet.

Den asfalterede cykel- og gangsti "Fodsporet" følger det gamle banetracé og forbinder Næstved, Skælskør og Slagelse. Stien er en populær rute for både cyklister og fodgængere og fungerer som en historisk påmindelse om den tidligere jernbaneforbindelse.

Gennem "Fodsporet" lever jernbanens arv videre, og den gamle bane bliver stadig brugt af folk, dog nu i en helt anden form end tidligere.

Dalmose Station – Et jernbaneknudepunkt på Sydvestsjælland

Dalmose Station blev etableret som en del af jernbanestrækningen mellem Slagelse og Næstved, der åbnede den 15. maj 1892. Samtidig blev Skælskørbanen anlagt som en sidebane fra Dalmose til Skælskør, hvilket gjorde stationen til et centralt knudepunkt for togtrafikken i området.

Beliggende i det flade landskab syd for Vemmeløse, fik stationen sit navn efter Dalmose Kro, der oprindeligt lå en kilometer vest for stationen ved landevejen mellem Sorø og Skælskør. Med jernbanens ankomst blev kroen senere flyttet tættere på stationen, hvilket bidrog til at udvikle Dalmose som stationsby.

Dalmose som stationsby

Efter jernbanens etablering udviklede Dalmose sig hurtigt til en livlig stationsby. I 1898 blev Dalmose beskrevet som et vigtigt trafikknudepunkt, der både havde jernbanestation og kro, og i løbet af det 20. århundrede voksede byen med en række nye faciliteter.

Blandt byens faciliteter var der:

• Mejeri
• Bageri
• Elværk
• Postekspedition (fra 1916)
• Banker og telegrafstation
• Telefoncentral
• Læge og dyrlæge
• Privatskole, forskole og søndagsskole
• Missionshus (senere nedrevet)

Håndværkere såsom slagtere, købmænd, tømrere, fragtmænd og skræddere etablerede sig også i byen, hvilket understregede dens status som en vigtig stationsby.

Jernbanens betydning for Dalmose

I mange år var Dalmose Station et vigtigt trafikknudepunkt for passagerer og gods. Med Skælskørbanen havde stationen en direkte forbindelse til kystbyen Skælskør, hvilket gjorde den vigtig for transporten af landbrugsvarer, fisk og industrielle produkter fra havnebyen.

Jernbanen spillede en central rolle for områdets udvikling, og den bidrog til at styrke handlen og erhvervslivet i Dalmose. Særligt i begyndelsen af 1900-tallet var jernbanen afgørende for befolkningens daglige liv.

Trafiknedgang og nedlæggelse af banerne

Efter Anden Verdenskrig begyndte jernbanetrafikken at falde, efterhånden som lastbiler, busser og privatbiler overtog mere og mere af transporten. Skælskørbanen, der havde været en vigtig del af stationens betydning, blev nedlagt den 22. maj 1971.

Slagelse-Næstved-banen overlevede endnu et par årtier, men blev til sidst nedlagt i 1989. Som følge heraf mistede Dalmose sin status som jernbaneknudepunkt, og stationens faciliteter blev gradvist forladt eller omdannet til andre formål.

Dalmose Station i dag

Selvom jernbanen ikke længere eksisterer, er Dalmose Station stadig en vigtig del af byens historie. Stationsbygningen på Stationsvej 4 står endnu som et vartegn over fortidens betydning.

I dag er det gamle jernbanetracé omdannet til en asfalteret cykel- og gangsti kaldet "Fodsporet", der følger den tidligere jernbanelinje til Næstved, Skælskør og Slagelse. Dette rekreative område vidner om jernbanens historie og gør det muligt for nutidens beboere at følge i jernbanens fodspor.

Dalmose er i dag en moderne by med 982 indbyggere (2023), beliggende 26 km nordvest for Næstved, 11 km nordøst for Skælskør, 19 km øst for Korsør og 16 km syd for Slagelse. Byen hører under Slagelse Kommune og er en del af Region Sjælland.

Holsteinborg Trinbræts historie

Holsteinborg Trinbræt blev etableret i 1926 som en del af det danske lokalbanenet og var resultatet af en henvendelse fra Hyllested Sogneråd, der ønskede en jernbaneforbindelse til det landlige område. På trods af navnet lå trinbrættet omkring 7 kilometer fra Holsteinborg Gods, hvilket kunne virke misvisende for passagerer, der forventede en station tættere på herregården.

Holsteinborg Gods, der har en historie, der går tilbage til middelalderen, var i århundreder et vigtigt centrum for landbrug, kultur og historie i Vestsjælland. Trinbrættet var en del af en større udvikling af jernbanenettet, som skulle forbinde selv de mest afsidesliggende områder med resten af landet.

Placering og funktion

Holsteinborg Trinbræt lå på jernbanestrækningen mellem Skælskør og Næstved, en linje, der blev anlagt for at styrke transportmulighederne i det sydvestlige Sjælland. Det var et enkeltsporet trinbræt, som bestod af en perron med et læskur, hvor passagerer kunne vente på toget.

Trinbrættet blev opført for at betjene de få lokale beboere og landmænd i området, som nu fik lettere adgang til større byer som Skælskør, Fuglebjerg og Næstved. Samtidig gav det ansatte på Holsteinborg Gods mulighed for at rejse med tog, selvom godset lå et stykke væk.

Udvidelsen i 1960

I 1960 blev Holsteinborg Trinbræt udvidet for at gøre det muligt for tog at standse på begge sider af Venslevvej. Dette betød, at passagererne ikke længere behøvede at krydse vejen for at komme til toget, og det forbedrede sikkerheden omkring trinbrættet. Udvidelsen var en del af en større modernisering af lokalbanerne, der skulle gøre det nemmere og mere sikkert at bruge jernbanen i landdistrikterne.

På dette tidspunkt var jernbanen stadig en vigtig del af transportinfrastrukturen i Danmark, og forbedringerne i Holsteinborg Trinbræt var et forsøg på at gøre togtransport mere attraktiv for de lokale beboere.

Nedlæggelsen i 1969

Trods moderniseringen var Holsteinborg Trinbræt en af de mange stationer og trinbrætter, der blev nedlagt i 1969. Nedlæggelsen skyldtes ændringer i transportmønstre, hvor flere mennesker begyndte at benytte biler og busser frem for tog. I takt med at landevejene blev bedre, og biltrafikken steg, faldt passagertallet på mange små trinbrætter, hvilket gjorde dem økonomisk urentable.

Holsteinborg Trinbræt var ikke længere en nødvendig del af infrastrukturen, og ligesom mange andre trinbrætter på strækningen mellem Skælskør og Næstved blev det taget ud af drift.

Nedrivningen i 2011

Efter at have stået ubrugt i mange år blev Holsteinborg Trinbræt endeligt revet ned i 2011. På det tidspunkt var det kun perronen og rester af infrastrukturen, der stadig eksisterede. Nedrivningen markerede afslutningen på trinbrættets fysiske tilstedeværelse i landskabet, men dets historie lever videre i den lokale fortælling om en tid, hvor jernbanen spillede en central rolle i hverdagslivet.

Flytningen af læskuret til Flakkebjerg

Efter nedlæggelsen i 1969 blev trinbrættets ene læskur flyttet til Flakkebjerg, der var blevet et trinbræt i 1966. Dette var en praktisk løsning for at genbruge infrastrukturen og sikre, at Flakkebjergs passagerer fik bedre ventefaciliteter.

Flytningen af læskuret viser, hvordan jernbanens infrastruktur ofte blev genanvendt, især i en tid, hvor mange mindre stationer og trinbrætter blev lukket som led i rationaliseringerne af jernbanenettet.

Holsteinborg Trinbræts betydning

Selvom Holsteinborg Trinbræt aldrig var en stor station, havde det en vigtig funktion for lokalbefolkningen i sin levetid. Det muliggjorde transport for både landarbejdere, beboere og besøgende til området, og det var en del af en større fortælling om, hvordan jernbanen bandt det danske landskab sammen i første halvdel af det 20. århundrede.

Trinbrættets historie er samtidig en del af Holsteinborg Gods' historiske kontekst, da stationen bar godsets navn, selvom afstanden mellem de to steder var betydelig.

Sandved Station – Et historisk jernbaneknudepunkt

Sandved Station blev indviet den 4. oktober 1870 og spillede en væsentlig rolle i udviklingen af lokalsamfundet. Som en del af jernbanestrækningen mellem Næstved og Slagelse blev stationen et vigtigt stoppested for både person- og godstrafik. Stationen blev oprindeligt tegnet af arkitekt N.P.C. Holsøe og senere ombygget af Heinrich Wenck, hvilket understreger dens betydning i det danske jernbanenet.

Sandveds udvikling omkring stationen

Før jernbanen kom, var Sandved Hårslev Sogns mindste by, men i takt med at stationen blev etableret, voksede byen hurtigt. Ved indgangen til det 20. århundrede blev Sandved et blomstrende centrum med butikker, håndværkere og andre erhverv, der nød godt af den forbedrede transportforbindelse.

I 1910'erne var byens udvikling markant, og Sandved Station blev tilpasset til den stigende trafik. Der blev opført et større varehus i træ, og læssesporene blev forlænget for at imødekomme den øgede godsmængde. Dette understregede stationens betydning som en vigtig lokal godstransportcentral.

Stationsbygningens arkitektur og udvidelser

Den oprindelige stationsbygning var kun i én etage, svarende til Flakkebjerg Station. Men behovet for bedre faciliteter betød, at bygningen i 1919-1920 blev udvidet med en første sal. Denne ombygning blev udført af arkitekt Heinrich Wenck og inkluderede en lejlighed til stationsforstanderen, værelser til tjenestepiger og elever samt forhal, kontorer, venteværelser og faciliteter til rejsegods.

Gulvet i stationsbygningen blev belagt med bornholmsk granit, hvilket var et eksklusivt valg og en detalje, der understregede stationens status.

Postekspeditionen og telegrafstationen

Postekspeditionen kom relativt sent til Sandved Station. Først i 1938 blev der oprettet et brevsamlingssted under Næstved Postkontor, hvilket styrkede stationens rolle som kommunikationscenter. Derudover havde byen også en telegrafstation, hvilket gjorde den til en vigtig forbindelsespunkt for både transport og kommunikation.

Sandveds strategiske placering på jernbanen

Jernbanestrækningen mellem Hårslev og Herlufsholm, hvor Sandved Station lå, var Danmarks længste lige jernbanestrækning. Denne strækning muliggjorde hurtige togforbindelser og sikrede en jævn transport af både passagerer og gods.

Byens blomstrende handelsliv var tæt knyttet til jernbanen, og stationen blev en vigtig forbindelse til resten af landet.

Nedlæggelsen af stationen og transformationen af området

I 1971 blev jernbanestrækningen lukket, og Sandved Station mistede sin oprindelige funktion. Samme år blev postkontoret også nedlagt, hvilket markerede afslutningen på en æra.

Efter lukningen blev stationsbygningen solgt til privat beboelse, og sporene blev fjernet. En kort overgang blev stationen brugt af en veteranbane, men den blev aldrig en permanent løsning, og stationen forfaldt gradvist.

Sandved Station i dag

Selvom jernbanen ikke længere er aktiv, lever Sandveds jernbanehistorie videre. Det gamle banetracé er blevet omdannet til cykel- og gangstien "Fodsporet", som følger den tidligere jernbanestrækning. For at bevare mindet om jernbanetiden blev der opført et madpakkehus formet som en togvogn, som i dag fungerer som et rekreativt samlingspunkt.

Hyllinge Station – En Jernbanehistorisk Perle på Sydsjælland

Hyllinge Station blev etableret som en del af Slagelse-Næstved-banen og åbnede den 4. oktober 1870. Stationen var en vigtig del af regionens transportinfrastruktur og spillede en central rolle for både gods- og persontransport i området. Bygningen blev opført i den karakteristiske stationsstil fra slutningen af 1800-tallet, tegnet af den anerkendte arkitekt N.P.C. Holsøe. Med sin strategiske placering i den sydsjællandske by Hyllinge, udviklede stationen sig hurtigt til et knudepunkt for det omkringliggende samfund, hvilket bidrog til byens vækst og handelsliv.

Arkitektur og Udvikling Gennem Årene

Hyllinge Station var oprindeligt opført som en typisk stationsbygning med fem fag og én etage, hvilket var en gængs stil for jernbanestationer i denne periode. Bygningen var solidt konstrueret og udstyret med faciliteter, der gjorde den velegnet til håndtering af både gods og passagertrafik. I 1919 gennemgik stationen en større modernisering, hvor det mekaniske signalanlæg blev installeret. Samtidig blev et signalhus opført i stil med Flakkebjerg Station, hvilket forbedrede trafikstyringen på stationen.

På stationens område fandtes der et læssespor placeret på samme side som stationsbygningen samt et blindspor i den modsatte ende. Dette gjorde det muligt for stationen at håndtere forskellige former for godstransport, hvilket var en vigtig faktor for den lokale industri og handel. Efterhånden som jernbanens betydning aftog, blev sporforbindelserne gradvist fjernet, og i dag er der kun spor af stationens tidligere funktion tilbage.

Hyllinge By og Stationens Betydning

Hyllinge er en mindre by beliggende i det naturskønne Sydsjælland og hører i dag til Næstved Kommune. Med sine 455 indbyggere (2023) er det en by med en lang historie, der strækker sig tilbage til middelalderen. Byens navn menes at stamme fra det oldnordiske udtryk "hulvænget", hvilket kan referere til dens placering i en dal, eller fra hyldetræet, som har været udbredt i området.

I slutningen af 1800-tallet var Hyllinge en dynamisk og driftig by, hvor jernbanen spillede en afgørende rolle. I 1898 blev byen beskrevet som et lokalt centrum med faciliteter såsom kirke, skole, forsamlingshus, sparekasse, andelsmejeri og en mølle. Jernbanestationen fungerede ikke blot som transportknudepunkt, men også som telegrafstation, hvilket var med til at sikre hurtig kommunikation med omverdenen.

Jernbanens Nedlæggelse og Efterfølgende Ændringer

Efter næsten et århundredes drift blev jernbanen nedlagt i 1971 som en del af en større omlægning af det danske jernbanenet. Samme år lukkede også postkontoret i Hyllinge, hvilket markerede afslutningen på en æra præget af aktiv infrastruktur og transportforbindelser. Stationsbygningen blev efterfølgende privatiseret og fik nye ejere, som anvendte den til boligformål.

For at bevare sporene af den tidligere jernbanestrækning blev der senere anlagt en asfalteret cykel- og gangsti kaldet "Fodsporet" på det gamle banetracé. Denne rute er i dag et populært rekreativt område, der benyttes af både lokale og besøgende, hvilket vidner om den fortsatte tilstedeværelse af jernbanens arv i området.

Hyllinge Stations Historiske Arv

Selvom Hyllinge Station ikke længere fungerer som en aktiv station, forbliver den et vigtigt symbol på fortidens transportnetværk. Bygningen står stadig som en privatbolig, men dens arkitektoniske træk vidner om en svunden tid, hvor jernbanen var en central livsnerve for samfundet.

Hyllinge Stations historie er et eksempel på, hvordan jernbanen har formet og påvirket små lokalsamfund i Danmark. På trods af at selve banen er forsvundet, lever dens arv videre i byens identitet og i de rekreative tilbud, der er opstået på det tidligere banetracé. Stationen står som et monument over en tid, hvor jernbanen var uundværlig for transport, handel og kommunikation.

Fodby Station – En mindre station med en stor historie

Fodby Station blev opført i 1870 og var en af de stationer, der blev etableret som en del af udbygningen af jernbanen på Sydsjælland. Stationen blev designet af den anerkendte arkitekt N.P.C. Holsøe, der stod bag mange af de stationsbygninger, der blev opført i Danmark i denne periode.

Stationen blev placeret 1 km nord for landsbyen Fodby. Dens placering var relativt øde, hvilket betød, at den aldrig kom til at spille en stor rolle for lokalsamfundet. Trods sin beskedne størrelse blev stationen en del af det jernbanenet, der forbandt Sydsjælland med resten af landet.

Fra holdeplads til station

Ved åbningen den 4. oktober 1870 fungerede Fodby Station blot som en holdeplads, hvor tog kunne standse efter behov. Den blev betjent i begrænset omfang og var primært tiltænkt de lokale, der benyttede jernbanen som transportmiddel til Næstved og videre derfra.

I 1901 blev der dog foretaget nogle væsentlige ændringer:

• Der blev anlagt et omløbsspor med blindspor i begge ender
• Disse spor lå på samme side som ekspeditionsbygningen, hvilket gjorde det lettere at håndtere gods og rangering

Først i 1917 blev Fodby opgraderet til en betjent station. I forbindelse med denne opgradering blev der foretaget yderligere ændringer i infrastrukturen:

• Et krydsningsspor blev anlagt for at lette togpassager
• Et nyt sikringsanlæg blev installeret for at øge sikkerheden og effektiviteten

Trods disse forbedringer forblev Fodby Station en mindre station uden den store betydning for den regionale transport.

Bygningens arkitektur og faciliteter

Fodby Stations arkitektoniske udtryk var meget lig andre mindre stationer fra samme periode. Især Sludstrup Station havde en næsten identisk struktur. Stationsbygningen var enkel, men funktionel, opført i en stil, der var typisk for Holsøes design.

Udover selve stationsbygningen omfattede området:

• Et lille varehus til opbevaring af gods
• Et læssespor, der gjorde det muligt at laste og aflæsse varer
• Et stationskontor, der blev brugt af personalet, da stationen blev betjent fra 1917

Nedlæggelsen af Fodby Station

Som mange andre mindre stationer i Danmark oplevede Fodby et faldende passagerantal i midten af det 20. århundrede. Konkurrencen fra vejtransporten blev større, og flere valgte at bruge biler og busser i stedet for toget.

Som følge af dette blev stationen nedlagt i 1963, da sommerkøreplanen trådte i kraft. Dette markerede afslutningen på næsten et århundrede med jernbanedrift i Fodby.

Efter lukningen blev stationens faciliteter hurtigt afviklet:

• Sporene blev fjernet
• Stationsbygningen blev solgt og omdannet til privatbolig
• De resterende bygninger, der var en del af stationens drift, blev enten revet ned eller ændret til andre formål

Fodby Station og lokalsamfundet

Selvom Fodby Station aldrig blev en central transporthub, var den en del af den daglige rytme i landsbyen. Stationen var et naturligt samlingspunkt for de få lokale, der benyttede jernbanen, og dens tilstedeværelse skabte en forbindelse mellem Fodby og resten af Sydsjælland.

Fodby er kendt for sine bindingsværkshuse, vidtstrakte marker og et stærkt naboskab, og i mange år var stationen en del af dette landsbymiljø. Gennem tiden har der været flere små virksomheder i området, hvoraf nogle stadig eksisterer.

Fodby Station i dag

I dag fungerer stationsbygningen som privatbolig, og der er ikke længere nogen spor af den tidligere jernbanedrift. Der er dog stadig lokal interesse for stationens historie, og den nævnes ofte i forbindelse med områdets udvikling. Stationens nedlæggelse er en del af en bredere tendens, hvor mange mindre stationer blev lukket i midten af det 20. århundrede som følge af skiftende transportvaner og nye prioriteringer i infrastrukturen.

Ladby Sjælland Trinbræt var beliggende 1 km syd for landsbyen Ladby på Sjælland.

Ladby Sjælland Trinbræt blev etableret i 1928 ved vogterhus nummer 25. Dets placering nær landsbyen Ladby. Navnet "Ladby Sjælland" blev valgt for at undgå forveksling med en anden Ladby, der lå på Odense-Kerteminde-Martofte Jernbane på Fyn.

Ladby Sjælland Trinbrættet fungerede som et vigtigt transportmiddel for de lokale beboere i Ladby og omkringliggende områder. Ladby Sjælland Trinbræt lå øde med et sparsomt opland og fik ikke betydning for den nærliggende landsby Ladby. Ladby Sjælland Trinbræt blev nedlagt den 21. maj 1955. Nedlæggelsen afspejlede ændringer i transportmønstre og en generel tilbagegang i brugen af ​​lokalbaner til fordel for andre transportformer.

Ladby er en lille landsby beliggende på Sjælland, der har været hjemsted for et tæt sammensat lokalsamfund gennem årene.

Suså Jernbanebro – En central del af dansk jernbaneinfrastruktur

Suså Jernbanebro har spillet en afgørende rolle i den danske jernbanehistorie siden sin opførelse i 1891. Broen, der forbinder jernbanestrækningen mellem Næstved og Slagelse, er ikke blot et teknisk mesterværk, men også et symbol på den industrielle udvikling og jernbanens betydning for landets infrastruktur.

Opførelsen af Suså Jernbanebro

I sommeren 1890 blev arbejdet med at bygge broen sat i gang. Det første skridt var etableringen af fundamentet, som blev opført af kampesten, hvilket sikrede broens stabilitet. Konstruktionen blev udført med stor præcision, da broen skulle kunne bære tunge godstog og passagertog over den vigtige vandvej.

For at teste broens bæreevne inden åbningen af jernbanestrækningen Næstved-Slagelse i maj 1892, blev der gennemført en prøvebelastning. Dette skete ved at placere to lokomotiver og flere personvogne på broen. Testen var en succes, hvilket bekræftede broens holdbarhed og sikkerhed til togdrift.

Broens konstruktion og design

Suså Jernbanebro er bygget i granit og jern, hvilket var typisk for jernbanebroer fra denne periode. Broen har et imponerende spænd på 25 meter, hvilket muliggør fri passage af togene med tilstrækkelig clearance over Susåens vandspejl, der ligger 10 meter under broen.

Suså, som broen krydser, er Sjællands største vandsystem og en af Danmarks længste åer. Broens strategiske placering gjorde det muligt at forbinde vigtige byer og handelsområder, hvilket var essentielt for både passager- og godstrafikken.

Vedligeholdelse og renoveringer

Gennem årene har Suså Jernbanebro gennemgået omfattende vedligeholdelse for at sikre dens fortsatte funktionalitet. En af de mest omfattende renoveringer fandt sted i midten af det 20. århundrede, hvor broens stålkonstruktion blev sandblæst og malet. Dette forlængede broens levetid med yderligere 50 år.

I forbindelse med udviklingen af "Fodsporet" i 2011 – en rekreativ sti anlagt på en tidligere jernbanestrækning – gennemgik Suså Jernbanebro endnu en omfattende restaurering. Her blev broen sandblæst, malet, og en betydelig del af de oprindelige sveller genbrugt for at bevare dens historiske karakter.

Broens historiske betydning

Suså Jernbanebro er et teknisk og historisk monument, der vidner om en tid, hvor jernbanen spillede en central rolle i Danmarks udvikling. Den har ikke kun været vigtig for jernbanedriften, men også som en del af den industrielle og transportmæssige udvikling i landet.

Selvom jernbanetrafikken ikke længere benytter broen, står den stadig som en markant del af landskabet og et symbol på dansk ingeniørkunst. Den fungerer i dag som en del af Fodsporet, hvor den forbinder historiske spor med moderne rekreative formål.

Næstved Station – En Stolt Historie

Næstved Station, med sin stolte historie og betydelige rolle i byens udvikling, står som et symbol på Næstveds forbindelse med omverdenen gennem årene. Fra sin oprindelse i 1870, tegnet af den anerkendte arkitekt Charles Julius Sophus Abrahams, til dens nuværende status som et vigtigt knudepunkt i det danske jernbanenet, har Næstved Station set og formet byens udvikling på utallige måder.

Etableringen og Væksten

Næstved Station blev etableret som en del af Den Sjællandske Sydbane, der strakte sig fra Roskilde til Næstved og videre til Masnedsund. Åbnet den 4. oktober 1870, blev stationen hurtigt et centrum for handel, transport og rejseaktivitet i regionen. Dens betydning voksede yderligere med tilføjelsen af Slagelse-Næstved banen i 1892 og Præstø-Næstved Banen i 1900, hvilket udvidede dens forbindelser til andre byer og områder i nærheden.

Gentagne Ombygninger

I løbet af årene gennemgik stationen flere ombygninger og moderniseringer for at imødekomme den stigende efterspørgsel og de skiftende behov i jernbanetransporten. Ombygninger i 1891-1892, 1921 og 1940-1943, under ledelse af dygtige arkitekter som Sigurd Christensen og K.T. Seest, bidrog til stationens strukturelle udvikling og funktionalitet.

Mere end en Station

Næstved Station har altid været mere end bare et stop på en jernbanelinje. Den har været et symbol på byens åbenhed mod omverdenen og dens vilje til at integrere sig i det nationale og internationale netværk af transport og handel.

Havnebane og Handel

Med etableringen af en havn i 1938, forbundet med en havnebane fra Næstved Station, åbnede byen sig yderligere mod søtransport og udviklede nye handelsruter og forbindelser. Selvom planerne om en bane til Karrebæksminde aldrig blev realiseret af militære årsager, fortsatte Næstved med at være en vigtig knudepunkt for transport og handel i regionen.

Nedlæggelser og Nye Veje

Selvom visse banestrækninger som Præstøbanen og Slagelse-Næstved banen blev nedlagt i løbet af årene, markerede disse begivenheder også begyndelsen på nye kapitler i Næstveds historie. Nedlæggelsen af disse strækninger åbnede muligheder for byens udvikling på andre områder og understregede behovet for at tilpasse sig skiftende transportmønstre og behov.

Et Livligt Knudepunkt i Dag

I dag forbliver Næstved Station et livligt knudepunkt for passagerer, gods og kultur. Dens betydning som et centralt samlingspunkt i byen afspejles i dens moderne faciliteter, der omfatter restauranter, butikker og kunstinstallationer. Renoveringer og moderniseringer sikrer, at Næstved Station forbliver relevant i en stadig skiftende verden og fortsætter med at spille en central rolle i byens liv og udvikling.

Historiske Rødder og Fremtidigt Potentiale

Næstved Station er ikke bare et symbol på byens fortid; det er en levende forbindelse til dens fremtid. Med sine historiske rødder og moderne faciliteter forbliver det et centrum for aktivitet, handel og kultur og et symbol på Næstveds åbenhed og forbindelse til verden omkring den.