Linieføringen mellem Fredericia og Aarhus voldte i sagens natur betydelige vanskeligheder. Det var efterhånden gået op for købstæderne hvilke muligheder der lå i jernbanen men samtidigt var der også krise i landet på grund af krigen med Preussen.
Derfor lykkedes det først at få vedtaget en lov den 26. maj 1866 og det blev atter engang Peto, Brassey & Betts der skulle stå for anlægget. Straks kontrakten var kommet i hus gik man i gang med at anlægsarbejderne i det udfordrende terræn. Til trods for de geografiske udfordringer voldte anlægsarbejdet som sådan ikke nogen nævneværdige problemer eller forsinkelser. Derfor kunne man den 3. oktober 1868 festligholde indvielsen af denne strækning og dagen efter gik man over til normal drift med 3 tog daglig i hver retning.
Med etableringen af denne strækning kom dødsstødet for postbådene mellem Korsør og Aarhus. Strækningen kunne også have indskrevet sig i dansk jernbanehistorie med en af de største danske jernbanekatastrofer. Som ved et mirakel omkom ingen mennesker den 23. oktober 1873 da aftentoget fra Aarhus afsporedes mellem Vejle og Børkop. Dramatisk må det have set ud da lokomotivet væltede og lå med alle hjul i luften og vognene hængende oven på hinanden. Årsagen var dæmningsskred i det kun 5 år gamle anlæg og oprydningsarbejderne hold strækningen spærret i 2 dage.
Ved banens åbning var følgende stationer blevet etableret: Fredericia, Børkop, Vejle, Daugård, Løsning, Horserns, Hovedgård, Skanderborg og Hørning. I 1869 kom desuden Hasselager til og senere fulgte Tvingstrup (1869), Pjedsted, Hedensted, Hylke, Stilling (alle 1875), Munkebjerg (1884), Hatting (1892), samt billetsalgsstedet i Brejning (1899).
Vigtige stamdata for Fredericia-Aarhus (DSB) jernbanen
Som følge af voksende togtrafik og ikke mindst godstrafik, besluttede staten at bygge Lillebæltsbroen. Fredericia Banegård i Jernbanegade blev anlagt samtidig med den gamle Lillebæltsbro, og begge blev indviet 14. maj 1935. Banegård erstattede den gamle rebroussementsstation ved havnen, hvorfra der hidtil havde været videre forbindelse til Fyn via jernbanefærge til Strib. Den gamle station har adressen Oldenborggade 1 og er i dag indrettet til kontorer.
Byen kom hurtigt over besættelsen, og der var fremgang på alle områder. Det store antal offentligt ansatte inden for DSB, postvæsenet og hæren satte sit præg på byen, som menes at have været uden lokal dialekt af netop denne årsag, da mange var tilflyttere. Byen voksede både mod nord og vest og voksede efterhånden sammen med Erritsø og Snoghøj, der også blev lagt sammen med købstaden ved kommunalreformen i 1970.
Fredericia Banegård har en banegårdshal og banegården én af de fem i Danmark med banegårdshal; de øvrige er Københavns og Aarhus Hovedbanegård, Nørrebro S-togsstation, samt den nu nedlagte Gedser Station. Desuden har Fredericia Banegård Danmarks længste perroner, som er hver 452 meter lange - dog havde Rødby Færge perroner på 460 meter i storhedstiden. Dette hænger sammen med at Fredericia er et vigtigt trafikknudepunkt for DSB, hvor stadig mange passagerer skal skifte tog under deres rejse og at de fleste intercity- og lyntog fra København bliver splittet op og kører til de andre forskellige byer i Jylland. Omvendt bliver togene fra de forskellige byer samlet, når de er på vej til København.
Fredericia (tidligere også Frederiksodde) ved Lillebælt er en større by i Sydjylland med 41.108 indbyggere (2019). Den er hovedby i Fredericia Kommune og ligger i Region Syddanmark. Fredericia blev grundlagt som en fæstning. Det kan ses i dag: gaderne ligger vinkelret på hinanden (nord-syd og øst-vest), og Fredericias centrum omkranses af et af Nordeuropas bedst bevarede voldanlæg fra 1600-tallet, der kun kan sammenlignes med Fredrikstad i Norge.
Byen er et af Danmarks vigtigste trafikknudepunkter, hvor jernbaner og motorvejene E45 og E20 mødes. Byens dybvandshavn er Danmarks største målt på godsmængde (2014), og Fredericia station er en af landets største. Taulov banegård har en vigtig funktion for godstransport.
Fredericia ligger centralt i Trekantområdet og har et stærkt erhvervsliv med nogle af Danmarks største virksomheder. Fredericiaområdet lægger hus til hovedkontorer for bl.a. Ørsted, Energinet.dk og Monjasa. Fredericia markerer sig også på fødevareområdet med et stort Carlsberg bryggeri, og Arla driver et af Europas største ostemejerier i Taulov.
Fredericia station set fra vejsiden. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2009.04.21
Hedensted Station var fra da banen blev åbnet den 3. oktober 1868 stoppested og billetsalg frem til 1889, hvor stoppestedet blev ophøjet til station. Hedensted Station blev nedlagt den 26 maj 1974, men fortsatte som krydsningsstation.
Den 8. januar 2006 blev Hedensted station genåbnet som trinbræt.
Skanderborg Station blev opført i 1868 som led i den østjyske længdebane. Placeringen af jernbanen gav på Skanderborgegnen og i folketinget anledning til voldsom debat både fordi investeringen var kostbar, og dels fordi man var klar over, at jernbanen ville få afgørende betydning for området. Men for udviklingen i købstaden Skanderborg, med 1700 indbyggere havde levet en stille isoleret tilværelse, fik jernbanen uvurderlig betydning for udviklingen af byen.
Jernbanen fik stor betydning for den spirende industri og for de store hestemarkeder, hvor udbuddet af heste kunne være på 500-600 heste med købere fra både ind- og udland.
Stationsbygningen var tegnet af arkitekt N.P.C. Holsøe og rummede 2 små ventesale, en for 1. klasse og en for 2.klasse, en restauration, postekspedition og det nye toldlokale.
Remissen blev revet ned i 1970'erne efter den i gennem flere år havde været hjemsted for fire veteranlokomotiver. Vandtårnet forsvandt ligeledes, og baneterrænet blev omlagt rettet ud.
For at forsøge at leve op til tidens krav til moderne faciliteter blev den gamle stationsbygning revet ned i 1983 og den nuværende bygning blev ibrugtaget. Projektet omfattede også nyt posthus og foran stationen holdeplads for bus og taxi.
Stationen er nedrevet og erstatet af dette trinbræt. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2009.04.21
Hørning station blev nedsat til trinbræt i 1974. Trinbrættet blev nedlagt i 1979, men der er stadig signalteknisk station. Trinbrættet blev genåbnet igen i 2003.
Hørning Trinbræt. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2009.04.21 09:52:01
Viby Jylland Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)
Aarhus Hovedbanegård (Ar)
er Fredericia-Aarhus banens endestation og ligger 108,5 km. fra første station.
Byggeår
1927
Åbnet
1929
Nedlagt
I drift
Arkitekt
K.T. Seest
Adresse
Banegårdspladsen 1, 8000 Aarhus C
Stednavneforkortelse
Ar
Højde placering over havet
11,5 meter
GPS koordinater
56.150310,10.204663
Byggeriet af den nuværende og tredje banegårdsbygning i 1927-1929 indgik i et større bygningsprojekt, som markant ændrede terrænet omkring banegården. Det var overarkitekt K.T. Seest, som kom til at stå for en samlet plan for banegården og arealer rundt om. Aarhus Hovedbanegård blev opført i nyklassicistisk stil og er en sækbanegård. En sækbanegård er en type banegård, hvor togene kører ind og ud ad banegården ad samme vej.
Bygningerne omkring Banegårdspladsen blev revet ned og erstattet med nye, samtidig med at Park Allé blev etableret. Alle de nye bygninger blev udført i samme gule mursten og i samme højde, således at området i dag står som en harmonisk helhed. Selve banegården blev under ombygningen hævet med ca. 4 meter, så sporerne ligger under banegårdsbygningen. Dedet skabte en højde forskel på 6-8 meter fra banegården og ned til sporene. Den store højdeforskel mellem spor og banegård gør Aarhus Hovedbanegård til en højtracébanegård.
Banegården har 6 perronspor, og man kan tilgå sporene direkte fra Bruuns Bro eller gennem banegården.
I 2003 blev Aarhus Hovedbanegård udvidet med indkøbscentret Bruuns Galleri. Sammen danner banegården og Bruuns Galleri ramme om et indendørs areal på omkring 140.000 kvadratmeter.
Aarhus H banegård fotograferet fra vejsiden. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2010.07.28
