Flensborg-Vamdrup - (DSB)


Den østjyske længdebane: Flensborg - Vamdrup

Historisk set var der fra 1830'erne videre frem efter 1848-krigen et stærk ønske om at knytte Slesvig og Holsten tættere til det øvrige kongerige. En af midlerne var anlæg af jernbaner der skabte direkte forbindelser fra Hamborg og Flensborg til de øvrige dele af monarkiet. Således havde man i 1862 givet koncession til Peto, Brassey & Betts til anlægget af en jernbane mellem Flensborg og Vamdrup.

Entreprenørerne gik straks i gang med opgaven og anlægsarbejdet voldte ikke de store problemer. Det betød at man allerede 15. april 1864 kunne indvie strækningen mellem Flensborg og Rødekro. For historisk interesserede vil datoen 18. april 1864 altid rumme mindet om stormen på skanserne ved Dybbøl Mølle. Senest med introduktionen af Dybbøl Mølle kan de fleste andre regne ud at dette her ender galt. Som nævnt var entreprenørerne meget aktive og strækningen mellem Rødekro og Vojens var også så langt fremskredet at det kun behøvede meget lidt inden man kunne færdiggøre strækningen.

Det blev dog preusserne der fik æren af at færdiggøre denne strækning. Den nøjagtige dato for indvielsen var 1. oktober 1864. Godt en måned senere, 30. oktober sluttede man fred i 1864 krigen. Sønderjylland var blevet tysk og beholdt denne status helt frem til 1920. Afslutningen af 1. verdenskrig og de efterfølgende afstemninger gjorde atter Sønderjylland dansk. Vamdrup havde haft en vigtig funktion som grænsestation og bibeholdt denne funktion helt frem 1920 hvor grænsen flytte til Paddeburg, eller Pad(de)borg som det kom til at hedde fremover.

Allerede inden Storebæltsbroen og IC3 togene var det muligt at komme fra København til Hamborg på samme dag. Så tidligt som i 1870'erne kunne man tage toget fra København klokken 06 og være i Hamborg Altona klokken 21:30. Og det var inklusive færgeturen.


Vigtige stamdata for Flensborg-Vamdrup (DSB) jernbanen

Jernbanens længde i km82,0
Optaget på JernbanelovJernbaneloven af 17. april 1941 - LOV nr 191
Statstilskud i %100 %
Jernbanen åbnet1864.10.01
Persontrafik nedlagtI drift
Godstrafik nedlagtI drift
Jernbanen nedlagtI drift
SportypeDobbeltspor
Sporvidde1.435 mm
BalastSkærveballast
DSB banenummer26
El drift25 kV 50 Hz ~
TogkontrolsystemATC (ZUB 123)
Bane statusHovedbane

Flensborg-Vamdrup (DSB) jernbanen har følgende stationer

StationAfstand fra første station
Flensborg Station (Flb)-10,0 km
Padborg Station (Pa)0,0 km
Fårhus Station (Faa)4,0 km
Bajstrup Station (Bas)12,0 km
Stedet er fotograferet Tinglev (1957-) Station (Te)15,0 km
Bolderslev Station (Bå)22,0 km
Hjordkær Station (Jk)26,0 km
Stedet er fotograferet Rødekro (1969-) Station (Rq)31,0 km
Hovslund Stationsby Station (Hln)38,0 km
Over-Jerstal Station (Ov)46,0 km
Stedet er fotograferet Vojens (1966-) Station (Oj)51,0 km
Jegerup Trinbræt (Je)55,0 km
Sommersted Station (Set)59,0 km
Farris Station (Fz)67,0 km
Vamdrup (1954-) Station (Vm)72,0 km

Flensborg Station ligger -10,0 km. fra første station.

NedlagtI drift
AdresseBahnhofstraße 50, 24937 Flensburg
Stations forkortelseFlb
GPS koordinater54.774619,9.436605
Krak kort over Flensborg Station

Padborg Station er Flensborg-Vamdrup banens første station

Byggeår1864
Åbnet1864.10.01
NedlagtI drift
AdresseJernbanegade 11, 6330 Padborg
Stations forkortelsePa
GPS koordinater54.823463,9.358978

Padborg Station er grænsestation til Tyskland.

Krak kort over Padborg Station

Historisk kort over Padborg Station
Kilde: StyrelsenPadborg Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Fårhus Station ligger 4,0 km. fra første station.

Byggeår1864
Åbnet1864.10.01
Nedlagt1970
NedrevetNedrevet
Stations forkortelseFaa
GPS koordinater54.857031,9.327069

Fårhus Station blev nedrykket til trinbræt i 1969 og helt nedlagt i 1970.

Krak kort over Fårhus Station

Historisk kort over Fårhus Station
Kilde: StyrelsenFårhus Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Bajstrup Station ligger 12,0 km. fra første station.

Byggeår1864
Åbnet1864.10.01
Nedlagt1966
Nedrevet1967.06.01
Stations forkortelseBas
GPS koordinater54.904858,9.273842
Krak kort over Bajstrup Station

Historisk kort over Bajstrup Station
Kilde: StyrelsenBajstrup Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Tinglev (1957-) Station ligger 15,0 km. fra første station.

Byggeår1957
Åbnet1957
NedlagtI drift
AdresseStationsvej 33, 6360 Tinglev
Stations forkortelseTe
GPS koordinater54.936339,9.257981

Bygningen af Tinglev Station (I den tyske tid: Tingleff) begyndte allerede i 1862 og åbnede for trafik den 15. april 1864, da strækningen fra Flensborg til Rødekro indviedes. Dette var samtidig med 2. Slesvigske Krig, hvor Kampene ved Dybbøl foregik. Preussiske soldater var dermed allerede i området ved indvielsen og i oktober samme år blev Slesvig-Holsten overgivet til tyskerne.

Allerede efter tre år indviedes Tønder-Tinglev-banen den 26. juni 1867 og den lille station var herefter et knudepunkt. I 1901 åbnede Sønderborgbanen og den lille by havde nu forbindelse mod alle fire verdenshjørner. I 1907 skete større ændringer på sporarealerne da det tyske militær ønskede at opgradere aktiviteterne i grænselandet. Dette medførte bl.a. anlæggelse af et andet spor til Flensborg. Imidlertid fjernede DSB dette spor igen i perioden 1938-1941. Der er dog planer om at reetablere det igen for at muliggøre højhastighedstog på strækningen.

Under 2. Verdenskrig blev stationen hele tre gange angrebet af britiske fly. Det værste angreb fandt sted den 16. april 1945. Der kom betydelige skader på både stationsbygningen og det nærliggende posthus. Kort før afslutningen af krigen foregik der sabotage i hver ende af stationen, hvilket medførte at sikringsanlægget brød sammen.

Den første stationsbygning i Tinglev blev bygget i 1862 på en åben mark ca. halvanden km fra landsbyen. Efterhånden rykkede byen i retning mod stationen, hvorimod udviklingen i den gamle bydel stod stille. Efter skaderne under 2. Verdenskrig måtte man nedrive bygningen og bygge en ny station, som blev indviet i 1957. Først i med bygningen af den nye station, kom sikringsanlægget til at kørte igen og passagererne havde i mellemtiden haft adskillige problemer med at finde frem til den rette perron.

Tinglev Kirke har en lutheransk højaltertavle der kan dateres tilbage til år 1575. Den er den eneste af sin slags i det sønderjyske område.

Tinglev Station.
Tinglev Station. - fotograf: Jacob Laursen - dato: 2019.10.05 12:24:50

Krak kort over Tinglev (1957-) Station

Historisk kort over Tinglev (1957-) Station
Kilde: StyrelsenTinglev (1957-) Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Bolderslev Station ligger 22,0 km. fra første station.

Byggeår1864
Åbnet1864.10.01
Nedlagt1972
NedrevetNedrevet
Stations forkortelse
GPS koordinater54.991273,9.281207

Bolderslev Station blev nedlagt som trinbræt inden lukningen i 1972, men var krydsningsstation indtil anlæg af dobbeltspor i 1996.

Krak kort over Bolderslev Station

Historisk kort over Bolderslev Station
Kilde: StyrelsenBolderslev Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Hjordkær Station ligger 26,0 km. fra første station.

Byggeår1864
Åbnet1864.10.01
Nedlagt1972
NedrevetNedrevet
Stations forkortelseJk
GPS koordinater55.022550,9.307326

Hjordkær Station blev nedsat til trinbræt i 1970 og helt nedlagt i 1972, men var krydsningsstation indtil anlæg af dobbeltspor i 1996.

Krak kort over Hjordkær Station

Historisk kort over Hjordkær Station
Kilde: StyrelsenHjordkær Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Rødekro (1969-) Station ligger 31,0 km. fra første station.

Byggeår1969
Åbnet1969
NedlagtI drift
ArkitektOle Ejnar Bonding
AdresseBanegaardspladsen 2, 6230 Rødekro
Stations forkortelseRq
GPS koordinater55.069395,9.333284

Rødekro Station ligger på Padborg-Vojens strækningen.

Konsortiet Peto, Brassey and Betts, der anlagde Den Sønderjyske Længdebane, havde betinget sig at den pga. det kuperede terræn ikke skulle gå gennem Haderslev, som i stedet skulle have en sidebane fra længdebanen. Strækningen Padborg-Vojens blev åbnet den 1. oktober 1864, og den næste strækning Vojens-Vamdrup blev åbnet den 1. november 1866.

Rødekro blev jernbaneknudepunkt den 12. september 1868, da sidebanen Rødekro-Aabenraa blev indviet. Persontrafikken på denne strækning blev indstillet den 23. maj 1971, men godstrafikken fortsatte til begyndelsen af 1990'erne.

Rødekro Station fik også en kortvarig forbindelse mod vest, da Rødekro-Løgumkloster-Bredebro Jernbane blev indviet den 2. oktober 1927. Det gav mulighed for at køre gennemgående tog Aabenraa-Bredebro, men de blev ikke benyttet meget, så "Klosterbanen" blev nedlagt allerede den 15. maj 1936.

Rødekros første Station var tegnet af Arkitekt: N. P. Holsøe og blev opført i 1864 og blev nedrevet i 1968, hvor den blev udskiftet af den nuværende station, som blev indviet 1969.

I 1996 blev der lagt dobbeltspor mellem Vojens og Tinglev, strækningen fik ATC og blev elektrificeret. El-driften startede i 1997.

Rødekro Station.
Rødekro Station. - fotograf: Jacob Laursen - dato: 2020.03.28 11:25:33

Krak kort over Rødekro (1969-) Station

Historisk kort over Rødekro (1969-) Station
Kilde: StyrelsenRødekro (1969-) Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Hovslund Stationsby Station ligger 38,0 km. fra første station.

Byggeår1864
Åbnet1864.10.01
Nedlagt1972
NedrevetNedrevet
AdresseStationsvej 14, 6230 Rødekro
Stations forkortelseHln
GPS koordinater55.132173,9.335612

Da jernbanestrækningen Flensborg-Vojens blev åbnet 1. oktober 1864, var Hovslund Station anlagt på bar mark 2½ km sydvest for landsbyen Hovslund. Byen er vokset op omkring stationen, som i 1901 også blev et vigtigt jernbaneknudepunkt, idet de smalsporede Aabenraa Amts Jernbaners vestlige strækning Aabenraa-Løgumkloster krydsede længdebanen her.

I 1953 blev den bevogtede jernbaneoverskæring i byen nedlagt, og der blev bygget gangtunnel under banen, som så kom til at dele byen i to dele. I 1968 blev stationen nedrykket til trinbræt, og i 1972 holdt togene helt op med at standse ved den, men den fortsatte som fjernbetjent krydsningsstation til 1996, hvor der blev anlagt dobbeltspor på strækningen. Stationsbygningerne er revet ned.

Krak kort over Hovslund Stationsby Station

Historisk kort over Hovslund Stationsby Station
Kilde: StyrelsenHovslund Stationsby Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Over-Jerstal Station ligger 46,0 km. fra første station.

Byggeår1864
Åbnet1864.10.01
Nedlagt1974
NedrevetNedrevet
Stations forkortelseOv
GPS koordinater55.196264,9.302884

Over-Jerstal Station blev nedsat til trinbræt i 1973 og helt nedlagt i 1974, men var krydsningsstation indtil anlæg af dobbeltspor i 1996.

Krak kort over Over-Jerstal Station

Historisk kort over Over-Jerstal Station
Kilde: StyrelsenOver-Jerstal Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Vojens (1966-) Station ligger 51,0 km. fra første station.

Byggeår1966
Åbnet1966
NedlagtI drift
ArkitektOle Ejnar Bonding
AdresseOdinsplads 3, 6500 Vojens
Stations forkortelseOj
GPS koordinater55.248363,9.305388

Vojens Station er en jernbanestation på Den Sønderjyske Længdebane. Den har også været udgangspunkt for længdebanens sidebane til Haderslev.

Konsortiet Peto, Brassey and Betts, der anlagde Den Sønderjyske Længdebane, havde betinget sig at den pga. det kuperede terræn ikke skulle gå gennem Haderslev, som i stedet skulle have en sidebane fra længdebanen. Strækningen Padborg-Vojens blev åbnet den 1. oktober 1864, sidebanen Vojens-Haderslev blev åbnet den 2. maj 1866, og den næste strækning Vojens-Vamdrup blev åbnet den 1. november 1866.

Da tyskerne anlagde Flyvestation Skrydstrup i 1943, anlagde de samtidig et jernbanespor fra Vojens Station til flyvepladsen. Sporet fulgte delvis Haderslev Amts Jernbaners gamle tracé mellem Vojens og Skrydstrup, hvor strækningen var nedlagt i 1938. Omkring 1949 blev dette spor taget op, men i 1952 blev det anlagt igen i forbindelse med at flyvestationen skulle udvides. Skinnerne ligger der endnu, men er tilgroede på flyvestationens område.

Fra og med d. 2. januar 1974 indstillede DSB persontrafikken mellem Vojens og Haderslev "midlertidigt" pga. oliekrisen, og erstattede togene med rutebiler. Den "midlertidigt" nedlagte persontrafik blev aldrig genoptaget igen og nedlagdes endeligt og formelt ved køreplansskiftet i maj 1978. Herefter betragtedes Haderslevbanen som godsbane.

I 1990 blev Vojens fadderby for IC3-togsættet "Hans Gram".

Den nuværende stationsbygning er fra 1966, hvor den gamle umiddelbart syd for blev revet ned.

Vojens Station.
Vojens Station. - fotograf: Jacob Laursen - dato: 2020.01.12 14:39:53

Krak kort over Vojens (1966-) Station

Historisk kort over Vojens (1966-) Station
Kilde: StyrelsenVojens (1966-) Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Jegerup Trinbræt ligger 55,0 km. fra første station.

Byggeår1866
Åbnet1866.11.01
Nedlagt1972
NedrevetNedrevet
Stations forkortelseJe
GPS koordinater55.276883,9.299069
Krak kort over Jegerup Trinbræt

Historisk kort over Jegerup Trinbræt
Kilde: StyrelsenJegerup Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Sommersted Station ligger 59,0 km. fra første station.

Byggeår1866
Åbnet1866.11.01
Nedlagt1974
NedrevetNedrevet
Stations forkortelseSet
GPS koordinater55.314044,9.286917

Sommersted Station blev nedsat til trinbræt i 1971 og nedlagt i 1974, er i dag krydsningsstation. Sommersted Station står flere steder angivet med forkortelsen "Sst" eller "Set".

Krak kort over Sommersted Station

Historisk kort over Sommersted Station
Kilde: StyrelsenSommersted Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Farris Station ligger 67,0 km. fra første station.

Byggeår1866
Åbnet1866.11.01
Nedlagt1972
NedrevetNedrevet
Stations forkortelseFz
GPS koordinater55.384995,9.269997

Farris Station var grænsestation på den tyske side indtil 1920. Nedlagt som station i 1972, men er stadig fjernstyret krydsningsstation.

Krak kort over Farris Station

Historisk kort over Farris Station
Kilde: StyrelsenFarris Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Vamdrup (1954-) Station er Flensborg-Vamdrup banens endestation og ligger 72,0 km. fra første station.

Byggeår1954
Åbnet1954
NedlagtI drift
AdresseBanegårdspladsen 2, 6580 Vamdrup
Stations forkortelseVm
GPS koordinater55.428132,9.286412

Rigsdagen besluttede i 1861 at anlægge jernbane mellem Fredericia og Flensborg. Anlægget blev forsinket af krigen i 1864, så banen var først færdig 1. november 1866. Da var grænsen mellem Danmark og Tyskland flyttet til et par km syd for Vamdrup, så den blev dansk toldstation og grænsestation, hvor både de danske og tyske tog havde endestation. Vamdrup blev derfor en vigtig station med mange statstjenestemænd, jernbanepersonel og toldere.

Vamdrup blev en af de vigtigste jernbanestationer i Danmark. Stationsforstander i Vamdrup var en af de højeste poster indenfor Statsbanerne. Både jernbanen og nærheden til grænsen betød, at mange statsansatte flyttede til Vamdrup, og det satte gang i en hurtig byudvikling. De overordnede embedsmænds boliger blev opført ved Jernbaneallé, den nuværende Jernbanegade. Det nuværende bibliotek var oprindeligt toldforvalterbolig. Den pompøse stationsforstanderbolig fra 1899 rummer nu Kongeåmuseet, som har en model af Vamdrups første stationen, som den så ud inden den blev revet ned i 1954.

Genforeningen i 1920 var imidlertid en katastrofe for Vamdrup. Grænsestationen flyttede til Padborg og fjernede med ét slag en stor del af byens indtægtsgrundlag. Huspriserne faldt drastisk, efterhånden som alle de statsansatte og andre der havde grænsen som indtægtsgrundlag. Det anslås af ca. 250 familier efterfølgende flyttede mod Padborg. Efter husene var blevet billige, valgte mange pensionister at flytte fra landet og ind til byen. I mange årtier havde Vamdrup et ry for at være en sove- og pensionistby.

Vamdrup rejste sig kun langsomt ovenpå katastrofen, og lettere blev det naturligvis ikke af den generelle krise i samfundet i 1920'erne og 1930'erne. Den Store Depression, eller blot Depressionen, var en dramatisk og verdensomspændende recession, som startede i 1929 og var den største og hidtil vigtigste økonomiske depression i verdenshistorien. I 1934 blev Sydjydsk Andelsfjerkræslagteri opført lige øst for jernbanestationen. Samtidig begyndte der at komme mindre virksomheder indenfor trævareindustrien.

Da depressionen sluttede, startede 2. verdenskrig og her var der heller ikke den store hjælp at hente for Vamdrup og først i ca. 1955 kom det næste store spring, da Jernstøberiet Kongeå blev placeret i Vamdrup. Det blev startskuddet til, at kommunen for alvor satsede på en industriel udvikling. Industrivej blev anlagt, og en lang række nye virksomheder kom til Vamdrup. Placeringen nær ved jernbanen og en rimelig afstand til det overordnede vejnet har haft stor betydning for en række af dem – fx de to store isoleringsvirksomheder Rockwool og Isover samt biltransportøren Dansk Auto Logik.

Vamdrups oprindelige station blev revet ned i 1954-1955 og med anlæggelsen af den nye station blev både station og banelegemet hæves ca. 1½ meter over det oprindelige terræn.

Krak kort over Vamdrup (1954-) Station

Historisk kort over Vamdrup (1954-) Station
Kilde: StyrelsenVamdrup (1954-) Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Copyright © 2006-2020 by danskejernbaner.dk - E-Mail: mail@danskejernbaner.dk - CMS Version 5.0.4 - build: 2020.03.21-11:18:44