Første gang der var seriøse planer om at lave en fynsk tværbane var i 1844 som en dal af en total bane fra København - Korsør, Nyborg - Odense - Assens med jernbanefærge til Slesvig. Kongen blev forelagt planerne d. 8. juni 1844 med anmodning om koncession på banedriften. Kongen syntes om planerne og de blev sendt videre til den kongelige jernbanekommission. Den 2. juli 1844 kom der alerede en tilbagemelding fra den kongelige jernbanekommission med anmodning om flere information, budget og en mere detaljeret projekteringsplan.
Senere i 1844 udbrød der krig som satte baneprojektet i bero pga. manglende økonomisske midter til projektet.
I loven af 15. februar 1857 var der en godkendelse af jernbane fra Nyborg via Odense til Lillebælt. Der var dog ingen, som ønskede koncession på drift af banen, og banen blev atter sat i bero.
I loven af 10. marts 1861 blev banen atter vedtaget som bane fra Nyborg via Odense til Middelfart.
Fra Middelfart skulle der etableres en forbindelse med jenbanefærge til Snoghøj på den jyske side af Lillebælt. I 1863 ændredes planerne og man planlægger en jernbanefægeforbindelse fra Fredericia til Strib i stedet for.
Krigen i 1864 forsinkede byggelsen af banen, som først kom i drift 7. september 1865.
Den jernbaneinteresserede konge havde givet tilsagn på forhånd og til ære for ham blev banen indviet på dronningens fødselsdag d. 7. september - og banen fik derfor tilnavnet Dronning Louises bane.
Den 19. marts 1872 ibrugtages danmarks første jernbanefærge mellem Fredericia og Strib.
Vigtige årstal for Nyborg-Odense-Middelfart jernbane: 1844.06.08 Kommer de første planen om en fynsk tværbane. 1857.02.15 Første godkendelse af en fynsk tværbane mellem Nyborg og Lillebælt via Odense - der dog ikke blev til noget. 1861.03.10 Kommer den endelige godkendelse og beslutning om jernbane mellem Nyborg og Middelfart via Odense. 1865.09.07 Banen indvies på Dronning Louises fødselsdag. 1872.05.19 Jernbanefærge mellem Strib og Fredericia etableres.
Vigtige stamdata for Nyborg-Odense-Middelfart (DSB) jernbanen
Selv om Dronning Louises Jernbane (Den fynske hovedbane), blev anlagt i 1865, kom Hjulby station først til d. 21. december 1904 som en krydsningsstation på strækningen.
Stationen blev nedsat til trinbrædt i 1960 og sidesporet blev nedlagt den 1. november 1970.
Den blev sammen med Marslev, Ullerslev og Langeskov helt nedlagt den 22. maj 1977, da de lokale tog imellem Nyborg og Odense ophørte. Der var dog et morgentog fra Nyborg til Odense, som stoppe på de gamle stationer frem til 27. maj 1979.
I 1956 blev Hjulby Danmarks første fjernstyrede station på en dobbeltsporet bane.
Hjulby station er nedrevet - der er kun tekniske anlæg tilbage. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2008.10.07
Ullerslev blev etableret fra banens åbning i 1865 og var af typen "stationsbygningerne på hierarkiets lavere trin - 4. klasse", som var udprægede typehuse, der blev opført over de samme tegninger. De fire stationer af 4. klasse, på Nyborg-Odense-Middelfart banen, blev anlagt ud for landsbyerne Ullerslev, Tommerup, Nørre Aaby og Aarup.
Til at forsyne lokomotiverne med vand og brændstof var der kuldepoter på endestationerne. I henhold til kontrakten skulle der være vandtårne i Nyborg, Odense og Middelfart – det vandtårn, som var planlagt for Middelfart Station, blev i stedet bygget i Strib – og derudover på én landstation øst, og to vest for Odense. Valget faldt på Ullerslev, Tommerup og Nørre Aaby.
På købstadsstationerne lå varehuset på samme side af sporet som stationsbygningen og havde egen indgang direkte fra vejen. På 4. klasses-stationerne skulle man derimod ind på stationsområdet for at nå varehuset, som lå over for stationsbygningen på den anden side af sporet, med undtagelse af Tommerup, hvor det lå på samme side.
At varehusene af 4. stationsklasse ikke var indrettet på samme praktiske måde som de større skyldtes en forventning om, at godsmængden på landstationerne ville være meget mindre end købstadsstationernes. Det var lidt af et fejlskøn. Godt nok var godsmængden mindre, men faktisk indgik der til Aarup og Tommerup henholdsvis 25.000 og 18.000 tons "almindeligt Fragtgods" i driftsåret 1866-1867.
Ullerslev station blev nedsat til trinbræt i 1973.
Ullerslev station blev sammen med Marslev, Langeskov og Hjulby Stationer nedlagt den 22. maj 1977, da de lokale tog imellem Nyborg og Odense ophørte. Der var dog et morgentog fra Nyborg til Odense, som stoppe på de gamle stationer frem til 27. maj 1979.
I 1985 satte Langeskov Handelsstandsforening igen spørgsmålet om genåbning og vejunderføring ved Jernbanegade på dagsordenen, en diskussion som varede ved til omkring år 2000, hvor der bliver udarbejdet en rapport fra Trafikstyrelsen, som siger, at der ikke er plads til et togstop ved Langeskov.
Lokale kræfter i 2011 fik den daværende regering på bedre tanker og at de nødvendige bevillinger blev givet og den 2. marts 2015 kunne daværende trafikminister Magnus Heunicke og borgmester Hans Luunbjerg tage det første spadestik til anlæggelsen af Langeskovs nye trinbræt, som havde en placering cirka 300 meter vest for den tidligere Langeskov station.
Søndag den 4. oktober 2015 blev den nye station i Langeskov indviet, og det første tog fra Odense stoppede i Langeskov kl. 13.56 med transport- og bygningsminister Hans Christian Schmidt ombord.
Den første station blev åbnet i 1865, men blev udskiftet med en ny og større station i 1908, hvor den fynske hovedbane blev dobbeltsporet.
Den fynske hovedbane fik i 1908/09 nye stationer: Bred Station (1908, nedrevet 1978), Nørre Åby Station (1909, fredet), Gelsted Station, Skalbjerg Station og Marslev Station. Disse stationer var tegnet af arkitekt Heinrich Wenck.
Marslev blev sammen med Langeskov, Ullerslev og Hjulby Stationer nedlagt den 22. maj 1977, da de lokale tog imellem Nyborg og Odense ophørte. Der var dog et morgentog fra Nyborg til Odense, som stoppe på de gamle stationer frem til 27. maj 1979.
Marslev station set fra tilkørselssiden. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2008.10.07
Tommerup stationsbygning er fra 1883 og er tegnet af arkitekt Thomas Arboe. Den forrige stationsbygning blev overdraget til beboelse for banens arbejdere, da man byggede Assensbanen.
Fra d. 31. maj 1884 til d. 21. maj 1966 (godstrafik forekom helt op i 1980'erne) var Tommerup Station endestation for Assensbanen, der gik fra Tommerup til Assens.
Stationen blev fredet i 1992.
Tommerup station fra vejsiden. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2009.04.01
Den fynske hovedbane fik i 1908/09 nye stationer: Bred Station (1908, nedrevet 1978), Nørre Åby Station (1909, fredet), Gelsted Station, Skalbjerg Station og Marslev Station. Disse stationer var tegnet af arkitekt Heinrich Wenck.
Skalbjerg station fra vejsiden. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2009.04.01
Den fynske hovedbane fik i 1908/09 nye stationer: Bred Station (1908, nedrevet 1978), Nørre Åby Station (1909, fredet), Gelsted Station, Skalbjerg Station og Marslev Station. Disse stationer var tegnet af arkitekt Heinrich Wenck.
Stationen er nedrevet og erstatet af dette trinbræt. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2009.04.01
Den fynske hovedbane fik i 1908/09 nye stationer: Bred Station (1908, nedrevet 1978), Nørre Åby Station (1909, fredet), Gelsted Station, Skalbjerg Station og Marslev Station. Disse stationer var tegnet af arkitekt Heinrich Wenck.
Gelsted station set fra vejsiden - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2008.11.23
Den fynske hovedbane fik i 1908/09 nye stationer: Bred Station (1908, nedrevet 1978), Nørre Åby Station (1909, fredet), Gelsted Station, Skalbjerg Station og Marslev Station. Disse stationer var tegnet af arkitekt Heinrich Wenck.
Nørre Åby station set fra Vejsiden. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2008.11.23
Den nuværende Middelfart station blev taget i brug i 1935 ved åbningen af Lillebæltsbroen, hvor banen fik sin nuværende linjeføring. Inden da var overfarten fra den fynske hovedbane via færgelejet i Strib. Middelfarts forrige station ligger stadig for enden af Gl. Banegaardsvej - på Industrivej 3.
Den nye Middelfart station - bygget ifm. den gamle lillebæltsbro. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2009.04.06
