Nordvestfyenske Jernbane - operatør: OMB, en artikel om Nordvestfyenske Jernbane

Historien om Nordvestfyenske Jernbane: Fra Bane til Cykelsti

Nordvestfyenske Jernbane med forkortelsen OMB for Odense-Middelfart-Bogense, opererede som en privatbane fra 1911 til 1966. Den forbandt Odense med Middelfart via Brenderup og havde en forgrening fra Brenderup til Bogense, kendt som Brenderupbanen. Denne linje var essentiel for transport af både passagerer og gods i regionen, hvilket inkluderede alt fra landbrugsprodukter til byggematerialer.

Brenderup-Bogense Jernbanens Historie og Betødning

Brenderup-Bogense jernbane blev officielt åbnet den 5. december 1911. Denne 12,6 kilometer lange jernbanelinje spillede en central rolle i det lokale samfund på Nordfyn ved at forbinde Brenderup Station med Bogense Station. Banen havde til formål at skabe en mere direkte rute mellem Odense og Bogense, hvilket gjorde den til en attraktiv alternativ rute sammenlignet med den længere statsbane via Tommerup.

Succes og Niedergang

I de tidlige år var Brenderup-Bogense jernbanen en succes og bidrog betydeligt til lokal udvikling og mobilitet. Denne succes varede dog ikke ved, da opkomsten af bilismen i 1960'erne førte til et fald i brugen af banen. Dette resulterede i, at banen blev lukket i 1966. I dag er mange af banens oprindelige strukturer fjernet, men visse dele af tracéet lever videre som cykelstier, og Alle 17 af banens stationsbygninger er bevaret.

Finansiering og Konstruktion

Finansieringen af banen blev hovedsageligt sikret gennem lokale midler, hvor statens bidrag kun udgjorde 6,8% - det laveste for nogen fynsk privatbane. Trods dette blev der rejst tilstrækkelige midler til at give banen et budget, der var større end de fleste andre fynske jernbaner. Dette budget tillod opførelse af flere imponerende stationer og innovative byggemetoder såsom anvendelsen af "svævende stød" for en glattere køreoplevelse og betonbuebroer, en nyhed i dansk jernbanebyggeri.

Drift og Samarbejde

Fra starten delte Brenderupbanen værksteder og hovedkontor med Kertemindebanen og Sydfyenske Jernbaner (SFJ). Dette samarbejde fortsatte indtil 1949, hvor SFJ blev en del af DSB. Derefter søgte OMB og Kertemindebanen et tættere samarbejde med Bogensebanen, hvilket førte til et fuldt driftsfællesskab indtil banernes lukning.

Bevarede Banestrækninger

Selvom banen ikke længere eksisterer, er  der i alt 21½ km af banens tracé bevaret og omdannet til offentligt tilgængelige stier. Disse stier udgør i dag vigtige rekreative ruter for både lokale og turister, som forbinder forskellige dele af regionen.

Brenderup Station var den største station på Odense-Middelfart (OMB) jernbanen. Fra Brenderup Station gik der en sidebane til Bogense.

Brenderup Station havde Remiser, drejeskive, vandtårn, læssespor, 3 hovedspor og der var 550 meter mellem de yderste sporskifter på sporarealet.

Holse Station havde et 118 meter langt læssespor. Stationen havde et rimeligt opland, men trafikken var ikke helt tilfredsstillende, så Holse blev nedsat til Trinbræt fra 1937 og frem til banens lukning.

Mejlskov Station havde et ca. 120 meter langt læssespor. I 1925 blev der anlagt et ca. 35 meter privat sidespor til Ore Sogns Mejeri, som lå ud til banen ved vejkrydsningen med Oregårdvej. Stationen havde et rimeligt opland, men trafikken var ikke helt tilfredsstillende, så Mejlskov blev nedsat til Trinbræt fra 1937 og frem til banens lukning.

Eskelund Trinbræt blev etableret sent i forhold til banens levetid (den 2. december 1952) og fik først et træventeskur i 1954.

Kassemose Station havde et ca. 114 meter langt læssespor og et kort stikspor. Stationen havde et rimeligt opland, men trafikken var ikke helt tilfredsstillende, så Kassemose blev nedsat til Trinbræt fra 1937 og frem til banens lukning.

Tofte Trinbræt blev etableret i 1922 og blev opdateret i 1926 med et lille venteskur.

Bogense Station var endestation for både Odense-Bogense banen og Odense-Middelfart banens side bane Branderup-Bogense.