København-Roskilde - (DSB)


Da Industiforeningen ansøgte om konsession til København - Roskilde jernbanen ansøgte man også om koncession til at forlænge banen. Man fik meget hurtigt bekræftet at en koncession ville blive udstedt. Den formelle bekræftigelse kommer i form af Rentekammerets skrivelse af 27. maj 1844. Desuden lod man meddele at selskabet kunne forvente koncession på en videreførsel af banen til Korsør med sidebane til Kalundborg, samt til en havn i Sydsjælland.

For de nævnte forlængelser var der dog den betingelse at selskabet kunne dokumentere at den fornødne kapital var tilvejebragt. Nu skulle man egentlig tro at det var ganske enkelt at få tilvejebragt de nødvendige tilladelser og koncessioner. Men en lang række praktiske og politiske problemer rejste sig som en mur foran arbejdet. Efter at en kommission havde arbejdet med sagen kom der den 27. februar 1852 en lov der gav Det sjællandske Jernbaneselskab eneret til anlæg og drift indtil den 26. juni 1947. Der var dog den betingelse at selskabet kunne dokumentere at den fornødne kapital var tilstede.


Vigtige stamdata for København-Roskilde (DSB) jernbanen

Jernbanens længde i km31,3
Optaget på JernbanelovJernbaneloven af 15. maj 1844
Dato for Koncession1844.05.27
Jernbanen åbnet1847.06.27
Persontrafik nedlagtI drift
Godstrafik nedlagtI drift
Jernbanen nedlagtI drift
SportypeDobbeltspor
Sporvidde1.435 mm
BalastSkærveballast

København-Roskilde (DSB) jernbanen har følgende stationer


StationAfstand fra første station
Stedet er fotograferet København Hovedbanegård (Kh)0,0 km
Stedet er fotograferet Enghave Station (Av)3,0 km
Stedet er fotograferet Valby Station (Val)3,9 km
Stedet er fotograferet Glostrup Station (Gl)11,2 km
Taastrup Station (Tå)17,5 km
Stedet er fotograferet Høje Taastrup Station (Htå)19,5 km
Stedet er fotograferet Hedehusene Station (Hh)24,2 km
Stedet er fotograferet Trekroner Trinbræt (Trk)28,3 km
Stedet er fotograferet Roskilde Station (Ro)31,3 km

København Hovedbanegård (Kh) er København-Roskilde banens første station

Byggeår1911
Åbnet1911.12.01
NedlagtI drift
ArkitektHeinrich Wenck
AdresseReventlowsgade 7, 1651 København V
StednavneforkortelseKh
Højde placering over havet3,0 meter
GPS koordinater55.672723,12.564776

Københavns Hovedbanegård blev indviet 30. november 1911, hvor kronprins Christian X og trafikminister Thomas C. Larsen holdt taler. Dagen efter (den 1. december 1911), afgik indvielsestoget fra banegården.

Københavns Hovedbanegård er tegnet af Statsbanernes overarkitekt Heinrich Wenck, der med sin helt egen stil har stået for mange ikoniske bygninger bl.a. Østerport Station, Nyborgbanens Station og mange privatbanestationer. Heinrich Wenck blev sekunderet af konduktør Einar Ambt, der var søn af DSBs generaldirektør Charles Ambt.

Hovedbanegården havde en svær fødsel. Wenck havde i årene 1898-1902 udarbejdet flere forslag til en ny banegårdsbygning i flere etager, der dog blev forkastet af Rigsdagen for at være unødigt overdådige. I de fleste af disse forslag havde Wenck foreslået en kombineret banegård og administrationsbygning for Statsbanerne, men sådan blev det ikke. Banegårdens indre er da af sparehensyn heller ikke så rigt dekoreret som Wencks tidligere arbejder. Ikke desto mindre hører banegården med sit materialevalg til blandt Europas mest unikke.

Stilmæssigt har den en del til fælles med f.eks. Københavns Rådhus som er opført i samme periode. De fremtrædende materialer er mursten, skifer og granit, og der er tilføjet et væld af dekorationsdetaljer. Inspireret af Herholdts banegård anvendte Wenck også en træbuekonstruktion både i de to afgangs- og ankomsthaller og i de 6 buer over perronerne. Det var formentlig i lige så høj grad et stilistisk valg, eftersom Wenck sjældent anvendte støbejern. Hele banegårdens fundament, kælderetage samt platformen, der bærer banegårdspladsen, er dog udført i jernbeton.

Maleren Jens Martin Victor Lund stod for de 10 sandstenfigurer der pryder hovedfacaden. Figurerne forestillende folketyper i nationaldragter (1910).

Stationen er opført med 6 perroner for publikum og 5 lavere bagageperroner. På ydersiden af spor 1 (nærmest Tivoli) findes en perron, der bl.a. giver adgang til de kongelige ventesale, og på ydersiden af spor 12 findes en høj bagageperron. De 12 perronspor er gennemgående fra det store baneterræn i syd og videre ud i Boulevardbanestrækningen. Der er senere tilføjet yderligere perronanlæg på den anden side af Tietgensbroen. Trapperne fra perronerne til Tietgensbroen er opført i hhv. 1977 (fjerntogsperronerne) og 1971 (S-togs-perronerne). Førhen skete billetkontrol ved adgangen til perronen, og det var uhensigtsmæssigt med flere adgangsveje.

I dag benyttes sporene 9-12 af S-tog, men var oprindeligt forbeholdt nærtrafikken. De blev først taget i brug 1. oktober 1921 sammen med åbningen af de sidste to af Boulevardbanens fire spor. Frem til 1934 blev perronen på ydersiden af spor 12 brugt for ankommende tog, der skulle tømmes for passagerer. Det var også i dette år, at S-togene kom til.

Oprindeligt var den nuværende banegårdshal opdelt i hhv. en afgangshal nærmest Banegårdspladsen og en ankomsthal nærmest perronerne. Denne adskillelse af ankommende og afrejsende passagerer stod helt centralt i Wencks projekt. Disse haller var adskilt af en "ø", hvorfra der bl.a. skete ekspedition af rejsegods – frem til 1940'erne var det almindeligt at medbringe store mængder bagage. Adgang til perronerne fra afgangshallen skete via trapper nærmest bagageøen, der førte ned til underjordiske ventesale, hvorfra der var udgang til perronen. Der var ikke gennemgang mellem ankomst- og afgangshallerne for publikum før 1934, hvor der blev skabt to brede passager. Langs afgangshallens indervægge mod nord, ud til banegårdspladsen, fandtes et antal ventesale – behørigt opdelt i hhv. 1., 2. og 3. klasse – og kiosker udført i træ. Den sidste af disse kiosker forsvandt ved ombygningen i 1994 (se nedenfor). Hovedindgangen og vestibulen er også placeret mod nord i det store tårn med pyramidetag og kobberspir. Dette hvælvede rum har en vindrose med angivelser af verdenshjørnerne i loftet, der er forbundet med vindfløjen og viser vindretningen. I de to flankerende siderum var – og er der stadig – billetsalg fra båse udsmykket med rigt træskærerarbejde.

Wencks bygning er et "gesamtkunstwerk", hvor arkitekten har tegnet alle detaljer; lige fra de bornholmske klinker, bænke, de store lysekroner, som der oprindeligt hang 12 stykker af (2 er opsat i hallen, 2 andre findes på Østerport Station), kioskerne, skilte i smedejern med sirlig skrift, dørhåndtag og -skilte i messing med DSB-logo og glasmalerierne med byvåben fra danske byer.

Perronhallerne er et kapitel for sig, for oprindelig ville Wenck have ét stort tag over perronerne, men det bekostelige forslag blev sparet væk af Rigsdagen under opførelsen. På et tidspunkt så det ud til, at der slet ikke ville komme perrontage, men midt under byggeriet blev der så alligevel bevilget penge til overdækninger. Politikernes vægelsind betød, at tagene ikke kunne støde helt op til hovedbygningen, der var færdigopført, og at Wenck måtte lave en lappeløsning med små tage imellem perrontagene og banegårdsbygningen.

Langs Bernstorffsgade (dengang Tivoligade) findes en lang bygningskrop, der afbrydes af banegårdens to gavle og sideindgangen. I den nordlige bygning nærmest Hotel Plaza findes hovedbanegårdens restaurant, mens bygningen mod syd er en administrationsfløj, der også rummer den kongelige ventesal. Denne bygning blev i 1919-21 forlænget af Wenck og hans efterfølger, K.T. Seest. Den forlængede del har ikke samme grad af udsmykning som resten af bygningen.

Mærkeligt nok opdagede man først på et sent tidspunkt, at der manglede en perrontunnel i tilfælde af, at passagererne skulle skifte tog og bevæge sig hen til en anden perron end den, de allerede befandt sig på. Derfor måtte perronerne brydes helt op igen og en tunnel konstrueres. Der var i øvrigt også oprindelig en tunnel, der forbandt banegården med Centralpostbygningen.

Heinrich Wenck selv udtalte om sit værk, at han havde udformet bygningen, så den skulle være:
"passende for Danmark – for vort Lands Forhold og dets Karakter – saaledes, at det sidste Indtryk, som bortdragende Danske fik, var samme, som mødte de ankommende Fremmede: – Noget dansk."

København Hovedbanegård Station.
København Hovedbanegård Station. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2011.02.24 11:30:24

Kort over København Hovedbanegård
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: København Hovedbanegård

Historisk kort over København Hovedbanegård
København Hovedbanegård - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Enghave Station (Av) ligger 3,0 km. fra første station.

Byggeår1911
Åbnet1911.12.01
Nedlagt2016.07.03
Nedrevet1984 (stationsbygningen) og perroner mv er nedrevet september 2016
ArkitektHeinrich Wenck
AdresseSønder Boulevard 137, 1720 København V
StednavneforkortelseAv
Højde placering over havet6,6 meter
GPS koordinater55.663195,12.539497

Enghave Station hed i starten Vesterfælledvej Station, da den åbnede den 1. december 1911, men skiftede navn til Enghave pr. den 1. oktober 1923. Den oprindelige stationsbygning var tegnet af Heinrich Wenck, men blev nedrevet i 1984.

Den 1. november 1934, fik stationen S-togs-betjening, da S-banen blev forlænget fra København H til Valby.

Enghave Station havde fjerntogsperroner frem til den 26. maj 1941, hvor disse blev nedlagt i forbindelse med anlæg af det 4. hovedspor mellem Enghave og Valby.

På stationens sydlige side løber Vestbanen med fjernspor, mens der på den nordlige side løber sporene til den nu nedlagte Station Hof, der var Carlsbergs godsstation, hvor det første godstog kørte fra stationen i 1937. Efter at Carlsberg har nedlagt deres aktiviteter, er deres grund blevet til en ny Carlsberg bydel. I den forbindelse er Enghave Station erstattet af en ny station et par hundrede meter mod vest, hvor Station Hof lå tidligere og den nye station med navnet Carlsberg Station, erstattede Enghave Station 3. juli 2016.

Enghave under nedrivning efter lukningen d. 3. july 2016.
Enghave under nedrivning efter lukningen d. 3. july 2016. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2016.09.09 12:57:36

Kort over Enghave Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Enghave Station

Historisk kort over Enghave Station
Enghave Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Valby Station (Val) ligger 3,9 km. fra første station.

Byggeår1847
Åbnet1847.06.27
NedlagtI drift
AdresseMellemtoftevej 1A, 2500 Valby
StednavneforkortelseVal
Højde placering over havet13,4 meter
GPS koordinater55.664007,12.514429

Danmarks første jernbane mellem København og Roskilde blev indviet i 1847 og havde en station lidt øst for Valby Stations nuværende placering ved Gammel Jernbanevej.

Stationen blev oprindeligt opført for, at borgerne kunne tage på søndagsture til Frederiksberg. Stationen havde en enorm trafik de første år af jernbanens eksistens, men passagererne svigtede, efterhånden som nyhedsværdien aftog og stationen lukkede i 1864, da Københavns anden hovedbanegård åbnede, og jernbanen blev omlagt over Frederiksberg Station i stedet.

I 1911 åbnede den nuværende Københavns Hovedbanegård, og jernbanen blev lagt tilbage i det gamle spor gennem Valby. Den nuværende Valby Station blev bygget, denne gang som et forbindelsespunkt mellem banerne til Roskilde og Frederikssund. I mellemtiden havde København udvidet sig ud mod Valby, og dermed havde stationen et betragteligt passagergrundlag.

De første S-tog begyndte at køre maj 1934, og den 1. november 1934 år indviedes strækningen fra Hovedbanegården til den nye endestation i Valby, efter omdannelsen af et af hovedspor ud af byen elektrificeret drift. Af hensyn til det videre elektrificeringsarbejde, førtes togene ikke helt frem til den eksisterende station men standsede ved en midlertidig perron, Valby S, øst for Toftegårds Allé. Her var også opført en midlertidig ekspeditionsbygning af træ. Denne bygning blev senere genbrugt, da Islev Station blev anlagt.

I maj 1941 var anlægsarbejdet så fremskredent, at togene kunne køre til perron ved stationsbygningen. S-banens forlængelse til Vanløse og udvidelsen til to spor mellem Enghave og Valby blev indviet 23. september 1941.

I 1950-1953 blev stationen ombygget med krydsning vest for perronerne af banen til Vanløse og den nye S-bane til Glostrup. Den nye bane, der blev anlagt langs fjerntogssporene på Vestbanen, blev indviet den 17. juni 1953.

Valby Station.
Valby Station. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.03.23 11:20:32

Kort over Valby Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Valby Station

Historisk kort over Valby Station
Valby Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Glostrup Station (Gl) ligger 11,2 km. fra første station.

Byggeår1918
Åbnet1918
NedlagtI drift
ArkitektHeinrich Wenck
AdresseBanegårdspladsen 5, 2600 Glostrup
StednavneforkortelseGl
Højde placering over havet14,0 meter
GPS koordinater55.663242,12.398591
Glostrup Station.
Glostrup Station. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2018.08.27 17:01:32

Kort over Glostrup Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Glostrup Station

Historisk kort over Glostrup Station
Glostrup Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Taastrup Station (Tå) ligger 17,5 km. fra første station.

Byggeår1847
Åbnet1847.06.27
NedlagtI drift
Nedrevet1979 (Stationsbygningerne nedrevet)
AdresseSelsmosevej 5, 2630 Taastrup
Stednavneforkortelse
Højde placering over havet20,1 meter
GPS koordinater55.652492,12.302062

Taastrup Station blev i flere år efter banens og stationens åbning den 26. juni 1847 kaldt for Køgevejens Station, da den ligger ved den gamle landevej til Køge, derfra den 1. januar 2006 er blevet omdøbt til Taastrup Hovedgade. Stationen lå forholdsvis øde uden det store direkte opland mellem byerne Valby og Klovtofte, som siden er vokset sammen på det sted, hvor stationen blev placeret og udgør i dag byen Taastrup.

Da jernbanen blev forlænget i 1856 fra Roskilde til Korsør, blev Køgevejens station omdøbt fra Køgevejens Station til Taastrup Station efter den nærmeste landsby Taastrup-Valby, men man udelod Valby delen af navnet for at undgå forveksling med Valby Station ved København.

Som følge af retskrivningsreformen i 1948 blev dobbelt "a" i Taastrup skrevet med bolle "å" – så navnet blev Tåstrup station. Taastrup station og den senere Høje Taastrup station skiftede tilbage til den oprindelige stavemåde med dobbelt "a" den 27. september 1987.

S-toget kom til Taastrup den 26. maj 1963, som enkeltsporet bane. I 1979 kom der dobbeltsporet S-Bane til Taastrup i forbindelse med planerne for etablering af den kommende Høje Taastrup station, som blev indviet den 31. maj 1986. Det nye perronspor blev taget i brug den 9. december 1979. I 1978 blev en ny bred perrontunnel fuldført, som gik helt fra Selsmosevej i nord til Vesterparken i syd, og hvor man også kunne komme op til Taastrup Stationscenter, som blev opført i 1972.

Den gamle stationsbygning blev nedrevet i 1979, efter at der i 1978 var ibrugtaget en midlertidig ekspeditionsbygning ved Vesterparken på pladsens sydside og i stedet for den gamle stationsbygning blev der bygget et ekstra perronspor, hvor den gamle stationsbygning havde stået, samt en ø-perron for S-toget. Den midlertidige ekspeditionsbygning blev i 1979 flyttet til ø-perronen, der tilkom ny kommandopost og Taastrup fik et nyt depotområde i april 1979

Kort over Taastrup Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Taastrup Station

Historisk kort over Taastrup Station
Taastrup Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Høje Taastrup Station (Htå) ligger 19,5 km. fra første station.

Byggeår1986
Åbnet1986.05.31
NedlagtI drift
ArkitektJacob Blegvad A/S
AdresseBanestrøget 5, 2630 Taastrup
StednavneforkortelseHtå
Højde placering over havet32,8 meter
GPS koordinater55.648868,12.269443
Høje Taastrup Station.
Høje Taastrup Station. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2008.09.02

Kort over Høje Taastrup Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Høje Taastrup Station

Historisk kort over Høje Taastrup Station
Høje Taastrup Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Hedehusene Station (Hh) ligger 24,2 km. fra første station.

Byggeår1917
Åbnet1917
NedlagtI drift
ArkitektHeinrich Wenck
AdresseHovedgaden 437C, 2640 Hedehusene
StednavneforkortelseHh
Højde placering over havet33,0 meter
GPS koordinater55.648926,12.197286

I 1917 blev den nuværende station indviet ved siden af den gamle fra 1873. Da den nuværende station blev bygget, anså man den for at være for lille, men det blev aldrig et problem for stationen, som havde sin storhedstiden i ca. 1950, hvor den gradvist ebbede ud i takt med udbygningen af lastbiltransporten.

I dag er stationsbyen en forstad til København. Den industri jernbanen skabte, er borte, og jernbanens betydning som godsbane er forsvundet. Der er ikke mange tog, som standser mere, men til gengæld er den blevet en handelsby og fremstår som en selvstændig og driftig by.

Da byen blev ved med at vokse, blev der også behov for en kirke. Ansgarkirken blev indviet i 1921. Den fik først bygget et tårn i 1939, og var indtil 1974 annekskirke til Høje Taastrup Kirke.

Hedehusene Station.
Hedehusene Station. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2009.03.24

Kort over Hedehusene Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Hedehusene Station

Historisk kort over Hedehusene Station
Hedehusene Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Trekroner Trinbræt (Trk) ligger 28,3 km. fra første station.

Byggeår1988
Åbnet1988.05.28
NedlagtI drift
AdresseTrekroner Centervej 50B, 4000 Roskilde
StednavneforkortelseTrk
Højde placering over havet38,7 meter
GPS koordinater55.647875,12.132331
Trekroner trinbræt ved Roskilde univercitet.
Trekroner trinbræt ved Roskilde univercitet. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2009.03.24

Kort over Trekroner Trinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Trekroner Trinbræt

Historisk kort over Trekroner Trinbræt
Trekroner Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Roskilde Station (Ro) er København-Roskilde banens endestation og ligger 31,3 km. fra første station.

Byggeår1847
Åbnet1847.06.27
NedlagtI drift
ArkitektHarald Conrad Stilling
AdresseJernbanegade 1A, 4000 Roskilde
StednavneforkortelseRo
Højde placering over havet44,6 meter
GPS koordinater55.639182,12.088969

Roskilde Station blev bygget af Det Sjællandske Jernbaneselskab i 1847 i forbindelse med anlægget af jernbanen mellem København og Roskilde.

Den originale hovedbygning på Roskilde Station fra 1847 står stadig den dag i dag og er dermed Danmarks ældste eksisterende station. Både stationsbygningen og perronerne er igennem årene blevet udvidet af flere omgange. I 1998 blev en stor renovering af Roskilde Station påbegyndt. Facaderne på den gamle stationsbygning blev restaureret og ført tilbage, så farverne svarede til den originale facades og taget renoveret. Stationen fik automatiske døre og ankomsthallen fik nyt gulv, loft og inventar. Tunnelerne er ligeledes blevet istandsat, og der blev opsat elevatorer og. Renoveringen var først færdiggjort i 2002 efter 4 års arbejde.

Roskilde Station har været fredet siden 1964 og rundremisen, der er fra 1898/1920 blev fredet i 1991.

Roskilde Station.
Roskilde Station. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2009.03.24

Kort over Roskilde Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Roskilde Station

Historisk kort over Roskilde Station
Roskilde Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Litteratur for: København-Roskilde (DSB)

>> Husk at støtte de hårdarbejdende forfattere, som bruger meget tid på at sikre vores danske jernbanehistorie. <<

Nordsjællandske jernbaner
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Nordsjællandske jernbaner
Niels Jensen
1975
80
København
J. Fr. Clausen
87-11-03671-0
Vestegnen og jernbanen gennem 150 år
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Vestegnen og jernbanen gennem 150 år
Eigil Christensen, Morten Flindt Larsen, John Poulsen, Henning Sørensen, Else Trier
1997
312

Bane Bøger Aps
8788632687

Lige nu er der: 104 aktive samtidige brugere på danskejernbaner.dk

Copyright © 1999-2020 by danskejernbaner.dk - E-Mail: mail@danskejernbaner.dk - CMS Version 5.6.1 - build: 2020.09.15-19:08:50