København-Ringsted - (DSB)


København-Køge-Ringsted-banen, også kaldet Den nye bane København-Ringsted, er en dobbeltsporet og elektrificeret jernbane på Sjælland fra København via Køge til Ringsted. Den blev indviet den 31. maj 2019 af H.K.H. Kronprins Frederik og åbnet for almindelig drift dagen efter.

Den 2. november 2018 satte Banedanmark hastighedsrekord for tog i Danmark på den nye bane mellem Ringsted og Køge Nord, hvor hastigheden nåede op på 255,6 km/t. Rekorden fandt sted som del af en række testkørsler med et tysk/svensk tog bestående af to lokomotiver og tre målevogne, der var stillet til rådighed af henholdsvis DB og Hector Rail. Med 255,6 km/t holder jernbanen dansk hastighedsrekorden for tog.

Anlæggelsen af banen skyldes, at Vestbanen fra København via Roskilde til Ringsted er en flaskehals på det danske jernbanenet. Den kommende jernbaneforbindelse vil imidlertid udvide kapaciteten betragteligt. Denne jernbanelinje blev i planlægningsfasen kaldt for Nybygningsløsningen.

I marts 2007 vedtog Folketinget projekteringsloven, som fastlagde, at to løsninger skulle undersøges: "Nybygningsløsningen" og "5. sporsløsningen". Dermed blev der fra politisk side slået fast, at løsningen på flaskehalsen skulle findes blandt en af de to løsninger.

Den 22. oktober 2009 blev der indgået en bred politik aftale om at bygge den nye forbindelse via Køge, og 5. sporsløsningen blev dermed forkastet. Den samlede gennemførelsestid var vurderet til 8 år. Heraf ville anlægsperioden være ca. 5 år. Anlægsloven blev vedtaget den 18. maj 2010.

Formålet med Nybygningsløsningen er at flytte de tog, som ikke betjener den lokale trafik mellem København og Roskilde samt mellem Roskilde og Ringsted, til den nye bane. Dermed kan regionaltogsbetjeningen på den eksisterende jernbane forbedres. Løsningen vil også give mulighed for 15 minutters kortere rejse mellem København H og Køge. Løsningen giver i alt en kapacitet på 24 persontog pr. time til København vestfra og rummer dermed en betydlige overkapacitet i forhold til kapaciteten på Københavns Hovedbanegård, som i dag kun har en kapacitet på 17 persontog pr. time.

I forhold til det nu forkastede alternativ, 5. sporløsningen, er Nybygningsløsningen dyrere. Trafikstyrelsen har anslået omkostningerne til knap 9 mia. kr. for Nybygningsløsningen, mens 5. sporsløsningen kunne være gennemført for knap 4 mia.

Linjeføringen for den nye jernbane følger i høj grad de eksisterende motorveje. Løsningen medførte, at der skulle bygges omkring 60 km dobbeltspor. Som en del af den politiske aftale blev tilvalgt en nedgravning af banen i de tæt beboede områder i Valby.

Jernbanen starter ved den eksisterende bane i Vigerslev og går langs Kulbanevej gennem Vigerslevparken, hvor den er ført i en tunnel. Herfra går banen langs med Holbækmotorvejen, først på nordsiden, men allerede ved Brøndbyøstervej går den under motorvejen til sydsiden. Ved Motorvejskryds Ishøj går den videre langs vestsiden af Køge Bugt Motorvejen til Køge.

I Køge umiddelbart nord for Køge Bugt Motorvejens frakørsel 32 er der etableret en ny station med navnet "Køge Nord". Stationen har tilslutning til S-banen Køge Bugt-banen og Lille Syd. Fra Køge følger banen Vestmotorvejen til Kværkeby. Herfra er der to nye spor langs den eksisterende jernbane til Ringsted Station.


Vigtige stamdata for København-Ringsted (DSB) jernbanen

Jernbanens længde i km60,0
Statstilskud i %100 %
Jernbanen åbnet2019.05.31
Persontrafik nedlagtI drift
Godstrafik nedlagtI drift
Jernbanen nedlagtI drift
SportypeDobbeltspor
Sporvidde1.435 mm
BalastSkærveballast
Hastighed max250 km/t
El drift25 kV 50 Hz
TogkontrolsystemATC (ZUB 123)
Sikrede overkørsler0
Usikrede overkørsler0
Bane statusHovedbane

København-Ringsted (DSB) jernbanen har følgende stationer

StationAfstand fra første station
Stedet er fotograferet København Hovedbanegård (Kh)0,0 km
Ny Ellebjerg Station (Nel)4,4 km
Stedet er fotograferet Køge Nord Station (Kjn)35,3 km
Stedet er fotograferet Ringsted Station (Rg)60,0 km

København Hovedbanegård er København-Ringsted banens første station

Byggeår1911
Åbnet1911.12.01
NedlagtI drift
ArkitektHeinrich Wenck
AdresseBernstorffsgade 16 - 22, 1577 København V
Stations forkortelseKh
GPS koordinater55.672723,12.564776

Københavns Hovedbanegård blev indviet 30. november 1911, hvor kronprins Christian X og trafikminister Thomas C. Larsen holdt taler. Dagen efter (den 1. december 1911), afgik indvielsestoget fra banegården.

Københavns Hovedbanegård er tegnet af Statsbanernes overarkitekt Heinrich Wenck, der med sin helt egen stil har stået for mange ikoniske bygninger bl.a. Østerport Station, Nyborgbanens Station og mange privatbanestationer. Heinrich Wenck blev sekunderet af konduktør Einar Ambt, der var søn af DSBs generaldirektør Charles Ambt.

Hovedbanegården havde en svær fødsel. Wenck havde i årene 1898-1902 udarbejdet flere forslag til en ny banegårdsbygning i flere etager, der dog blev forkastet af Rigsdagen for at være unødigt overdådige. I de fleste af disse forslag havde Wenck foreslået en kombineret banegård og administrationsbygning for Statsbanerne, men sådan blev det ikke. Banegårdens indre er da af sparehensyn heller ikke så rigt dekoreret som Wencks tidligere arbejder. Ikke desto mindre hører banegården med sit materialevalg til blandt Europas mest unikke.

Stilmæssigt har den en del til fælles med f.eks. Københavns Rådhus som er opført i samme periode. De fremtrædende materialer er mursten, skifer og granit, og der er tilføjet et væld af dekorationsdetaljer. Inspireret af Herholdts banegård anvendte Wenck også en træbuekonstruktion både i de to afgangs- og ankomsthaller og i de 6 buer over perronerne. Det var formentlig i lige så høj grad et stilistisk valg, eftersom Wenck sjældent anvendte støbejern. Hele banegårdens fundament, kælderetage samt platformen, der bærer banegårdspladsen, er dog udført i jernbeton.

Maleren Jens Martin Victor Lund stod for de 10 sandstenfigurer der pryder hovedfacaden. Figurerne forestillende folketyper i nationaldragter (1910).

Stationen er opført med 6 perroner for publikum og 5 lavere bagageperroner. På ydersiden af spor 1 (nærmest Tivoli) findes en perron, der bl.a. giver adgang til de kongelige ventesale, og på ydersiden af spor 12 findes en høj bagageperron. De 12 perronspor er gennemgående fra det store baneterræn i syd og videre ud i Boulevardbanestrækningen. Der er senere tilføjet yderligere perronanlæg på den anden side af Tietgensbroen. Trapperne fra perronerne til Tietgensbroen er opført i hhv. 1977 (fjerntogsperronerne) og 1971 (S-togs-perronerne). Førhen skete billetkontrol ved adgangen til perronen, og det var uhensigtsmæssigt med flere adgangsveje.

I dag benyttes sporene 9-12 af S-tog, men var oprindeligt forbeholdt nærtrafikken. De blev først taget i brug 1. oktober 1921 sammen med åbningen af de sidste to af Boulevardbanens fire spor. Frem til 1934 blev perronen på ydersiden af spor 12 brugt for ankommende tog, der skulle tømmes for passagerer. Det var også i dette år, at S-togene kom til.

Oprindeligt var den nuværende banegårdshal opdelt i hhv. en afgangshal nærmest Banegårdspladsen og en ankomsthal nærmest perronerne. Denne adskillelse af ankommende og afrejsende passagerer stod helt centralt i Wencks projekt. Disse haller var adskilt af en "ø", hvorfra der bl.a. skete ekspedition af rejsegods – frem til 1940'erne var det almindeligt at medbringe store mængder bagage. Adgang til perronerne fra afgangshallen skete via trapper nærmest bagageøen, der førte ned til underjordiske ventesale, hvorfra der var udgang til perronen. Der var ikke gennemgang mellem ankomst- og afgangshallerne for publikum før 1934, hvor der blev skabt to brede passager. Langs afgangshallens indervægge mod nord, ud til banegårdspladsen, fandtes et antal ventesale – behørigt opdelt i hhv. 1., 2. og 3. klasse – og kiosker udført i træ. Den sidste af disse kiosker forsvandt ved ombygningen i 1994 (se nedenfor). Hovedindgangen og vestibulen er også placeret mod nord i det store tårn med pyramidetag og kobberspir. Dette hvælvede rum har en vindrose med angivelser af verdenshjørnerne i loftet, der er forbundet med vindfløjen og viser vindretningen. I de to flankerende siderum var – og er der stadig – billetsalg fra båse udsmykket med rigt træskærerarbejde.

Wencks bygning er et "gesamtkunstwerk", hvor arkitekten har tegnet alle detaljer; lige fra de bornholmske klinker, bænke, de store lysekroner, som der oprindeligt hang 12 stykker af (2 er opsat i hallen, 2 andre findes på Østerport Station), kioskerne, skilte i smedejern med sirlig skrift, dørhåndtag og -skilte i messing med DSB-logo og glasmalerierne med byvåben fra danske byer.

Perronhallerne er et kapitel for sig, for oprindelig ville Wenck have ét stort tag over perronerne, men det bekostelige forslag blev sparet væk af Rigsdagen under opførelsen. På et tidspunkt så det ud til, at der slet ikke ville komme perrontage, men midt under byggeriet blev der så alligevel bevilget penge til overdækninger. Politikernes vægelsind betød, at tagene ikke kunne støde helt op til hovedbygningen, der var færdigopført, og at Wenck måtte lave en lappeløsning med små tage imellem perrontagene og banegårdsbygningen.

Langs Bernstorffsgade (dengang Tivoligade) findes en lang bygningskrop, der afbrydes af banegårdens to gavle og sideindgangen. I den nordlige bygning nærmest Hotel Plaza findes hovedbanegårdens restaurant, mens bygningen mod syd er en administrationsfløj, der også rummer den kongelige ventesal. Denne bygning blev i 1919-21 forlænget af Wenck og hans efterfølger, K.T. Seest. Den forlængede del har ikke samme grad af udsmykning som resten af bygningen.

Mærkeligt nok opdagede man først på et sent tidspunkt, at der manglede en perrontunnel i tilfælde af, at passagererne skulle skifte tog og bevæge sig hen til en anden perron end den, de allerede befandt sig på. Derfor måtte perronerne brydes helt op igen og en tunnel konstrueres. Der var i øvrigt også oprindelig en tunnel, der forbandt banegården med Centralpostbygningen.

Heinrich Wenck selv udtalte om sit værk, at han havde udformet bygningen, så den skulle være:
"passende for Danmark – for vort Lands Forhold og dets Karakter – saaledes, at det sidste Indtryk, som bortdragende Danske fik, var samme, som mødte de ankommende Fremmede: – Noget dansk."

København Hovedbanegård Station.
København Hovedbanegård Station. - fotograf: Jacob Laursen - dato: 2011.02.24 11:30:24

Krak kort over København Hovedbanegård

Historisk kort over København Hovedbanegård
Kilde: StyrelsenKøbenhavn Hovedbanegård - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Ny Ellebjerg Station ligger 4,4 km. fra første station.

Byggeår2006
Åbnet2006.11.16
NedlagtI drift
NedrevetNedrevet
AdresseCarl Jacobsens Vej 19, 2500 Valby
Stations forkortelseNel
GPS koordinater55.652361,12.516389

Ny Ellebjerg Station er en jernbanestation i Valby i København. Ny Ellebjerg er sydlig endestation for S-togene på Ringbanen og station på Køge Bugt-banen. Derudover betjener Ny Ellebjerg også togene på højhastighedsbanen (København H-Køge Nord-Ringsted).

Ny Ellebjerg betjener to S-togslinjer, som ikke har sporforbindelse med hinanden på stationen. Ringbanens endestation er spor 11-12 med en midterperron i gadeplan. Den er teknisk set et trinbræt inden for Vigerslev Station. Køge Bugt-banen betjenes af to sideperroner (spor 1-2), som teknisk set er trinbræt på fri bane. De er anlagt på en bro højt over fjernbanens to dobbeltspor. Det ene af disse dobbeltspor er to spor for fjerntog (spor 23-24) med midterperron som en del af Godsforbindelsesbanen fra Vigerslev over Ny Ellebjerg til København H. Denne strækning fungerede som aflastning af den traditionelle strækning via Valby, idet man lod nogle regionaltog køre via Ny Ellebjerg. Perronen er ude af drift fra overgangen til K18, i forbindelse med anlægsarbejderne. Det er meningen at perronen også skal betjene København-Køge-Ringsted-banen, som forventes færdig december 2018.

Hovedadgang til stationen er fra forpladsen mod nord ved Carl Jacobsens Vej, hvor buslinie 14 har endestation. Der er også adgang fra syd fra Ellebjergvej og fra vest fra Følager til perronerne på Køge Bugt-banen, men ikke direkte til Ringbanens og fjerntogenes perroner, hvor man i stedet skal via Køge Bugt-banen. Desuden har perronen for fjerntogene en trappe til Gammel Køge Landevej. Der er hverken stationsbygning eller fast personale. Ny Ellebjerg, Ørestad og Danshøj er sandsynligvis de første og eneste danske jernbaneknudepunkter som er anlagt uden hverken stationsbygning eller fast personale.

Der to sæt dobbeltspor for fjerntog. Det uden perron er Øresundsbanens forbindelse mellem Hvidovre Fjern og Kalvebod (Høje Tåstrup-Kastrup), som i øjeblikket kun benyttes af godstog. Hvis man på et senere tidspunkt skulle ønske at genoptage persontrafikken her, kan der anlægges sideperroner for banen ved Ny Ellebjerg.

Ny Ellebjerg bliver også endestation på Sydhavnslinjen, der er en planlagt forlængelse af metrolinje M4 mellem Københavns Nordhavn (Orientkaj) og København H. Stations-udvidelsen ventes åbnet i 2023. Den kan eventuelt føres videre til Hvidovre Hospital på et senere tidspunkt. Ved stationen er også reserveret et areal til en evt. forlængelse af metroen til Ring 3 Letbanen. I 2016 blev der indgået en aftale mellem Transportministeriet og Københavns og Frederiksberg kommuner om at metrostationen skal anlægges underjordisk.

Metrostationen bliver udsmykket med vægge i blå nuancer fra lys himmelblå i toppen til dyb midnatsblå i bunden ved perronerne. Desuden vil der være et kunstværk i form af et geocentrisk, astronomisk ur, der vil vise et præcist billede af nogle af himmellegemernes aktuelle placering over Ny Ellebjerg. Kunstværket er skabt af den danske kunstner Henrik Plenge Jakobsen.

Ydermere vil der i forbindelse til metrostationen blive opført en fælles, muligvis overdækket terminal for S-tog, fjerntog (herunder den ny perron for Ringstedbanen) og metro, samt en eventuel kommende letbane mod Glostrup. Desuden er den nuværende perron for S-togets linje F (Ringbanen) blevet flyttet cirka 100 meter mod vest for at gøre plads til metrostationen.

Ny Ellebjerg er anlagt som knudepunkt mellem Køge Bugt-banen og Ringbanen. Det var oprindelig planlagt, at Ny Ellebjerg skulle betjene regionaltogene Roskilde-Høje Tåstrup-Kastrup, men de blev indstillet i 2005, før anlæg af stationen gik i gang.

Ringbanen blev indviet 8. januar 2005, men havde først endestation ved Gammel Køge Landevej nogle hundrede meter mod nordvest. Den midlertidige station kaldtes også Ny Ellebjerg og var bygget af genbrugte materialer fra den midlertidige C.F. Richs Vej Station.

Ringbanens perron ved den nuværende Ny Ellebjerg station åbnede 16. november 2006. Køge Bugt-banens perron åbnede 6. januar 2007, hvor stationen blev officielt indviet. Samme dag blev Ellebjerg Station nedlagt.

Krak kort over Ny Ellebjerg Station

Historisk kort over Ny Ellebjerg Station
Kilde: StyrelsenNy Ellebjerg Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Køge Nord Station ligger 35,3 km. fra første station.

Byggeår2019
Åbnet2019.05.31
NedlagtI drift
Stations forkortelseKjn
GPS koordinater55.499792,12.172474

Køge Nord Station er en station på København-Ringsted-banen og Køge Bugt-banen.

Den blev indviet sammen med København-Ringsted-banen den 31. maj 2019 og åbnet for almindelig drift dagen efter.

Stationen ligger på begge sider af Køge Bugt Motorvejen. På østsiden ligger S-banen Køge Bugt-banen, hvor der er to spor med hver sin sideliggende perron. På vestsiden ligger København-Ringsted-banen med to øperroner ved to sidespor og med to gennemgående spor i midten. Der er via en bro over motorvejen forbinder mellem begge af stationens sider.

Både stationen og forbindelsesbroen er designet af COBE, arkitektfirmaet Dissing+Weitling og det rådgivende ingeniørfirma COWI.

Køge Nord Station.
Køge Nord Station. - fotograf: Jacob Laursen - dato: 2019.08.20 12:14:20

Krak kort over Køge Nord Station

Historisk kort over Køge Nord Station
Kilde: StyrelsenKøge Nord Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Ringsted Station er København-Ringsted banens endestation og ligger 60,0 km. fra første station.

Byggeår1856
Åbnet1856.04.27
NedlagtI drift
ArkitektK.T. Seest
AdresseJernbanevej 1, 4100 Ringsted
Stations forkortelseRg
GPS koordinater55.438347,11.786426

Vestbanen indviedes som den første jernbane i det nuværende Danmark mellem København og Roskilde 26. juni 1847. Banen forlængedes 27. april 1856 til Korsør og her fik Ringsted sin første station. Siden kom Køge-Ringsted Banen i 1917 (nedlagt i 1963), og i 1924 åbnede Sjællandske Midtbane strækningen fra Ringsted til Næstved. Den nordlige del af midtbanen blev åbnet i 1925, men den nordlige del blev allerede nedlagt allerede igen i 1936. Den nuværende stationsbygning er fra 1924 og har afløst den oprindelige.
Frem til medio 2018 anlægger Banedanmark en ny højhastighedsbane mellem Ringsted og København via Køge-nord. Stationens opsætning forbliver det sammen.

Ringsted Station.
Ringsted Station. - fotograf: Jacob Laursen - dato: 2009.03.24

Krak kort over Ringsted Station

Historisk kort over Ringsted Station
Kilde: StyrelsenRingsted Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Copyright © 2006-2020 by danskejernbaner.dk - E-Mail: mail@danskejernbaner.dk - CMS Version 5.0.5 - build: 2020.04.05-19:50:08