Hillerød-Helsingør (Lille Nord) - (DSB)


Strækningen mellem Hillerød og Snekkersted er en del af København - Hillerød - Helsingør banen og blev anlagt efter lov af 19. februar 1861.

Strækningen blev indviet af kong Christian IX den 8. juni 1864, under 2. Slesvigske krig.

Den 1. juli 2001 har HUR overtaget ansvaret for udvikling og drift af LilleNord med.

I forbindelse med statens overdragelse af ejerandelene i privatbanerne udgør "Lille Nord" en undtagelse idet banen er den eneste af DSBs sidebaner der blev overdraget til et lokalt.


Vigtige stamdata for Hillerød-Helsingør (Lille Nord) (DSB) jernbanen

Jernbanens længde i km24,4
Optaget på JernbanelovJernbaneloven af 19. februar 1861
Dato for Koncession1861.10.10
Jernbanen åbnet1864.07.08
Jernbanen nedlagtI drift
SportypeEnkelt
Sporvidde1.435 mm
BalastSten
Hastighed max100 km/t
Hastighed gennemsnitlig max96 km/t
Banedanmark banenummer9
El driftNej
Max akseltryk22,5 tons
Max metervægt7,2 t/m
Bane statusLokalbane

Hillerød-Helsingør (Lille Nord) (DSB) jernbanen havde følgende stationer

StationAfstand fra første station
Hillerød Station (Hi)0,0 km
Grønholt Trinbræt (Grt)5,3 km
Fredensborg Station (Fd)9,0 km
Langerød Trinbræt (Lrt)11,8 km
Kvistgård Station (Kå)15,2 km
Mørdrup Trinbræt (Mør)17,5 km
Snekkersten (2003-) Station (Sq)20,9 km
Helsingør (1891-) Banegård (Hg)24,4 km

Hillerød Station var Hillerød-Helsingør (Lille Nord) banens første station

Byggeår1864
Åbnet1864.06.08
NedlagtI drift
ArkitektVilhelm Carl Heinrich Wolf
AdresseNdr. Jernbanevej 37, 3400 Hillerød
Stations forkortelseHi
GPS koordinater55.926997,12.310700
Krak kort over Hillerød Station

Historisk kort over Hillerød Station
Kilde: StyrelsenHillerød Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Grønholt Trinbræt lå 5,3 km. fra første station.

Byggeår1934
Åbnet1934
NedlagtI drift
Stations forkortelseGrt
GPS koordinater55.953202,12.369360
Krak kort over Grønholt Trinbræt

Historisk kort over Grønholt Trinbræt
Kilde: StyrelsenGrønholt Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Fredensborg Station lå 9,0 km. fra første station.

Byggeår1864
Åbnet1864.07.08
NedlagtI drift
ArkitektVilhelm Carl Heinrich Wolf
AdresseStationsvej 2, 3480 Fredensborg
Stations forkortelseFd
GPS koordinater55.977206,12.406831
Krak kort over Fredensborg Station

Historisk kort over Fredensborg Station
Kilde: StyrelsenFredensborg Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Langerød Trinbræt lå 11,8 km. fra første station.

Byggeår1864
Åbnet1864.07.08
NedlagtI drift
AdresseHøjsagervej, 3480 Fredensborg
Stations forkortelseLrt
GPS koordinater55.981236,12.451495
Krak kort over Langerød Trinbræt

Historisk kort over Langerød Trinbræt
Kilde: StyrelsenLangerød Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Kvistgård Station lå 15,2 km. fra første station.

Byggeår1864
Åbnet1864.07.08
NedlagtI drift
ArkitektVilhelm Carl Heinrich Wolf
AdresseKvistgård Stationsvej, 12 3490 Kvistgård
Stations forkortelse
GPS koordinater55.990405,12.502906

Kvistgaard hed oprindelig Qvistgaard

Krak kort over Kvistgård Station

Historisk kort over Kvistgård Station
Kilde: StyrelsenKvistgård Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Mørdrup Trinbræt lå 17,5 km. fra første station.

Byggeår1934
Åbnet1934
NedlagtI drift
AdresseMosehusvej, 3060 Espergærde
Stations forkortelseMør
GPS koordinater56.002065,12.532415
Krak kort over Mørdrup Trinbræt

Historisk kort over Mørdrup Trinbræt
Kilde: StyrelsenMørdrup Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Snekkersten (2003-) Station lå 20,9 km. fra første station.

Byggeår2003
Åbnet2003
NedlagtI drift
AdresseNørrevej 93, 3070 Snekkersten
Stations forkortelseSq
GPS koordinater56.009447,12.581335

Efterhånden skete en omfattende udbygning af området omkring Borupgaard vest for Snekkersten Station. Dette kombineret med en lukket stationsbygning mod øst bevirkede, at man fandt det hensigtsmæssigt at skaffe bedre adgang til stationen fra Nørrevej. Den tidligere adgang var ad Stationsvejen, i dag Snekkersten Stationsvej. Hidtil foregik passagen til stationen fra vest via en gangtunnel ved Gydestien, som ligger et stykke mod nord eller via viadukt ved Borupgårdsvej, som ligger et stykke mod syd. I 1972 blev en gangbro derfor opstillet.

Hovedtrafikken foregik efterhånden ad Nørrevej, hvorimod den østlige adgangvej var blevet en form for blindgyde. Det hele blev centreret om landsiden fremfor vandsiden med adgang fra Nørrevej som et bærende element. Dette storstilede projekt, påbegyndt i 2001, blev på alle måder et brud med tidligere tider, både med hensyn til beliggenhed og udseende. En ny stationsbygning med kiosk og billetsalg blev opført i niveau med Nørrevej et stykke væk fra perronerne. Bygningen blev opført i beton med et glasparti ud mod den anlagte plads foran. Den nye forplads rummede parkeringspladser til både busser og biler. Der blev etableret god plads til cykler under tre halvtage i samme niveau lige nord for. Ved det gamle stationsområde, som lå noget lavere, blev en stor parkeringsplads anlagt. Man havde tænkt sig, at Snekkersten Station skulle benyttes af pendlere, som boede langt fra stationen og kunne være sikre på at få en parkeringsplads. En ny gangbro fra stationskiosken med forbindelse til perronerne blev etableret i forbindelse med omlægningen.

Fra d. 01. januar 2009 blev Kystbanedriften overtaget af "DSB-First", og efter en ændring køreplanerne standsede "myldretidstogene" overhovedet ikke i Snekkersten. Den store omlægning kom således ikke til at fungere efter hensigten, og man stod med et overdimensioneret stationsanlæg. Den kostbare investering synes i nogen grad forgæves og spild af penge. DSB-First blev frataget driften på grund af et stort underskud med flere ændringer i administrationen af Kystbanen til følge. Stationen bliver dog bedre udnyttet i dag, hvor "myldretidstogene" atter standser.

Snekkersten stationskiosk, der var forpagtet af butikskæden "Seven Eleven", blev lukket d. 30. juni 2018 med begrundelsen utilstrækkelig omsætning.

Krak kort over Snekkersten (2003-) Station

Historisk kort over Snekkersten (2003-) Station
Kilde: StyrelsenSnekkersten (2003-) Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Helsingør (1891-) Banegård var Hillerød-Helsingør (Lille Nord)'s endestation og lå 24,4 km. fra første station.

Byggeår1891
Åbnet1891.10.24
NedlagtI drift
ArkitektN.P.C. Holsøe
AdresseStationspladsen 2, 3000 Helsingør
Stations forkortelseHg
GPS koordinater56.033538,12.614508

Helsingør Banegård er endestation for Kystbanen mod København, "Nordbanen" mod Hillerød samt banen mod Hornbæk og Gilleleje. Fra banegården er der adgang til Scandlines' Helsingør-Helsingborg færgeterminal.

Helsingørs første station åbnede i 1864 som endestation på Nordbanen (fra København over Hillerød til Helsingør). Den lå på vejen Trækbanen, da der fra stationen løb en hestetrukken skinnebane ned til havnen og værftet, heraf navnet Trækbanen.

I 1891 blev sporene lagt om og en ny banegård blev opført på den nuværende placering ved Helsingør Havn, så der kunne opnås nemmere forbindelse med færgerne til Helsingborg. Den nuværende banegård blev taget i brug den 24. oktober 1891.

Den 2. august 1897 blev Helsingør Banegård endestation for Kystbanen, der blev anlagt fra København til Helsingør. Da Helsingør-Hornbæk-Gilleleje Banen åbnede den 22. maj 1906 var endestationen på Grønnehave Station i den nordlige del af Helsingør. Fra 1908 blev alle togene videreført via havnebanen til en holdeplads ved Toldboden overfor Helsingør Banegård.

Banegården er tegnet N.P.C. Holsøe og Heinrich Wenck og banegårdsbygningen er ganske bemærkelsesværdig, idet den er opført i "Rosenborg-stil". Banegården hviler på ca. 1600 pæle, som er hamret ned i havbunden. På pælene er fundament støbt. Lokalerne ud mod Øresund, hvor der i dag er restaurant, var oprindeligt indrettet som kongelig ventesal. Ellers er det en meget overdådig indretning, hvor især forhallen er bemærkelsesværdig.

DSB indledte i 1984 et større restaureringsarbejde, hvor al ornamentik blev genskabt, inklusive nye flisegulve i originalmønstre og afdækning og restaurering af original væg- og loftsudsmykning. I 1987 blev banegården valgt som Årets Hus i Helsingør, efter restaureringen var fuldendt.

Hovedbygningen af Helsingør Banegård inkl. perrontagene blev fredet i 1990.

Den nuværende færgeterminal er opført i 1991, da det daværende DSB Rederi fusionerede med Sweferry/SFL. Terminalen er udsmykket af kunstneren Bjørn Nørgaard, som blev landskendt med hesteofringen på en mark ved Kirke Hyllinge i Hornsherred den 30. januar 1970.

Frem til 1990-erne var der overførsel af personvogne mellem Helsingør og Helsingborg. Disse personvogne holdt altid på Helsingør banegårds østlige spor. Her kunne de rejsende fra Danmark omstige og ved afgang blev vognene aflåste, paskontrollen gennemgik vognene og de rejsende. Efterfølgende blev vognene skubbet om bord på færgen med et rangerlokomotiv via havnesporet, og trafikken på Havnevej blev midlertidigt lukket med bomme og klokker. I Helsingborg blev vognene trukket ud fra færgen og en lignende procedure foregik på den svenske side.

Krak kort over Helsingør (1891-) Banegård

Historisk kort over Helsingør (1891-) Banegård
Kilde: StyrelsenHelsingør (1891-) Banegård - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Copyright © 2006-2020 by danskejernbaner.dk - E-Mail: mail@danskejernbaner.dk - CMS Version 5.0.4 - build: 2020.03.21-11:18:44