Aarhus-Ryomgård - (DSB)


Entusiasmen omkring jernbaner var meget stor i det østjyske område i årene efter den 2. slesvigske krig og det var på de tider hvor man forsøgte at genvinde den udad til tabte storhed ved landvindinger indadtil.

Det lykkedes i 1873 at få tegnet den store sum af 1 million kroner i aktier til et projekt der skulle etablere en bane mellem Århus og Grenaa. Den var oprindelig en sidebane til Randers-Ryomgård-Grenaa men blev hurtig en "hel" bane: Århus-Ryomgård-Grenaa.

Banen kom derfor også forholdsvis let gennem den parlamentariske proces og blev vedtaget med loven af 4. maj 1875. I loven blev det fastlagt som betingelse at banen skulle være i fuld drift senest den 1. oktober 1879.

Med en sådan opbakning var det heller ikke noget problem at få fremskyndet anlægsarbejderne så meget at banen kunne åbnes for regelmæssig drift allerede den 1. december 1877. På samme måde som banen Randers - Grenaa banen kom i vanskeligheder gik det også galt for Århus - Grenaa banen. I begge tilfælde blev resultatet at staten overtog banerne. Strækningen Århus - Grenaa blev således overtaget af staten i følge lov af 18. februar 1871.


Vigtige stamdata for Aarhus-Ryomgård (DSB) jernbanen

Jernbanens længde i km40,2
Optaget på JernbanelovJernbaneloven af 4. maj 1875 - LOV nr 44
Statstilskud i %0 %
Jernbanen åbnet1877.12.01
Persontrafik nedlagt2016.08.27
Godstrafik nedlagt2006.01.01
Jernbanen nedlagt2016.08.27
SportypeEnkelt
Sporvidde1.435 mm
BalastSkærveballast
Hastighed max75 km/t
Hastighed gennemsnitlig max73 km/t
DSB banenummer36
Max akseltryk22,5 tons
Max metervægt6,4 t/m
Bane statusLokalbane

Aarhus-Ryomgård (DSB) jernbanen havde følgende stationer

StationAfstand fra første station
Stedet er fotograferet Aarhus Hovedbanegård (Ar)0,0 km
Europaplads Trinbræt (Eu)0,8 km
Stedet er fotograferet Skolebakken Trinbræt (Bak)1,1 km
Stedet er fotograferet Østbanetorvet Station (Øs)1,9 km
Trøjborg Trinbræt2,6 km
Den Permanente Trinbræt (Per)3,6 km
Risskov Station (Rs)4,1 km
Strandvænget Trinbræt4,9 km
Fortevej Trinbræt5,2 km
Grenaa Landevej Trinbræt5,7 km
Stedet er fotograferet Vestre Strandallé Trinbræt (Vsa)5,9 km
Lystrup Station (Lp)11,6 km
Hovmarken Trinbræt (Lpt)13,0 km
Hjortshøj Station (Ht)14,5 km
Skødstrup Trinbræt (Øds)17,4 km
Løgten Station (Lt)19,2 km
Hornslet Station (Os)24,9 km
Mørke Station (Mr)30,7 km
Dagstrup Trinbræt33,2 km
Thorsager Station35,7 km
Stedet er fotograferet Ryomgård Station (Rå)40,2 km

Aarhus Hovedbanegård (Ar) var Aarhus-Ryomgård banens første station

Byggeår1927
Åbnet1929
NedlagtI drift
ArkitektK.T. Seest
AdresseBanegårdspladsen 1, 8000 Aarhus C
StednavneforkortelseAr
Højde placering over havet11,5 meter
GPS koordinater56.150310,10.204663

Byggeriet af den nuværende og tredje banegårdsbygning i 1927-1929 indgik i et større bygningsprojekt, som markant ændrede terrænet omkring banegården. Det var overarkitekt K.T. Seest, som kom til at stå for en samlet plan for banegården og arealer rundt om. Aarhus Hovedbanegård blev opført i nyklassicistisk stil og er en sækbanegård. En sækbanegård er en type banegård, hvor togene kører ind og ud ad banegården ad samme vej.

Bygningerne omkring Banegårdspladsen blev revet ned og erstattet med nye, samtidig med at Park Allé blev etableret. Alle de nye bygninger blev udført i samme gule mursten og i samme højde, således at området i dag står som en harmonisk helhed. Selve banegården blev under ombygningen hævet med ca. 4 meter, så sporerne ligger under banegårdsbygningen. Dedet skabte en højde forskel på 6-8 meter fra banegården og ned til sporene. Den store højdeforskel mellem spor og banegård gør Aarhus Hovedbanegård til en højtracébanegård.

Banegården har 6 perronspor, og man kan tilgå sporene direkte fra Bruuns Bro eller gennem banegården.

I 2003 blev Aarhus Hovedbanegård udvidet med indkøbscentret Bruuns Galleri. Sammen danner banegården og Bruuns Galleri ramme om et indendørs areal på omkring 140.000 kvadratmeter.


Aarhus H banegård fotograferet fra vejsiden.
Aarhus H banegård fotograferet fra vejsiden. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2010.07.28
Historisk kort over Aarhus Hovedbanegård
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Aarhus Hovedbanegård

Historisk kort over Aarhus Hovedbanegård
Aarhus Hovedbanegård - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Europaplads Trinbræt (Eu) lå 0,8 km. fra første station.

Byggeår1877
Åbnet1877.12.01
Nedlagt2005.03.21
NedrevetNedrevet
StednavneforkortelseEu
GPS koordinater56.153442,10.213302

Europaplads Station lå ved Europaplads i Aarhus omtrent samme sted, som hvor den nuværende letbanestation Dokk1 Station ligger.

Betjeningen af Europaplads Station ophørte ved et ekstraordinært køreplansskift 21. marts 2005 for at sikre en stabil drift på Grenaabanen, indtil der kunne indsættes tog med bedre acceleration. Betjeningen blev dog ikke genoptaget, men stationen var stadig optaget i DSB's køreplaner flere år frem, hvor alle tog var anført som gennemkørende.

Historisk kort over Europaplads Trinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Europaplads Trinbræt

Historisk kort over Europaplads Trinbræt
Europaplads Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Skolebakken Trinbræt (Bak) lå 1,1 km. fra første station.

NedlagtI drift
AdresseSkolebakken, 8000 Aarhus C
StednavneforkortelseBak
GPS koordinater56.157058,10.213297

Skolebakken Trinbræt.
Skolebakken Trinbræt. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2010.07.28
Historisk kort over Skolebakken Trinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Skolebakken Trinbræt

Historisk kort over Skolebakken Trinbræt
Skolebakken Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Østbanetorvet Station (Øs) lå 1,9 km. fra første station.

Byggeår1877
Åbnet1877.12.01
NedlagtI drift
ArkitektN.P.C. Holsøe
AdresseSkovvejen 2, 8000 Aarhus C
StednavneforkortelseØs
Højde placering over havet3,3 meter
GPS koordinater56.163184,10.216370

Østbanetorvet Station hed indtil 1983 Østbanegården eller Århus Østbanegård (Århus Ø). Stationsbygningen på Århus Ø er tegnet af arkitekt N.P.C. Holsøe, og den har en slående lighed med (den nu nedlagte) station i Faaborg og med stationen i Silkeborg.

Stationen var endestation for strækningen Aarhus-Ryomgård, der blev indviet i 1877 med forbindelse til Grenaa. Damplokomotiverne var stationeret i en remise på sporarealet nord for stationen, en drejeskive, så lokomotiverne kunne vendes og et pakhus.

Der var ikke gennemgående tog mellem Århus Ø og Århus H og passagererne måtte selv sørge for at komme frem og tilbage. Forholdene blev bedre, da staten i 1881 overtog de to banestrækninger Randers-Grenaa og Aarhus-Ryomgård. På det tidspunkt indsatte Statsbanerne to lukkede hestevogne mellem de to banegårde. I 1904 åbnede den elektriske sporvej, der forbandt bl.a. de to stationer og forbindelsen blev meget bedre.

DSB begyndte i 1932 at have gennemgående persontog fra Aarhus H via Aarhus Ø – og videre over Ryomgård til Grenaa. Statsbanerne havde dog siden 1890'erne rangeret persontogene frem og tilbage mellem Aarhus H og Aarhus Ø med et lille rangerlokomotiv. Denne rangering var nødvendigt da de lokomotiverne der betjente banen, var for tunge overkørsel på de 2 viadukterne over gaderne Grønland (nedrevet) og Spanien.

I 1970'erne ville DSB at nedlægge Aarhus-Grenaa banen, men med Aarhus Nærbanens (oprindeligt et initiativ af borgmester Bernard Jensen i 1971) indvielse i 1979 blev banen reddet.

Aarhus Ø blev nedlagt som banegård og var kun et trinbræt. Bygningen stod og forfaldt og var overgang "besat" af BZ'erne.

I starten af 1980'erne ønskede Aarhus Havn at få bygningen revnet ned, så en forlængelse af Østboulevarden kunne forlænges ned til havnen.

I 1984 blev der efter initiativ af nogle byrådsmedlemmer, byhistorie-folk og bevaringsdarkitekter dannet den Selvejende Institution Østbanegården (S/I), med hovedformået at redde bygningen. Her lykkedes det at finde en kommerciel lejer som samtidig ville medvirke til en istandsættelse af bygningen. Det blev indretningsarkitektfirmaet "Indretning på Østbanen" der flyttede ind i 1988 og senere blev til Paustian og har holdt til frem til 2018. Her i 2020 er bygningens skæbne er indtil videre ukendt.

Østbanegården blev krydsningsstation på Aarhus Nærbane, i 2012 efter sammenlægning af Grenaabanen og Odderbanen.

I januar 2013 blev iøvrigt vist nok den nye bydel på Nordhavnen i Aarhus - Aarhus Ø - opkaldt efter stationen.

Hele nærbanen blev lukket for ombygning til letbane 27. august 2016. I dag benyttes stationen af Aarhus Letbane som gik i drift den 30. april 2019.


Østbanetorvet Trinbræt - tidligere Århus Øst Station. Her fotograferet fra vejsiden.
Østbanetorvet Trinbræt - tidligere Århus Øst Station. Her fotograferet fra vejsiden. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2010.07.28
Historisk kort over Østbanetorvet Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Østbanetorvet Station

Historisk kort over Østbanetorvet Station
Østbanetorvet Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Trøjborg Trinbræt lå 2,6 km. fra første station.

Byggeår1925
Åbnet1925 (November)
Nedlagt1979
NedrevetNedrevet
GPS koordinater56.169654,10.222514
Historisk kort over Trøjborg Trinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Trøjborg Trinbræt

Historisk kort over Trøjborg Trinbræt
Trøjborg Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Den Permanente Trinbræt (Per) lå 3,6 km. fra første station.

Nedlagt2005
NedrevetNedrevet
AdresseSalonvejen, 8240 Risskov
StednavneforkortelsePer
GPS koordinater56.176890,10.230633

Den Permanente (Salonen)

Historisk kort over Den Permanente Trinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Den Permanente Trinbræt

Historisk kort over Den Permanente Trinbræt
Den Permanente Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Risskov Station (Rs) lå 4,1 km. fra første station.

Byggeår1877
Åbnet1877.12.01
Nedlagt1970
NedrevetNedrevet
ArkitektN.P.C. Holsøe
StednavneforkortelseRs
GPS koordinater56.180590,10.234274

Risskov station blev nedlagt i 1970 og efterfølgende blev stationen solgt til nedrivning. En mand fra Sjælland købte stationen og pillede den ned med henblik på at opføre den igen på Sjælland. Pga diverse livsbetinget udfordringer blev blev stationen aldrig genopført og materialerne blev "smidt ud"

Historisk kort over Risskov Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Risskov Station

Historisk kort over Risskov Station
Risskov Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Strandvænget Trinbræt lå 4,9 km. fra første station.

Byggeår1925
Åbnet1925 (November)
Nedlagt1979.08.04
NedrevetNedrevet
GPS koordinater56.187525,10.238617
Historisk kort over Strandvænget Trinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Strandvænget Trinbræt

Historisk kort over Strandvænget Trinbræt
Strandvænget Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Fortevej Trinbræt lå 5,2 km. fra første station.

Byggeår1925
Åbnet1925 (November)
Nedlagt1979.08.04
NedrevetNedrevet
GPS koordinater56.193725,10.237409
Historisk kort over Fortevej Trinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Fortevej Trinbræt

Historisk kort over Fortevej Trinbræt
Fortevej Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Grenaa Landevej Trinbræt lå 5,7 km. fra første station.

Byggeår1925
Åbnet1925.11.01
NedlagtNedlagt
NedrevetNedrevet
GPS koordinater56.198414,10.233919

Grenaa Landevej trinbræt havde også betegnelsen Grenaavej.

Historisk kort over Grenaa Landevej Trinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Grenaa Landevej Trinbræt

Historisk kort over Grenaa Landevej Trinbræt
Grenaa Landevej Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Vestre Strandallé Trinbræt (Vsa) lå 5,9 km. fra første station.

Byggeår1979
Åbnet1979
NedlagtI drift
AdresseVestre Strandallé 119, 8240 Risskov
StednavneforkortelseVsa
Højde placering over havet4,9 meter
GPS koordinater56.194954,10.236709

Vestre Strandallé Trinbræt
Vestre Strandallé Trinbræt - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2010.07.28
Historisk kort over Vestre Strandallé Trinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Vestre Strandallé Trinbræt

Historisk kort over Vestre Strandallé Trinbræt
Vestre Strandallé Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Lystrup Station (Lp) lå 11,6 km. fra første station.

Byggeår1877
Åbnet1877.12.01
NedlagtI drift
NedrevetNedrevet (Stationsbygningen)
ArkitektN.P.C. Holsøe
AdresseLystrup Stationsvej, 8520 Lystrup
StednavneforkortelseLp
GPS koordinater56.231035,10.234958
Historisk kort over Lystrup Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Lystrup Station

Historisk kort over Lystrup Station
Lystrup Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Hovmarken Trinbræt (Lpt) lå 13,0 km. fra første station.

NedlagtI drift
AdresseHovmarken 20, 8520 Lystrup
StednavneforkortelseLpt
Højde placering over havet28,0 meter
GPS koordinater56.233964,10.255121
Historisk kort over Hovmarken Trinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Hovmarken Trinbræt

Historisk kort over Hovmarken Trinbræt
Hovmarken Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Hjortshøj Station (Ht) lå 14,5 km. fra første station.

Byggeår1877
Åbnet1877.12.01
NedlagtI drift
NedrevetNedrevet (Stationsbygningen)
ArkitektN.P.C. Holsøe
StednavneforkortelseHt
GPS koordinater56.244664,10.268516
Historisk kort over Hjortshøj Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Hjortshøj Station

Historisk kort over Hjortshøj Station
Hjortshøj Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Skødstrup Trinbræt (Øds) lå 17,4 km. fra første station.

Byggeår1877
Åbnet1877.12.01
NedlagtI drift
AdresseStationsvangen 95, 8541 Skødstrup
StednavneforkortelseØds
Højde placering over havet46,6 meter
GPS koordinater56.261891,10.303202
Historisk kort over Skødstrup Trinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Skødstrup Trinbræt

Historisk kort over Skødstrup Trinbræt
Skødstrup Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Løgten Station (Lt) lå 19,2 km. fra første station.

Byggeår1877
Åbnet1877.12.01
NedlagtI drift
NedrevetNedrevet (Stationsbygningen)
ArkitektN.P.C. Holsøe
StednavneforkortelseLt
GPS koordinater56.275611,10.316979
Historisk kort over Løgten Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Løgten Station

Historisk kort over Løgten Station
Løgten Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Hornslet Station (Os) lå 24,9 km. fra første station.

Byggeår1877
Åbnet1877.12.01
NedlagtI drift
ArkitektN.P.C. Holsøe
AdresseBanevej 2, 8543 Hornslet
StednavneforkortelseOs
Højde placering over havet34,9 meter
GPS koordinater56.320765,10.313642
Historisk kort over Hornslet Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Hornslet Station

Historisk kort over Hornslet Station
Hornslet Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Mørke Station (Mr) lå 30,7 km. fra første station.

Byggeår1877
Åbnet1877.12.01
NedlagtI drift
ArkitektN.P.C. Holsøe
AdresseStationsvej 3, 8544 Mørke
StednavneforkortelseMr
Højde placering over havet33,0 meter
GPS koordinater56.339286,10.376070
Historisk kort over Mørke Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Mørke Station

Historisk kort over Mørke Station
Mørke Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Dagstrup Trinbræt lå 33,2 km. fra første station.

Byggeår1934
Åbnet1934.05.15
Nedlagt1979.08.04
NedrevetNedrevet
GPS koordinater56.349924,10.411526

Dagstrup er en lille landsby bestående af knapt 30 huse og landejendomme samt et forsamlingshus der blev opført i 1914. I landsbyens vestlige udkant ligger et tidligere vogterhus ved en overkørselen og ved dette vogterhuset åbnedes et trinbræt med venteskur i maj 1934.

En del af Grenaabanens trinbrætter blev nedlagt i maj 1967, men Dagstrup trinbræt overlevede. Men allerede i 1978 var de store forandringer i gang på Århus-Grenaa banen. De gamle MO-motorvogne blev udskiftet med de nye togsæt litra MR og Køreplanen forbedredes året efter ved etablering af Århus Nærbane. DSB havde i den forbindelse besluttet at nedlægge to trinbrætter, Koed trinbræt samt Dagstrup mellem Mørke og Thorsager.

Men Århus Amt accepterede nedlæggelsen af de to trinbrætter, protesterne syntes ikke at have nogen effekt.

Historisk kort over Dagstrup Trinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Dagstrup Trinbræt

Historisk kort over Dagstrup Trinbræt
Dagstrup Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Thorsager Station lå 35,7 km. fra første station.

Byggeår1877
Åbnet1877.12.01
Nedlagt1971.05.23
ArkitektN.P.C. Holsøe
AdresseStationsvej 48, 8410 Rønde
Højde placering over havet11,9 meter
GPS koordinater56.355509,10.445589

Thorsager Station blev indviet den 1. december 1877 som station og blev nedsat til trinbræt den 27. september 1964.

Thorsager Station blev nedlagt som en af sytten stationer landet over ved køreplansskiftet 23. maj 1971. Årsagen var dels faldende passagertal og dels generelle indskrænkninger på sidebanerne. Efterfølgende blev der kæmpet lokalt for en genåbning af stationen men i mange år uden held.

27. august 2016 blev Grenaabanen lukket for ombygning til letbane og det dog ikke planlagt, at det ville medføre stop i Thorsager igen. Folketinget havde afsat de nødvendige penge, så der kunne anlægges et ekstra trinbræt, hvis dette ønskedes. Syddjurs Kommune besluttede sidst i 2016, at der skulle anlægges et trinbræt i Thorsager. Staten betalte for selve anlæggelsen, mens kommunen skulle sørge for de nødvendige adgangsveje. Da der var udsigt til at der kom flere borgere i området, ønskede Syddjurs Kommune at opgradere trinbrættet til en station med stop for alle tog, og der blev efterfølgende arbejdet på finansieringen af stationen. Det endte med at komme til at koste staten ca. 7 millioner kr. Det første spadestik blev foretaget af den lokale politiker Thøger Pauli og Klaus Bertram Mikkelsen fra Thorsager Distriktsråd 6. november 2017.

Historisk kort over Thorsager Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Thorsager Station

Historisk kort over Thorsager Station
Thorsager Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Ryomgård Station (Rå) var Aarhus-Ryomgård's endestation og lå 40,2 km. fra første station.

Byggeår1876
Åbnet1876.08.26
NedlagtI drift
ArkitektN.P.C. Holsøe
AdresseJernbanegade 12, 8550 Ryomgård
Stednavneforkortelse
Højde placering over havet9,0 meter
GPS koordinater56.380187,10.500533

Allerede i 1873 blev det besluttet at anlægge en 64 km lang jernbane fra Randers til Grenaa over Ryomgård. I Randers ønskede man samtidig en bane ud over Djursland for at begunstige handelslivet i Randers. I Århus så man på det med nervøsitet og der var hurtig enig om at få skabt en 40 km lang jernbane fra Århus til Ryomgård station på den kommende Grenaabane. De to baner var privatbaner med fællesdrift under navnet Øst Jydske Jernbane (ØJJ). Vognmateriellet blev leveret fra vognfabrikken Scandia i Randers.

Strækningen Randers-Grenaa åbnede den 26. august 1876 og Århus-Ryomgård kunne indvies den 1. december 1877. Der var tre tog dagligt i hver retning.

Da man under banernes anlæg vidste, at de to jernbaner fik mødested i Ryomgård, blev stationsbygningen i Ryomgård bygget større end de øvrige stationer på banerne. Stationsbygningen fik foruden kontorer og postlokale også en restaurant. Ryomgård fik også pakhus samt en tosporet remise, der lå syd for hovedsporene. Ved vestenden af hovedbygningen opførtes et vandtår. Elektricitet var der endnu ikke noget af, så vandet blev pumpet op i tårnet ved hjælp af en vindmølle. Ved siden af vandtårnet lå to funktionærboliger beregnet for banens ansatte.

På det tidspunkt stationen blev bygget i Ryomgård, lå der kun en håndfuld huse og et teglværk ved stationen. Forventningerne, var at der hurtigt ville opstå en by omkring stationen. Fra stationen kørte der tog i tre retninger, så det var et vigtigt knudepunkt med mulighed for et stort opland.

Sådan nemt gik det ikke for H. Mourier-Petersen ejede hovedgården Gammel Ryomgård, og han nægtede at udstykke grunde til boligbyggeri, idet han ikke ville "se et fattigkvarter vokse op nær min gård". Så trods stor interesse blev der kun opført få huse, en kro og et andelsmejeri.

Mourier-Petersen døde i 1903, og den nye ejer af Gammel Ryomgård, hofjægermester Holten Castenskjold, havde en ganske anden indstilling og det gav et byggeboom omkring stationen, hvor der blev opført flere forretninger.

Gæstgiveriet blev udvidet og fik navnet Elles Hotel, som senere skiftede navn til Ryomgård Hotel. Der blev etableret håndværker- og borgerforening i 1906, og byen fik noget så moderne som en telefoncentral med hele syv abonnenter.

Øst Jydske Jernbane havde fra begyndelsen en katastrofal økonomi, og Statsbanerne måtte overtage de to strækninger i 1881. Med statsbanernes overtagelse blev der i de følgende en udvidelse af trafikken, og der blev ansat flere på Ryomgård station. En folketælling fra februar 1911 viser, at med de ansatte ved DSB og postvæsenet inklusive hustruer og børn var 45 personers tilværelse direkte afhængig af jernbanen:

Ryomgård station emmede af liv og aktiviteter og det var nødvendigt med udvidelser. Den tosporede remise fra 1876 var blevet for lille, og lå i vejen for udvidelse af stationens sporareal. Som erstatning blev der i den vestlige ende af stationsområdet opført en ny tresporet remise med en drejeskive foran bygningen. Den nye remise stod klar i 1908. Det er i øvrigt i den bygning, at Djurslands Jernbanemuseum i dag har holder til i.

I december 1911 fik Ryomgård endnu en jernbane, idet den 30 km lange privatbane mod nordøst til Gjerrild kunne åbnes og blev i 1917 forlænget fra Gjerrild til Grenaa. Lige øst for stationsbygningen i Ryomgård fik Gjerrildbanen sin egen perron og tre spor samt en drejeskive og kulgård. Gjerrildbanen fik en 14 m lang enkeltsporet remise, der i den ene ende var indrettet med et materialerum og et rum, hvor en lokomotivfører og fyrbøder kunne overnatte.

I 1911 var Ryomgård vokset til at have 270 indbyggere og med tog i nu fire retninger – Århus, Randers, Gjerrild og Grenaa, var byen blevet et centralt knudepunkt på Djursland, en rolle, som Nimtofte ellers havde haft. Ryomgårds positionering førte til etablering af privatskolen Ryomgård Realskole, der modtog de første elever i januar 1913. Allerede halvandet år senere havde skolen 125 elever, Mange af dem ankom dagligt med tog fra Gjerrildbanens stationer. Væksten i Ryomgård fortsatte med yderligere boligbyggeri. Jordemoderen, der hidtil havde boet i Mesballe et par kilometer mod syd, flyttede efter politisk krav til Ryomgård, og købmand Andersen fik Justitsministeriets tilladelse til at have håndkøbsudsalg fra Nimtofte Apotek.

Ryomgård fik et nyt postkontor nær stationen, og byen fik sin første bank, en filial af Banken for Kolind og Omegn. Det gamle vandtårn var ikke længere tilstrækkelig, og blev revet ned i 1914 og erstattet af et nyt højere. Det ikoniske vandtårn eksisterer stadig og betragtes som byens vartegn og et minde om dengang, Ryomgård var et jernbaneknudepunkt.

Syd for hovedsporene og læssesporene blev der i 1913 anlagt et sidespor. I første omgang til brug for en nyopført virksomhed, Andelsselskabet Kartoffeltørreriet ved Ryomgård. Få år senere opførtes også et cikorietørreri, hvor nogle bygninger i 1926 overgik til Dansk Andels Ægeksport og igen i 1959 blev disse bygninger benyttet til fremstilling af de såkaldte Jiffy Pots, som er urtepotter, der bliver lavet af presset spaghnum. Jiffy Pot fremstilles endnu i bygningerne, men sidesporet har ikke været benyttet siden 1960'erne og sporskiftet er fjernet forlængst.

Ryomgård var stadig i vækst, og i 1940 havde byen 750 indbyggere. Ryomgård Hotel var overtaget af Aktieselskabet Danske Afholdshoteller, men på stationen var der håb for de tørstige, for her fik restauratør Laurits Martinus Larsen spiritusbevilling i 1941.

Ved overkørslen for Slotsgade i østenden af stationen blev bommene passet af ledvogterske Jensine Andersen. Hun var kendt af alle i byen, og hun gav et nik og et venligt smil til alle trafikanter. Det gav hende tilnavnet "Djurslands flinkeste ledvogter". Hendes mand havde tidligere arbejdet for banekolonnen, men han hjalp også med betjening af bommene.

Ryomgård-Gjerrild-Grenaa Jernbane kæmpede i årevis med store underskud og i 1956 var der ikke længere enighed i kommuner og amt om fortsat at dække underskuddet.

Direktør la Cour for virksomheden Pindstrup Mosebrug havde en afdeling i Stenvad, hvorfra der fra Gjerrildbanens station blev afsendt omfattende mængder tørv og tørvestrøelse. La Cour tilbød at betale for driften af den del af banen der lå mellem Ryomgård-Stenvad for egen regning, men det lykkedes ikke at få lavet en aftale med banens likvidationsudvalg. Den 30. juni 1956 var sidste dag med tog på Gjerrildbanen fra Ryomgård. I de følgende måneder blev Gjerrildbanens spor taget op. Den lille remise i Ryomgård blev revet ned og de håndbetjente bomme ved Slotsgade fjernet og erstattet med elektriske advarselssignaler og bomme.

Efter Gjerrildbanens nedlæggelse kunne DSB nedlægge et par stillinger på Ryomgård station og de to sidste remisearbejdere blev forflyttet til Århus. På dette tidspunkt havde Ryomgård 875 indbyggere og på realskolen gik der 450 elever.

maj 1971 blev persontrafikken nedlagt på strækningen Randers-Ryomgård, men der blev frem til 1993 kørt godstog til Pindstrup, hvor der var en del trafik til virksomheden Novopan.

Pensioneret trafikkontrollør Rosenvinge var hovedkraften i at åbne et lille jernbanemuseum i 1981 i de tidligere postlokaler på Ryomgård station. Det lykkedes senere at købe DSB-remisen, og her flyttede museet til i 1995. Djurslands Jernbanemuseum drives siden 2005 af Dansk Jernbane-Klub, og der er åbent onsdage, torsdage og weekenderne i sommermånederne.

26. august 2016 blev persontrafikken indstillet et næsten 3 år på banen Århus-Ryomgård-Grenaa, da strækningen skulle elektrificeres og ombygges, så den kunne genåbnes 30.april 2019, som en del af den 110 km lange letbane Odder-Århus-Grenaa.


Kilde: Djurslands Jernbanemuseum, Museumsvej 2 8550 Ryomgård


Ryomgård Station.
Ryomgård Station. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2016.08.04 20:44:50
Historisk kort over Ryomgård Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Ryomgård Station

Historisk kort over Ryomgård Station
Ryomgård Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Litteratur for: Aarhus-Ryomgård (DSB)

>> Husk at støtte de hårdarbejdende forfattere, som bruger meget tid på at sikre vores danske jernbanehistorie. <<
På sporet af Djurslands jernbaner
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
På sporet af Djurslands jernbaner
Kirsten M. Frandsen, Palle Schødt Rasmussen m.fl.
2005
128
Ryomgård
Djurslands Jernbanemuseum
87-986033-8-8
Østjyske jernbaner
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Østjyske jernbaner
Niels Jensen
1978
154
København
J. Fr. Clausen
87-11-03852-7

Lige nu er der: 19 aktive samtidige brugere på danskejernbaner.dk

Copyright © 1999-2020 by danskejernbaner.dk - E-Mail: mail@danskejernbaner.dk - CMS Version 5.5.0 - build: 2020.07.27-20:16:56