Da jernbanerne i Jylland-Fyn blev vedtaget i marts 1861, stod det fast at Silkeborg ikke fik baneforbindelse og Silkeborg måtte fortsat bruge den langsomme og dyre pramfart på Gudenåen som transportvej.
"Den Jyske Midtbane" er anlagt over tre omgange. Den første del mellem Skanderborg og Silkeborg blev anlagt som en sidebane til Fredericia-Århus-banen og bygget som en kompensation, fordi denne bane ikke blev lagt over Silkeborg. Banen blev indviet 2. maj 1871.
Papirfabrikant Michael Drewsen var forkæmper for at den østjyske længdebane skulle gå gennem Silkeborg og da dette ikke blev en realitet, bestilte Michael Drewsen derfor dampskibet Hjejlen hos Burmeister og Wain for at redde byens og dens opland. Hjejlen blev leveret til Silkeborg i 1861. Planen var at skibet skulle indsættes i fast rutefart mellem Silkeborg og Ry, da Ry var en planlagt station på den østjyske længdebane.
Planen blev dog aldrig til noget, da linjeføringen blev ændret af flere omgange. Planen blev ændret til, at Hjejlen skulle føres gennem Mossø til Fuldbro Mølle da strækningen fra Vejle til Århus via Fuldbro Mølle blev vedtaget i januar 1863.
En senere undersøgelse viste at en mere direkte linjeføring mellem Horsens og Århus og en sidebane fra Skanderborg til Silkeborg ikke ville blive meget dyrere end jernbane og dampskibsløsningen med Hjejlen.
I maj 1866 vedtog rigsdagen så linjeføringen Vejle-Horsens-Skanderborg-Århus, med en sidebane til Silkeborg, hvor der var 3 forslag til linjeføringen for sidebanen Skanderborg- Silkeborg: • Skanderborg-Silkeborg 29 km • Lyngby-Silkeborg 35 km • Hinnerup-Silkeborg 36 km
Valget faldt på Skanderborg-Silkeborg forbindelse, da den både var den billigste og korteste løsning og samtidig gav en god forbindelse til både Horsens og Århus og det blev vedtaget den 24. april 1868 at bygge banen.
Anlægs entreprisen blev givet til et konsortium bestående af murermester Lauriz Petersen og tømrermester Niels Nielsen fra København. I juli 1869 gik de i gang med arbejdet og det skred frem hurtigere end forventet, men vinteren 1869-1870 blev meget hård, så anlægsarbejdet blev i flere omgange standset. Den hårde vinter havde dog også dens fordele. For Gudenåen frøs til og man kunne udføre pilotering til Silkeborg broen fra isen. Heldet i de vejrliget forhold, at allerede i oktober 1870 var var selve banen færdig, med undtagelse af broen over Gudenåen. Broen skulle fremstillet i England og komme til Danmark som enkeltdele. I november 1870 ankom delene til Århus, som blev læsset på 16 jernbanevogne og kørt til Skanderborg.
I løbet af vinteren 1870 -1871 blev broen samlet og monteret og den 1. april 1871 blev banen besigtiget af statsbanernes overingeniør J. V. Tegner. Da der kun var småfejl, kunne entreprenøren overdrage banen til statsbanerne den 15. april. Hvor indvielsestoget kørte ind på Silkeborg Station. Efter den sædvanlige frokost erklæredes banen for åbnet. De sidste dage i april kørtes der prøvekørsler efter den kommende køreplan - man kunne komme med togene ved køb af billet til ordinær pris.
Den 2. maj blev banen sat i drift med 2 tog dagligt, som tilbagelagde de 29 km på 1 time og 15 min, dvs. en gennemsnitshastighed på under 25 km/t.
Vigtige stamdata for Skanderborg-Silkeborg (DSB) jernbanen
Skanderborg Station blev opført i 1868 som led i den østjyske længdebane. Placeringen af jernbanen gav på Skanderborgegnen og i folketinget anledning til voldsom debat både fordi investeringen var kostbar, og dels fordi man var klar over, at jernbanen ville få afgørende betydning for området. Men for udviklingen i købstaden Skanderborg, med 1700 indbyggere havde levet en stille isoleret tilværelse, fik jernbanen uvurderlig betydning for udviklingen af byen.
Jernbanen fik stor betydning for den spirende industri og for de store hestemarkeder, hvor udbuddet af heste kunne være på 500-600 heste med købere fra både ind- og udland.
Stationsbygningen var tegnet af arkitekt N.P.C. Holsøe og rummede 2 små ventesale, en for 1. klasse og en for 2.klasse, en restauration, postekspedition og det nye toldlokale.
Remissen blev revet ned i 1970'erne efter den i gennem flere år havde været hjemsted for fire veteranlokomotiver. Vandtårnet forsvandt ligeledes, og baneterrænet blev omlagt rettet ud.
For at forsøge at leve op til tidens krav til moderne faciliteter blev den gamle stationsbygning revet ned i 1983 og den nuværende bygning blev ibrugtaget. Projektet omfattede også nyt posthus og foran stationen holdeplads for bus og taxi.
Stationen er nedrevet og erstatet af dette trinbræt. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2009.04.21
Ry Station har en spøjs arkitektur da hele 3 af de største arkitekter igennem tiden har sat sit præg på stationen: N.P.C. Holsøe (oprindelig), Heinrich Wenck (udvidelse), K.T. Seest (ombygning)
Sejs Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)
Silkeborg Station (Sl)
var Skanderborg-Silkeborg's endestation og lå 30,1 km. fra første station.
Byggeår
1871
Åbnet
1871.05.02
Nedlagt
I drift
Arkitekt
N.P.C. Holsøe
Adresse
Drewsensvej 5, 8600 Silkeborg
Stednavneforkortelse
Sl
Højde placering over havet
29,2 meter
GPS koordinater
56.164280,9.544143
Silkeborg Station er i dag station for strækningen Skanderborg-Herning. I storhedsiden var Silkeborg et jernbaneknudepunkt med baner i fem retninger. Silkeborg fik station, da Skanderborg-Silkeborg Jernbane blev åbnet 2. maj 1871. Få år efter åbnede Silkeborg-Herning 28. august 1877.
D. 12. november 1908 blev Gjernbanen (Silkeborg-Laurbjerg) åbnet. De kommende år blev banen udviddet sydfra til en diagonalbane skråt gennem Jylland mellem Randers og Esbjerg. Den blev anlagt i flere etaper fra Bramming via Grindsted til Brande, og 1. oktober 1920 blev den sidste strækning åbnet fra Brande til Funder 6 km vest for Silkeborg på banen til Herning. Diagonalbanen blev nedlagt 23. maj 1971.
Privatbanerne Rødkærsbro-Kjellerup og Horsens-Bryrup blev forlænget til Silkeborg, hhv. 1. august 1924 og 10. maj 1929. De to privatbaner blev nedlagt 30. marts 1968.
Silkeborg Station. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2010.07.24 14:01:28
